Laborant til diagnostisk laboratorie

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du arbejde med spændende opgaver inden for diagnostik, overvågning og forskning? Har du mikrobiologisk erfaring, gerne med særlig fokus på bakterier? Eller en stor erfaring med PCR/DNA baserede analyser?

Jobbets indhold
I Afdelingen for Tuberkulose og Mykobakterier udfører vi mykobakterie diagnostik for hele det Danske Kongerige og er engageret i nationale og internationale projekter og rapportering. Afdelingen samarbejder bl.a. med hospitalsafdelinger, universiteter, WHO og ECDC. Din rolle vil i starten være præget af rutinearbejde, hvor du oplæres i sikkerhedsklasse 3 arbejde og lærer en omhyggelig håndtering af patientprøver. Efter grundig oplæring vil der komme flere analyser på, hvilket medfører en mere alsidig hverdag.

Dine primære opgaver vil til at starte med være:

  • udpakning og registrering af patientprøver i LIMS
  • fluorescensmikroskopi og dyrkning af prøver
  • tuberkulose specifik PCR på prøver fra alle patienter
  • identifikation og karakterisering af mykobakterier med forskellige metoder.

Du vil komme til at indgå i et vagtrul da vi arbejder i to hold i tidsrummet 8-20 på hverdage, samt 9-14 på lørdage. Ca. en gang om ugen har man aftenarbejde samt ca. en gang om måneden lørdagsarbejde, som giver mulighed for frihed på andre tidspunkter.

Af arbejdsmiljømæSSIge årsager skal man være tuberkulose vaccineret (BCG) før man starter på arbejde (tilbydes via afdeling hvis man ikke har vaccine i forvejen). Herudover bliver man testet for tuberkuloseinfektion via en blodprøve.

Din baggrund/Om dig

Vi søger en laborant, som har dokumenteret erfaring med mykobakterier. Vi lægger vægt på, at du er selvstændig, er fortrolig med Microsoft Office (Word, Excel) og gerne prøvebesvarelsessystem (LIMS)

  • har ordenssans, er grundig og systematisk
  • har stærke sproglige egenskaber på dansk og engelsk
  • er engageret og interesseret i at indgå i et team
  • er fleksibel og kan holde fokus i pressede situationer uden at miste dit gode humør
  • trives med at en del af arbejdet er rutinepræget

Vi tilbyder dig
Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.

SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.

Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause.

På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

I vores afdeling har vi desuden gang-gymnastik, hvor dem der har lyst mødes på gangen og får rørt os lidt i løbet af arbejdsdagen, og en årlig ”skovtur” hvor vi bl.a. har været en tur i escaperoom. Du kan også komme til at opleve, at dine kolleger f.eks. planlægger porcelænsmalingsture hvis interessen for dette skulle være der.

Sådan er dit kommende team
Vi er knap 30 fastansatte, heraf ca. 16 laboranter/bioanalytikere, samt flere tilknyttede videnskabelige medarbejdere. I dit team vil du få kolleger der samlet har et stort erfaringsspænd både inden for de faglige områder men bestemt også inden for fritidsaktiviteter. Hos os vil du bl.a. få kolleger der er dygtige til at strikke og gladelig inspirere hinanden over frokosten samt meget andet som vi glæder os til at dele med dig.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV og ansøgning, også selvom du ikke opfylder alle vores forventninger til kriterier eller erfaring. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Vi forventer at afholde samtaler fra uge 30.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte mig, Afsnitsleder Pia Kristiansen på tlf. 3268 3731.

Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Dine ansættelsesvilkår
Er du den rigtige kandidat til stillingen, så ringer vi til dig snarest efter ansøgningsfristens udløb.

Du bliver ansat tidsbegrænset i en 1-årig stilling med start 1. august 2024.

Alt efter din uddannelsesmæSSIge baggrund vil du blive ansat i helhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK-Stat) vedr. laboranter.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • København S
  • Torsdag den 18. juli 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som laboranter i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter i København S over tid

Dato Alle jobs som laboranter
4. oktober 2024 1
3. oktober 2024 1
2. oktober 2024 1
1. oktober 2024 1
30. september 2024 1
29. september 2024 1
28. september 2024 1
27. september 2024 1
26. september 2024 1
25. september 2024 1
24. september 2024 1
23. september 2024 1
22. september 2024 1
21. september 2024 1
20. september 2024 1
19. september 2024 1
18. september 2024 1
17. september 2024 1
16. september 2024 1