Vikarstilling: Kirke- og Kulturmedarbejder i Silkeborg Kirke - Barselsvikariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Silkeborg

Kirke- og Kulturmedarbejder i Silkeborg Kirke

Barselsvikariat

Silkeborg Kirke søger en kirke- og kulturmedarbejder i et barselsvikariat med tiltrædelse 1. maj 2022 og forventet afslutning 28.2.2023. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen samt mulighed for yderligere 2 timer om ugen i en del af perioden, som assistent ved et konfirmandhold med særlige behov.

Arbejdets udførelse vil primært foregå i hverdagene, men både aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Vi søger dig, der brænder for og gerne har erfaring med

  • Aktiviteter og forkyndelse for flere aldersgrupper, herunder undervisning af minikonfirmander, skole-kirkesamarbejde, familie- og børnegudstjenester m.v.
  • PR og kommunikation, herunder vedligeholdelse af vores Facebookside og hjemmeside, udarbejdelse af flyers og plakater samt PR for aktiviteter, musikliv og gudstjenester
  • Korarbejde med børn, så du kan lede vores Gospel Kids; kirkens kor for de 5-10 årige

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse som f.eks. lærer, pædagog, teolog eller diakon. Hvis du har erfaring med arbejdet som kirke- og kulturmedarbejder er det et plus
  • Har en bred erfaring med undervisning, kreativ formidling og folkekirkeligt arbejde
  • Er fortrolig med kirke og kristendom og kan forkynde evangeliet for store og små

Vi forventer også, at du

  • Er imødekommende og god til at møde alle slags mennesker
  • Er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt
  • Er god til at strukturere din tid og dine opgaver

Silkeborg Kirke ligger i et aktivt og mangfoldigt bysogn. Ud over de velbesøgte gudstjenester danner kirken ramme om et rigt kirke- og musikliv drevet af såvel ansatte som en stor gruppe frivillige. Kirken ligger centralt på Torvet i Silkeborg. Den besøges af mange mennesker hver dag, der ønsker en stille stund eller at nyde kirkerummet. I tilknytning til kirken ligger vores sognelokaler og kontorer. Der er eget kontor til kirke- og kulturmedarbejderen og masser af inspirationsmateriale i sognelokalerne.

Vi tilbyder dig en hverdag med en bred vifte af aktiviteter og daglige møder med mange mennesker, der bruger kirken på forskellig vis. Du får også gode kolleger, der har et godt og tillidsfuldt samarbejde og vil den fælles opgave og hinanden. Medarbejdergruppen lægger vægt på, at man kan dele samtaler om tro og eksistens og på det særlige ved at arbejde i Folkekirken.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt dit CV og relevante uddannelsesbeviser senest tirsdag d. 8. marts kl. 23.59 [email protected]. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 15. og 16. marts i Silkeborg Kirkes sognelokaler, Torvet 10C,8600 Silkeborg.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Kirke- og Kulturmedarbejder Helle Sandfeld Kristensen på 40202150 eller [email protected]

Kontaktperson Bente Refslund på 20420521 eller [email protected]

Du kan læse mere om os og vores mange forskellige aktiviteter på www.silkeborg-kirke.dk

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Hvis du ikke opfylder kompetencekravet, aflønnes stillingen i gruppe 1.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 292.103 – 387.036 kr. Fikspunktet (mindstelønnen) er 306.708 kr.

Hvis du opfylder kompetencekravet, aflønnes stillingen i løngruppe 2.

Årslønnen aftales her inden for intervallet 306.708,73 kr. – 438.154,69 kr. Fikspunktet (mindstelønnen) er 321.313,21 kr.

Der er herudover tilknyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 32.092,88 kr.

Der er desuden et OK tillæg på 891,47 kr. pr år.

Alle beløb opgives i nutidskroner for en 37 timers stilling. Lønnen kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der er tre måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest og referencer fra tidligere ansættelse

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Silkeborg
  • Tirsdag den 08. marts 2022

Lignende jobs

  • Organist i Ørum, Vejrum og Viskum sogne

    Der er en stilling som organist ledig ved Ørum, Vejrum og Viskum kirker i Viborg stift pr. 1. marts 2025. Stillingen er på 416 timer årligt svarende til en gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer per u..
    • Kulturmedarbejder
    • Tjele
    Få mere info
  • Kirketjener

    Kirketjener søges til [xxxxx] i Ikast med tiltrædelse senest 1. marts 2025. Stillingen er på gennemsnitlig 15 t/u. Stillingsopslag på [xxxxx] [xxxxx] .
    • Kulturmedarbejder
    • Ikast
    Få mere info
  • Kirketjener

    Fredens Kirke i Herning søger KIRKETJENER Vi søger pr. 1. marts - gerne tidligere - en serviceminded og fleksibel kirketjener på 25 timer pr. uge. Du skal i samarbejde med vores team, byens fælles .
    • Kulturmedarbejder
    • Herning
    Få mere info
  • Vil du være kirketjener ved Fredens Kirke i Hernin...

    Kunne du tænke dig et frit og selvstændigt arbejde i én af Hernings bykirker? Vi søger pr. 1. marts 2025 – gerne tidligere – en serviceminded, omhyggelig, fleksibel kirketjener på 25 timer pr. uge,.
    • Kulturmedarbejder
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Silkeborg over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1