Kirke- og kulturmedarbejder ved Vor Frue kirke i Svendborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

Kirke- og kulturmedarbejder med kordegnefunktion

Vor Frue kirke er en aktiv kirke i hjertet af Svendborg. Om kort tid tages et helt nyt hus i brug for at danne ramme om eksisterende og nye aktiviteter. Vi søger derfor med ansættelse fra 1. december 2021 en engageret kirke- og kulturmedarbejder, der har lyst til at være med i denne spændende proces. Stillingen er på 30 timer pr. uge med 18 timer som kirke- og kulturmedarbejder og 12 timer med kordegneopgaver. Delen som kirke- og kulturmedarbejder kan evt. søges særskilt.

Vi tænker, at den nye kirke- og kulturmedarbejder kan indgå i følgende opgaver:

  • Undervise minikonfirmander og assistere præsterne ved undervisningen for konfirmander og specialkonfirmander
  • Indgå i kirke-skoleprojekter
  • Medvirke ved familie- og børnegudstjenester samt andre særgudstjenester
  • Udbygge samarbejdet med sognets institutioner, bl.a. børnehaver og skoler
  • Være tovholder på kirkens café-arrangementer
  • Koordinere kirkens information på sociale medier
  • Deltage i møder og udvalg vedr. kirkens aktiviteter og kommunikation
  • Være med i idéudvikling af arrangementer og aktiviteter samt opbygning af frivillig-netværk
  • Jævnligt varetage kordegnefunktion ved søndagshøjmessen
  • Løse opgaver på kirkekontoret i samarbejde med kirkens anden kordegn, herunder personregistrering

I øvrigt er det muligt sammen med præster, organister og menighedsråd at sætte sit eget præg på stillingen.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vi ønsker en kirke- og kulturmedarbejder med uddannelse og erfaringer, der er relevant i forhold til arbejdsopgaverne. Det indebærer bl.a. bred indsigt i kristendom og personligt engagement i kirkens liv samt gode pædagogiske kompetencer. Vi søger en medarbejder, der brænder for på en kreativ måde at formidle og forkynde evangeliet, så det opleves vedkommende for de forskellige målgrupper. Vi forventer, at du er omhyggelig og ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt samt er fleksibel og kan indrette din indsats efter skiftende behov. Gode samarbejdsevner er en selvfølge, da opgaverne løses i tæt samarbejde med kirkens præster og øvrige ansatte. Vi forventer derudover loyalitet og respekt for kirkens arbejde, og at du har lyst til at være en del af kirkens ansigt udadtil.

Vi tilbyder

Som kirke- og kulturmedarbejder ved Vor Frue kirke vil du komme til at arbejde sammen med en gruppe af erfarne og imødekommende kolleger: tre præster, to organister, en kordegn og to kirketjenere. Arbejdspladsen er præget af et godt samarbejdsklima, hvor omgangstonen er uformel, og der hersker respekt for hinandens forskellighed. Stillingen byder på en stor grad af selvstændighed og fleksibilitet og giver mulighed for at arbejde med mange alsidige opgaver, du selv er med til at påvirke. Du vil få kontorplads sammen med organister og kirketjenere på fælleskontor i det nye hus ved kirken. Arbejdet med kordegneopgaver vil foregå på kirkekontoret lige ved siden af.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker ved Vor Frue kirkes menighedsråd beliggende Frue kirkestræde 4, 5700 Svendborg.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se §§ 14, 15 og 17 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019. Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere / kirke- og kulturmedarbejdere samt kursus i personregistrering gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravene.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 291.236,00 kr. – 385.888,00 kr. Fikspunktet er 305.799,00 kr.

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales inden for intervallet 305.799,00 kr. – 436.854,00 kr. Fikspunktet er 320.360,00 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 31.997,64 kr. OK tillæg på 888,82 kr.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Alle ovenstående beløb er opgivet i nutidskroner.

Praktiske oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Peder Rønnow Pedersen på tlf. 2242 4060.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til: [email protected]. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 27. september 2021 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 41.

Der vil blive indhentet referencer efter aftale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Svendborg
  • Mandag den 27. september 2021

Lignende jobs

  • Kirkesanger - Verninge Kirke

    En stilling som kirkesanger ved Verninge Kirke, Verninge Sogn er ledig pr. 2. januar 2025.Stillingen er på 10 timer pr. uge.Kirkesangeren skal bl.a. varetage følgende opgaver:* Fremsige..
    • Kulturmedarbejder
    • Tommerup
    Få mere info
  • Graver til Tryggelev og Fodslette kirker og kirkeg...

    GraverStillingen som graver ved Tryggelev og Forslette kirker og kirkegårde, Tryggelev-Forslette Sogne er ledig pr. 1. februar 2025.Stillingen er på 37 timer pr. uge.Graveren skal varetage fø..
    • Kulturmedarbejder
    • Humble
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Svendborg over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 1
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1