Laborant - [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Faxe

Royal Unibrew er i en meget positiv udvikling og som følge deraf, er vi i gang med at opgradere driftslaboratoriet. Vi udvider med nye analyseparametre og har fortsat stor fokus på analysekvalitet.

Derfor søger vi efter en laborant med erfaring og interesse for analysearbejde. Du skal sammen med de øvrige laboranter overvåge produktionen og i tæt samarbejde med medarbejdere i produktionen arbejde på løbende at forbedre processer. Laboratoriet betjener sig af en række forskellige analyseprincipper herunder NIR, spektrofotometri og GC-FID/ECD.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i, at :

  • Udtage og udføre kemiske og mikrobiologiske analyser af råvarer, mellemprodukter og færdigvarer
  • Melde tilbage til produktionen på baggrund af dine analyseresultater – spærring/frigivelse af produkter samt optimering af proces
  • Udtage og analysere hygiejneprøver i produktionen
  • Fremstille og kontrollere substrater og reagenser
  • Kontrollere / kalibrere analyseudstyr på driftslaboratoriet samt på satellitlaboratorierne i produktionen
  • Runderinger i produktionen
  • evt. deltage i vores smagspaneler af øl og/eller sodavand

Al arbejde udføres i henhold til Royal Unibrews certificerede kvalitetssystem og analyseresultater registreres i LIMS.

Kvalifikationer

Vi søger en kandidat, som er uddannet laborant eller laboratorietekniker. Vi lægger vægt på, at du har flere års erfaring med mikrobiologiske analyser af fødevarer, gerne drikkevarer. Du skal trives i en dynamisk og forandringspræget organisation, hvor hver dag kan byde på nye, spændende udfordringer.

Du skal desuden være kendt med de almindelige kvalitetssikringsprincipper i analyselaboratorier og være god til engelsk – især skriftligt, da vi ofte arbejder med engelske instrukser.

Som person er du initiativrig, fleksibel og parat til at tage ansvar. Du kan arbejde under tidspres, da dagligdagen er travl og har mange udfordringer. Derudover er du omhyggelig og struktureret. Du vil indgå i et team af 8 laboranter og have et tæt samarbejde med kolleger i produktionen: Du vægter samarbejde højt og er god til at kommunikere – også med folk uden for dit eget faglige felt.

Vi tilbyder

Et afvekslende og selvstændigt job i en dynamisk international virksomhed. Du vil blive en del af en organisation med yderst motiverede og engagerede medarbejdere. Desuden tilbyder vi pensionsordning og forsikringer samt attraktive goder i form af produktkøb med medarbejderrabat, sundhedsordning mm.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Dorthe Andersen på telefon 29 23 02 42.

Send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest den 31. december 2019 via linket nedenfor. Vi indkalder løbende til samtale.

Hos Royal Unibrew lægger vi vægt på dine kompetencer, og på hvordan din profil matcher selve jobbet samt værdier i vores organisation. Samtidig ser vi mangfoldighed som en styrke og mulighed for yderligere at udvikle os. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i stillingen til at søge – uanset alder, køn, etnicitet eller personlig baggrund.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Faxe.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • Faxe
  • Tirsdag den 31. december 2019

Statistik over udbudte jobs som laboranter i Faxe

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i Faxe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter i Faxe over tid

Dato Alle jobs som laboranter
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0