Indsigtsfuld og kompetent leder til laborantuddannelsen og uddannelsen til professionsb...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

Genopslag: Har du lyst til at gøre en forskel for studerende inden for det laboratorieteknologiske felt? Har du ledelseserfaring eller ledertalent? Brænder du for udviklingen af de laboratorieteknologiske professioner via et relevant og kompetent uddannelsestilbud? Så har du mulighed for at blive vores nye uddannelsesleder.

Til laborantuddannelsen og professionsbacheloruddannelsen (PB) i laboratorieteknologi på Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi en uddannelsesleder, der vil gå forrest i et fagligt engageret uddannelsesmiljø. Sammen med uddannelsernes kompetente og engagerede undervisere og teknikere skal du bidrage til, at vores studerende udvikler sig til myndige professionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Vi deler denne ambition for vores studerende med resten af KP, idet vi alle arbejder sammen om at realisere KP’s strategiske retning ”Fælles om fremragende undervisning”.

Som uddannelsesleder for uddannelserne til laborant og PB i laboratorieteknologi (uddannelsesleder/LAB) kommer du til at spille en vigtig rolle i at omsætte strategien for KP til konkret handling. Du har selvfølgelig særlig fokus på dine egne uddannelser, men får også andel i de tværgående tiltag på Institut for Teknologiske Uddannelser (ITE), som du bliver en del af. Vi har på hele instituttet et stort fokus på ”rekruttering af stærke studerende” og ”den gode studiestart”, hvor ”peer-to-peer supervision” for både studerende og undervisere samt ”digital didaktik” giver positive resultater for de studerende. Ikke mindst arbejder vi med at få fagenes og den teknologiske udvikling ind i vores uddannelser.

Om jobbet
Som uddannelsesleder/LAB refererer du til institutchefen, hvor du har en stor ledelsesopgave med personaleansvar for ca. 25 engagerede og erfarne medarbejdere. Vores opgaver er forskelligartede og består i undervisning på vores to grunduddannelser, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forskning og udvikling inden for temaer med relevans for uddannelserne og de laboratorieteknologiske professioner.

Dit ansvar som personaleleder består i at sætte retning for dine medarbejdere ved at omsætte strategier og handleplaner til tydelige mål for opgaver og samarbejde. Udover at varetage den daglige personaleledelse sikrer du, at der er personaleressourcer til opgaverne, og du understøtter dialogen om den enkelte medarbejders udvikling. Dine medarbejdere er undervisere og teknikere, og vi er optaget af at skabe et velfungerende fagligt fællesskab på tværs af grupperne. I undervisergruppen arbejder vi med at skabe stærke didaktiske fællesskaber med fokus på videndeling og sparring hos hinanden.

På udviklingsfronten er du ansvarlig for uddannelsernes kvalitet og udvikling. Du sikrer sammenhængen internt på uddannelserne og tilser, at uddannelsesindsatserne og forsknings- og udviklingsprogrammet har den rigtige retning i forhold til professionernes udvikling og relevans. Du har et tæt samarbejde med institutchefen og dine undervisere samt med eksterne interessenter i uddannelsesudvalget for de to uddannelser. Du indgår desuden i uddannelsernes nationale ledernetværk. Forskningsmiljøet udvikles i tæt samarbejde med uddannelsernes docent. Du arbejder tæt sammen med institutchefen om budget og regnskab. Desuden er du ansvarlig for driften og udviklingen af uddannelsernes laboratorier.

Du indgår i instituttets lederteam sammen med institutchefen og dine to uddannelseslederkollegaer. Vi er ambitiøse på uddannelsernes, professionernes og KP’s vegne og har et tæt og forpligtende samarbejde i teamet med fokus på at finde de bedste løsninger. Det gælder fx, når vi drøfter implementering af strategi og handleplaner, og når vi skal optimere vores samlede ressourcer. Vi varetager hver især ansvarsområder, som enten rækker på tværs af instituttet, eller er tværgående på hele eller dele af KP. Vi bruger hinanden til ledelsesmæssig sparring og lægger vægt på at kombinere et målrettet resultatfokus med et godt arbejdsmiljø.

Du bliver en del af KP’s samlede ledelsesfællesskab, hvor du mødes med KP’s samlede chef- og ledergruppe.

Din profil:
Vi har følgende forventninger til den rette kandidat:

  • en relevant naturvidenskabelig uddannelsesbaggrund på minimum kandidat- eller masterniveau
  • kendskab til uddannelsessektoren er en fordel, alternativt er god viden om studerendes praktikforløb også værdifuldt
  • bred viden om det laboratorieteknologiske felt med indsigt i sektoren
  • ledelseserfaring eller måske modet til at træde ind den fulde ledelsesrolle på baggrund af erfaring fra en koordinerende funktion eller lign.
  • erfaring med ”sikker drift” og indsigt i budgetopfølgning.

Du er i stand til at skabe sammenhæng mellem de store ambitioner for uddannelserne og hverdagens undervisning ved at samle dine højt kvalificerede undervisere omkring skabelsen af de bedste uddannelser for vores studerende. Du går forrest og viser vejen, også når den kan forekomme vanskelig.

Du er dygtig til at rammesætte mål for opgaver og samarbejde og kan se den enkelte medarbejders styrker og potentialer for udvikling. Du prioriterer trivsel og arbejdsglæde i medarbejdergruppen, og du motiveres af at opnå resultater gennem andre. Du er som menneske fleksibel og udpræget relations-, samarbejds- og løsningsorienteret, hvilket kommer til udtryk, når du i samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere udvikler uddannelserne og det gode arbejdsmiljø.

Du følger systematisk op på de data, som er en vigtig del af arbejdet med at forbedre uddannelserne og sikre budgetoverholdelse.

Om os
På Københavns Professionshøjskole ønsker vi, at de studerende engagerer sig i deres uddannelse og lærer mest muligt, så de kan blive stærke medarbejdere, som bidrager til vækst og velfærd i Region Hovedstaden.

Institut for Teknologiske uddannelser har ca. 80 medarbejdere. De øvrige uddannelser, der er tilknyttet instituttet, er Bioanalytikeruddannelsen og Radiografuddannelsen. Vi optager 155 studerende årligt på Laborantuddannelsen, og 16 på uddannelsen til professionsbachelor i Laboratorieteknologi, som er en overbygningsuddannelse på 1½ år.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som uddannelsesleder med forventet tiltrædelse 15. august eller 1.september 2020. Ansættelse sker på relevant overenskomst.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N., som er en del af et af de største campusområder i København og hvor det summer af liv og studerende fra 10 forskellige uddannelser. KP har flere campus spredt i København og på Frederiksberg. Uddannelserne har tilknyttet en fuldt moderne laboratoriebygning for undervisningen af de studerende samt forskningslaboratorier – dertil moderne kontorfaciliteter, kantine mv. Såvel medarbejdere som ledere har mulighed for tæt samarbejde med ligesindede fra de øvrige uddannelser.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Anette Kjeldal Lausten på telefon 5163 2410.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest tirsdag den 30. juni 2020.

Vi forventer at holde første samtalerunde fredag den 3. juli og anden samtalerunde torsdag den 9. juli eller fredag den 10. juli. Der vil indgå personlighedstest i forbindelse med anden samtalerunde. Testning og tilbagemeldingssamtale på testen vil finde sted mellem de to samtalerunder.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • København
  • Tirsdag den 30. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som laboranter i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter i København.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter i København over tid

Dato Alle jobs som laboranter
25. december 2024 18
24. december 2024 18
23. december 2024 18
22. december 2024 18
21. december 2024 19
20. december 2024 19
19. december 2024 20
18. december 2024 20
17. december 2024 18
16. december 2024 16
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 16
12. december 2024 17
11. december 2024 16
10. december 2024 15
9. december 2024 14
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 12
5. december 2024 10
4. december 2024 9
3. december 2024 10
2. december 2024 11
1. december 2024 13
30. november 2024 13
29. november 2024 16
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 17
25. november 2024 21

Værd at vide når du søger job som laborant i København

Har du også drømt om at bo og arbejde i de charmerende gader i København? Så er du ikke alene! Men drømmene bliver sjældent til virkelighed uden lidt hårdt arbejde.

Mens København måske for nogle først og fremmest vækker billeder af hyggelige cafeer og historiske bygninger, banker et travlt erhvervsliv i hjertet af København. Hovedstaden huser et væld af brancher, men nogle skiller sig ud med et særligt højt antal ansatte.

Bydele i København

København byder på mere end smukke gader og hyggelige cafeer. De forskellige kvarterer har hver deres unikke atmosfære og erhvervsliv, hvilket kan påvirke din jobsøgning. Lad os dykke ned i nogle populære områder:

Indre By: Pulsens centrum med internationale virksomheder, finansverden og detailhandel. Perfekt for jobsøgende inden for finans, jura, medier og marketing. Tempoet er højt, og konkurrencen kan være hård.

Find ledige jobs i Indre By

Østerbro: En blanding af moderne boliger, historiske bygninger og innovative virksomheder. Hjem til Novo Nordisk og Vestas Wind Systems. Gode muligheder inden for life science, teknologi og bæredygtige løsninger.

Find ledige jobs i Østerbro

Nørrebro: Multikulturelt og kreativt med studerende, kunstnere og små startups. Populært blandt unge fagfolk og jobsøgende inden for den kreative sektor og servicebranchen.

Find ledige jobs i Nørrebro

Vesterbro: Tidligere industriområde forvandlet til et trendy sted med restauranter, barer og designvirksomheder. Tiltrækker kreative sjæle og jobsøgende inden for mode, design og underholdning.

Find ledige jobs i Vesterbro

Valby: Familievenligt og roligt med gode skoler og grønne områder. Mange offentlige institutioner og virksomheder inden for service og administration. Attraktivt for børnefamilier og jobsøgende i den offentlige sektor.

Find ledige jobs i Valby

Amager: Et område i rivende udvikling med fokus på moderne arkitektur og bæredygtighed. Hjem til Ørestad og store virksomheder som DSV og Ørsted. Gode muligheder inden for logistik, energi og transport.

Find ledige jobs på Amager

Mere information om København

Hvis du er på udkig efter et job i København, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om København, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om København i denne guide: København: Byen der byder på både drømmejob og spændende udfordringer