Energisk Processupporter til højtydende finrensningsfabrik
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kalundborg
- Manufacturing
- Kalundborg
Er du en dygtig naturvidenskabelig akademiker med erfaring indenfor finrensning i en farmaceutisk produktion? Har du styr på oprensningssøjler og kromatografi, og har du mod på at lære hvad der ellers skal til, for at være med til at gøre en forskel for 24 millioner mennesker over hele kloden? Så grib denne mulighed for at blive en robust produktionssupporter hos os, og for at skabe dig en karriere, der forandrer liv.
Om afdelingen
Purification Plants (PP) på Novo Nordisks site i Kalundborg er en del af Diabetes Active Pharmaceutical Ingredients (DAPI), og består af mere end 500 medarbejdere fordelt på fire sammenhængende fabrikker og de tre supporterende afdelinger: Laboratoriet, Vedligeholdelsesafdelingen og Business Support. Den fælles funktion for de fire fabrikker, er at finrense enten den insulin eller de GLP1-analoger, der er hovedbestanddelen i flere af Novo Nordisks produkter.
Du vil blive ansat i PPI, hvor du vil blive en del af en afdeling med omkring 70 kompetente og dedikerede kolleger, der alle arbejder med fremstilling af det 4. generations langtidsvirkende insulin, Degludec. Den ledige stilling er i vores Proces Support Team og her får du 11 kollegaer, der enten er akademikere eller teknikere. De primære supportområder i finrensning består af søjlerrens, centrifugering, fældning og tørring. Stillingen er begrænset til en to-årig periode.
Om jobbet
Din opgave vil bl.a. være at yde daglig support til driften af vores krystallisation- og søjleproces, der foregår i de kontrollerede områder CNC og klasse D. Driftsoperatøren er din vigtigste stakeholder og du kommer til at beskæftige dig en del med at forstå, hvordan mekanisk udstyr påvirker vores proces.
Når der opstår udfordringer i vores produktion, er det dig, der sikrer overblikket, så problemerne kan løses systematisk, hurtigt og effektivt. På den måde kommer du til at spille en nøglerolle i at få processen til at køre stabilt, og for at dit afsnit lever op til god fremstillingspraksis i form af både interne kvalitets- og sikkerhedsstandarder og de myndighedskrav, vi er underlagt.
Afdelingen er på en spændende rejse med mange optimeringsprojekter, både teknisk og procesrelateret, så at bidrage til optimerings- og standardiseringsprojekter bliver en del af din nye hverdag. Meget af det, du kommer til at lave vil derfor trække på LEAN metoder, din procesforståelse og din tilgang til systematisk problemløsning.
Vi kan tilbyde dig et afvekslende job i et område med engagerede kollegaer, hvor ingen dage ligner hinanden. Vi ved at du kommer til at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer, og at du vil bidrage til det næste afsnit af Novo Nordisks succeshistorie. Mere end 90 års innovation og lederskab har placeret os i verdensklasse indenfor behandling af diabetes, og vi arbejder hele tiden på at bevare og udbygge vores position, så endnu flere kan få adgang til vores livsforandrende produkter.
Kvalifikationer
Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient., ingeniør, farmaceut, eller måske du har opnået erfaring på anden vis. Du har helst et par års erfaring fra et produktionsmiljøet efter endt uddannelse – og selvfølgelig gerne indenfor lægemiddelproduktion. Du skal have kendskab til GMP og LEAN-principper, og du skal kunne lede og bidrage til en systematisk problemløsningsproces.
Som person trives du i en dynamisk hverdag, hvor din evne til at træffe holdbare beslutninger er helt essentiel. Du har en proaktiv tilgang til arbejdet og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er dygtig til at afslutte dine opgaver, og er omstillingsparat, når prioriteringerne ændres med kort varsel. Det kræves at du både kan arbejde selvstændigt og drive egne opgaver i takt med at du er en teamplayer, som skaber et godt arbejdsmiljø for dig selv og dine kollegaer. Du har sans for humor, og du bidrager med din åbne og produktive indstilling til et godt arbejdsmiljø. Fordi du er så kvalitetsbevidst, forstår og værdsætter du betydningen af grundig dokumentation. Du er god til at skabe tillidsfulde relationer henover faglige, geografiske og kulturelle afstande, og du kan føre en faglig samtale på et højt teknisk niveau på både dansk og engelsk.
Om Novo Nordisk Kalundborg
På Novo Nordisks site i Kalundborg produceres mere end halvdelen af det insulin, der bruges i hele verden. Det er arbejdsplads for mere en 2.600 dedikerede Novo Nordisk medarbejdere, der sætter ambitiøse mål og stræber efter at gøre en forskel for vores patienter gennem stabile leverancer af produkter i høj kvalitet. Sitet er i vækst og rivende udvikling med masser af udfordringer. Dem løser vi ved at være på forkant med udvikling indenfor teknologi, systemer, metoder og processer, og ved at samle teams af talentfulde medarbejdere.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Bach Olesen på telefon +45 30797263.
Hvis du har fået lyst til at lære mere om, hvordan det er at arbejde i Novo Nordisk, kan du begynde her: https://www.novonordisk.com/careers/working-at-novo-nordisk.html
Ansøgningsfrist
5. marts 2020
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Kundeservicemedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.
Jobbet er oprettet på vores service den 19.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Kundeservicemedarbejder
- Kalundborg
Lignende jobs
-
Customer Success Agent til innovativ virksomhed, d...
Har du lyst til at blive en del af et lille og dynamisk team? Så læs videre!I [xxxxx] er vi i front med innovative løsninger inden for blandt andet indeklima og space management – og vi..- Kundeservicemedarbejder
- Roskilde
-
Kundeservicemedarbejder til webshop (25-30 timer)
Hvis du er positiv, detaljeorienteret og serviceminded, er det måske dig vi søger som kundeservicemedarbejder til at styrke teamet på vores kontor i Herlufmagle. Vi forhandler lamper og belysningst..- Kundeservicemedarbejder
- Herlufmagle
-
Pladsmedarbejder til Bygma Roskilde
Vi søger en pladsmedarbejder til Bygma Roskilde, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.JobbetDin opgave bliver pakning af ordrer efter elektroniske pluklister. Samt..- Kundeservicemedarbejder
- Roskilde
-
Operations koordinator
Intertek Caleb Brett Denmark A/S, Kalundborg søger en ny medarbejder til at indgå i vores dygtige operations team. Trives du med udfordringer, udregninger og uforudsete opgaver? Har du lyst til..- Kundeservicemedarbejder
- Kalundborg
Statistik over udbudte jobs som kundeservicemedarbejdere i Kalundborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte kundeservicemedarbejder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kundeservicemedarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kundeservicemedarbejdere i Kalundborg over tid
Dato | Alle jobs som kundeservicemedarbejdere |
---|---|
9. november 2024 | 1 |
8. november 2024 | 1 |
7. november 2024 | 1 |
6. november 2024 | 1 |
5. november 2024 | 1 |
4. november 2024 | 1 |
3. november 2024 | 1 |
2. november 2024 | 1 |
1. november 2024 | 1 |
31. oktober 2024 | 1 |