Organist Rindum Kirke, Ringkøbing

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringkøbing

ORGANISTSTILLING v. Rindum Kirke

Rindum menighedsråd søger en organist til tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. januar 2024

Stillingen er på 29 timer pr. uge.

Vi søger en organist, som har lyst til at være med til at sætte sit præg på kirkens arbejde og musikliv. Rindum Kirke er en aktiv kirke med et rigt gudstjeneste- og menighedsliv.

Vi søger en medarbejder, der

  • kan varetage musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • vil være med til at skabe levende gudstjenester med musikalsk variation inden for både klassisk og mere rytmisk musik.
  • vil drive og videreudvikle det musikalske liv i og omkring kirken f.eks. forestå lejlighedskor ved arrangementer hen over kirkeåret.
  • kan medvirke ved diverse arrangementer i Rindum Kirkehus, plejehjemsgudstjenester, babysalmesang, konfirmand- og minikonfirmandundervisning mm.
  • vil indgå i et gensidigt udviklende og positivt samarbejde med menighedsråd og ikke mindst kirkens øvrige ansatte.
  • vil indgå i et udviklende samarbejde med organisten ved Ringkøbing Kirke og dertil indgå i et samarbejde om arbejdsfordeling i sommer- efterårs- og vinterferier.

Vi tænker om dig

  • at du enten er uddannet organist eller har de relevante kompetencer til at kunne medvirke ved højmesser og andre øvrige gudstjenester, hvor der kan spilles på både orgel og klaver.
  • at du er fortrolig med kirkens liturgi.
  • at du har interesse for Folkekirken og vil arbejde positivt med på at fremme Folkekirkens arbejde.
  • at du har en venlig og imødekommende fremtræden overfor kirkens menighed og brugere og vil være en del af ”Kirkens dagligdag” ved at have din daglige gang i Rindum Kirkehus, hvor du også vil få et kontor.
  • at du er fleksibel og vil bidrage til et godt samarbejde med andre ansatte ved kirken bl.a. ved at deltage i de ugentlige personalemøder og relevante udvalg.


Om os

Rindum Sogn har ca. 4600 indbyggere. I Rindum sogn ligger en del forskellige institutioner; bl.a. handicap-bofællesskaber, plejehjem, en stor folkeskole og gymnasier. I Rindum og Ringkøbing er der mange muligheder for fritids- og friluftsaktiviteter med en placering midt i det, vi kalder ”Naturens Rige”.
Ved Rindum Kirke er der ansat to præster, kirke- og kulturmedarbejder, kirketjener, kirkesanger og organist. Desuden er Rindum Kirke kendetegnet ved en engageret menighed, hvor mange frivillige er med til at varetage et væld af forskellige kirkelige aktiviteter.
I kirken er der orgel og klaver og i Rindum Kirkehus et flygel.
Orglet i Rindum Kirke er et Danhild kirkeorgel med 2 x 25 stemmer.

Ansøgning

Vi vil gerne have en ansøgning fra dig, hvor du fortæller om dig selv, dine kvalifikationer og hvad du tænker du kan bidrage med.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 10. nov. 2023 klokken 18.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets formand Tage Høj Kristiansen på telefonnummer 22 42 60 33 eller mail [email protected].

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Tage Høj Kristiansen, Rosenhaven 14, Rindum, 6950 Ringkøbing eller på mail til [email protected]

Vilkår for ansættelsen:

Ansættelse sker ved Rindum Sogns Menighedsråd beliggende Rindumvej 2, Rindum, 6950 Ringkøbing.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet kr. 296.266 – kr. 433.004 (nutidskroner). Fikspunktet er kr. 302.851 (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 21.372,75 (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem kr. 329.549 – kr. 401.562 årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem kr. 42.401 – kr. 65.854 (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årligt kr. 24.725 (nutidskroner) for tjeneste ved 1-3 kirker.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der er prøvetid efter gældende regler.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest ved ansættelsen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringkøbing.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Ringkøbing
  • Fredag den 10. november 2023

Lignende jobs

  • Engageret Kirke- og Kulturmedarbejder søges til Au...

    En stilling som Kirke- og Kulturmedarbejder med fokus på børn og unge ved Aulum og [xxxxx]r tilbydes på 20 timer med opstart 1. dec. 2024 eller snarest derefter. Har du lyst til at ind..
    • Kulturmedarbejder
    • Aulum
    Få mere info
  • Gravermedhjælper

    Gravermedhjælper ved Velling og Lem kirker samt kirkegårde, i Ringkøbing-Skjern kommune.Vi søger en fleksibel og ansvarsbevidst person, der kan lide udendørs arbejde, pr. 16. oktober eller snares..
    • Kulturmedarbejder
    • Ringkøbing
    Få mere info
  • Kordegn/Personaleadministrativ medarbejder

    Samarbejdsudvalget i Hadsund Provsti søger en personaleadministrativ medarbejder med tiltrædelse 01.12.2024 eller snarest derefter. Stillingen er på 33 t/uge.Du skal bl.a.varetage følgende opga..
    • Kulturmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER

    Vi søger en engageret og kreativ kirke- og kulturmedarbejder til en nyoprettet 3-årig projektstilling. Stillingen som kirke- og kulturmedarbejder på 37 timer er med ansættelse pr. 1. januar 2025 me..
    • Kulturmedarbejder
    • Holstebro
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Ringkøbing

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Ringkøbing over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Ringkøbing over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
4. oktober 2024 1
3. oktober 2024 1
2. oktober 2024 2
1. oktober 2024 2
30. september 2024 1
29. september 2024 1
28. september 2024 1
27. september 2024 1
26. september 2024 1
25. september 2024 1
24. september 2024 1
23. september 2024 1
22. september 2024 1
21. september 2024 1
20. september 2024 1
19. september 2024 2
18. september 2024 1
17. september 2024 1
16. september 2024 1
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1