Business Supporter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lokation: Denmark, FORCE Technology - Brøndby

Har du struktur og orden i DNA'et? Og motiveres du af at yde førsteklasses service til kunder og kolleger? Så bliv en del af vores dynamiske team med et stærkt sammenhold!

Du bliver en del af en driftsorganisation i Brøndby / Kalundborg med 75 kolleger, herunder 57 udekørende inspektører, hvoraf mange har fejret flere jubilæer hos os i årenes løb. Driftsorganisationen i Brøndby er en del af forretningsenheden, NDT Services, hvor der er fire andre driftskontorer beliggende i Kalundborg, Middelfart, Esbjerg og Aalborg. Der er i alt 220 medarbejdere i NDT Services og du får 9 Business Support kolleger.

Du får del i et stærkt kollegialt samarbejde, hvor du altid kan hente hjælp hos kollegerne, enten på driftskontoret eller hos en af de andre Business Supportere – også selv om dine opgaver er lidt anderledes.

Om jobbet

I hverdagen skal du sammen med vores driftsledelse, undervisningsafdeling samt vores kvalitetsfunktion, bidrage med oprettelse og fakturering af sager for vores sjællandske kunder, dokumentation for uddannelse samt årlige lægetjek.

Dine primære opgaver bliver:

  • Oprettelse og fakturering af sager

  • Godkendelse af rejseafregninger og udlæg samt kontering af fakturaer

  • Godkendelse af dagssedler fra udekørende inspektører i henhold til lokalaftaler og overenskomster

  • Opretholdelse af personalekvalifikationer

  • Fornyelse af certifikater

  • Koordinering af årlige lægetjek

  • Være en af flere ”blæksprutter” i dagligdagen

Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor der er højt til loftet og hvor humor vægtes højt. Vi har stor fokus på optimering af arbejdsgange og brug af IT-værktøjer, hvor du også forventes at bidrage.

Din profil

Du kommer med nogle års erfaring fra en lignende stilling og er gerne uddannet indenfor kontor. Vigtigst for os er dog, at du er en person med stor læringslyst og solid økonomiforståelse.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og har god sans for struktur og orden

  • Er hurtig til at sætte dig ind i vores forskellige systemer, hvoraf nogle er egenudviklet, samtidig med at du er stærk i Word og Excel

  • Trives i et mindre, åbent kontormiljø, hvor hurtige skift af opgaver er blandet med rutineopgaver

Du har viljen og lysten til at sætte dig grundigt ind i opgaverne og tillære dig nye kompetencer, mens dine Business Support kolleger er klar til at sætte dig ind i vores systemer og procedurer.

Dine kolleger i afdelingerne glæder sig til at give dig en varm velkomst!

Yderligere information


Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.

Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Dorte Holmelin på +45 22 69 73 99 .

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

FORCE Technology

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.

Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.

www.forcetechnology.com


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kundeservicemedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kundeservicemedarbejder

Statistik over udbudte jobs som kundeservicemedarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte kundeservicemedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kundeservicemedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kundeservicemedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som kundeservicemedarbejdere
23. januar 2025 369
22. januar 2025 361
21. januar 2025 358
20. januar 2025 353
19. januar 2025 357
18. januar 2025 356
17. januar 2025 352
16. januar 2025 349
15. januar 2025 356
14. januar 2025 356
13. januar 2025 353
12. januar 2025 351
11. januar 2025 353
10. januar 2025 354
9. januar 2025 351
8. januar 2025 350
7. januar 2025 344
6. januar 2025 339
5. januar 2025 347
4. januar 2025 351
3. januar 2025 343
2. januar 2025 339
1. januar 2025 336
31. december 2024 358
30. december 2024 363
29. december 2024 367
28. december 2024 367
27. december 2024 366
26. december 2024 368
25. december 2024 370
24. december 2024 372