Kvalitetskonsulent med interesse for patientforløb og tværsektorielt samarbejde til Kvalitetsafdelingen på Næstved, S...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Brænder du for at arbejde med fokus på trygge og sikre patientforløb, på et sygehus med mange akutte og komplekse forløb og et veletableret samarbejde med kommuner og almen praksis? Mestrer du samtidig sagsbehandling, sekretariatsbetjening og projektkoordinering? Så kan det være dig, vi søger til en ny stilling i Kvalitetsafdelingen.

Samarbejdet mellem sygehuset, kommunerne og almen praksis er et område, der er i stor udvikling. Vi har et solidt organisatorisk ophæng, som vi ønsker at videreudvikle til flere kommuner. Vores patientgrundlag er kendetegnet ved mange mennesker med multisygdom og mange kontakter til det samlede sundhedsvæsen.

Vi arbejder på i højere grad at inddrage patienter og pårørende i beslutninger, og søger løbende feedback på deres oplevelse af mødet med vores sygehus.

I denne stilling kommer du til at samarbejde tæt med en kollega, der allerede driver forbedringsarbejde i det tværsektorielle samarbejde. I det daglige vil dine nærmeste sparringspartnere være lokale nøglepersoner og ledere. Herudover vil du - afhængigt af den konkrete opgave - skulle indgå i samarbejder med fx vicedirektør, kliniske afdelingsledere, regionale stabsenheder og medarbejdere i de omkringliggende kommuner.

Dine opgaver

  • Understøtte det gode og sammenhængende patientforløb fra kvalitetsafdelingen

  • Sekretariatsbetjening af relevante fora, herunder både lokalt og regionalt

  • Beslutningsoplæg og fremstillinger til forskellige møder

  • Koordinering af – og opfølgning på – igangværende kvalitetsprojekter og indsatser der forbedrer patientforløb, herunder formidling og dokumentation af indsatser

  • Monitoreringsopgaver og vurdering af data i arbejdsopgaverne

  • Opgaver knyttet til patientforløb der løber mellem flere afdelinger på sygehuset. Det kan fx enten være opfølgning på kræftpakker eller forløb i regi af regionens kvalitetsprojekt ”Perspektiv 20-23”

  • Tæt samarbejde med hospitalets risiko-managere om tværsektorielle utilsigtede hændelser og med vores Sundhedsplatformen-Indsatsteam


Derudover forventer vi, at du bidrager i kvalitetsafdelingens samlede fællesskab – både det faglige og det sociale.

Din profil
Vi ser meget gerne, at du

  • Har en sundhedsfaglig baggrund med relevant efter- eller videreuddannelse eller en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, der har givet dig indsigt i sundhedsvæsenet f.eks. Folkesundhedsvidenskab

  • Finder arbejdsglæde mellem administrativt arbejde / sagsbehandling og samarbejde med klinisk personale

  • Bidrager med et højt fagligt niveau

  • Har fokus på at skabe relationer, og indgår ubesværet i tværfaglige og tværsektorielle samarbejder

  • Har mod på møde- og procesledelse

  • Er god til formidling både mundtligt og skriftligt


Om os
Kvalitetsafdelingen er en af 4 enheder i Administrationen. Vi arbejder indenfor områderne kvalitet, patientsikkerhed, patientservice/klagesager, sundhedsberedskab, tværsektorielt samarbejde, digitalisering og Sundhedsplatformen. Vi har hele sygehuset som vores arbejdsplads og samarbejder på tværs af administrationen, med sygehusets ledere og nøglepersoner.

Vi er 14 ansatte i enheden med forskellige baggrunde og enkelte projektansatte tilknyttet. Vi er optaget af det gode kollegiale fællesskab, og arbejder i en uhøjtidelig atmosfære, hvor vi har et højt fagligt netværk i hele administrationen.

Det primære arbejdssted er Slagelse Sygehus, men der vil være opgaver, der skal løses i Næstved, ligesom der kan forekomme mødeaktivitet andre steder f.eks. i Sorø.

Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig på stillingen og har brug for flere oplysninger før du sender din ansøgning, så kan du kontakte kvalitetschef Bente Hansen på mail [email protected] eller mobil 20 11 35 76. Du kan også kontakte kvalitetskonsulent Pia Stauner [email protected] eller mobil 93 57 96 67.

Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist er onsdag den 9. juni. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 14. juni. Der kan evt. forekomme en ekstra runde samtaler.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kvalitetskoordinator", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kvalitetskoordinator
  • Slagelse
  • Onsdag den 09. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kvalitetskoordinator i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte kvalitetskoordinator i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kvalitetskoordinator.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kvalitetskoordinator i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som kvalitetskoordinator
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1