Bioanalytiker/laborant til Molekylærbiologisk Enhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

En fast vagtfri fuldtidsstilling som bioanalytiker/laborant i Klinisk Molekylærbiologisk Enhed, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er ledig til besættelse fra d. 1. juni 2021 eller snarest derefter.

Bliv del af en afdeling, som prioriterer tværfaglighed, patientsikkerhed og forskning og udvikling af høj kvalitet.

Afdelingens klinisk molekylærbiologiske enhed består af en gruppe dedikerede bioanalytikere, der dækker brede kompetencer inden for mange forskellige molekylærbiologiske metoder. Og vi mangler nu dig!

To molekylærbiologer har det faglige ansvar for driften, og der er et tæt samarbejde mellem bioanalytikere, molekylærbiologer, overlæger, afdelingsbioanalytikere og en større gruppe af forskningsaktive ph.d.-studerende og postdocs omkring den daglige drift sideløbende med enhedens udviklings- og forskningsopgaver.

I afdelingens molekylærbiologiske laboratorium i Roskilde udfører vi højt specialiserede genetiske analyser for arvelige tilstande, medicinomsætning og sygdomsmonitorering ved hjælp af forskellige metoder: Next-Generation Sequencing (NGS), Sanger-sekventering, PCR og fragmentanalyser.

Klinisk Molekylærbiologisk Enhed udfører også kliniske analyser indenfor personlig medicin for somatiske mutationer inden for cancerdiagnostisk og cancermonitorering under faglig ledelse af hæmatologisk afdeling, og molekylærbiologer fra denne afdeling vil også være nære samarbejdspartnere. Der er molekylærdiagnostisk aktivitet på begge matrikler i Roskilde og Køge, men denne stilling er baseret i Roskilde. Og ud over den molekylærbiologiske aktivitet producerer den samlede afdeling knapt 9 millioner blodprøvesvar inden for biokemi, hæmatologi og specialanalyser.

Der er samlet set en bred maskinpark med analyseudstyr, og der er løbende fokus på udvidelse med nye instrumenter for at udvide repertoiret og automatisere arbejdsgange.

Den klinisk molekylærbiologiske enhed indgår også i stor udstrækning i forskningsopgaver. Klinisk Biokemisk Afdeling har veletablerede forskningsmiljøer med et professorat på både Roskilde- og Køge-matriklen. Den ene forskningsgruppe forsker i to emneområder med basis i molekylærbiologiske og cellebiologiske metoder samt kliniske data: (1) reproduktionsmedicin med fokus på fertilitet, assisteret reproduktion og visse graviditetskomplikationer, samt (2) cancerimmunologi. Den anden forskningsgruppe forsker i lungesygdom, hjertesygdom og cancer ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelser som Næstvedundersøgelsen og Herlev/Østerbroundersøgelsen kombineret med bl.a. genetisk molekylærbiologi og andre studie designs.

Stemningen er uformel og afdelingen er præget af en stor grad af uddelegeret ansvar og fælles opgaveløsning.

Din profil:

Vi håber, du har bred, praktisk erfaring med molekylærbiologiske metoder såsom DNA-oprensning manuelt og på robotter, Sanger-sekventering, NGS, PCR (kvalitativ, kvantitativ og droplet digital-PCR) og fragment analyser (f.eks. MLPA), og at du har erfaring med kvalitetssikring.

Vi søger en profil med flair for IT, en struktureret arbejdsform og gode evner til udfærdigelse af praktiske instrukser til gode arbejdsgange i laboratoriet. Du skal kunne arbejde selvstændigt med bl.a. opsætning og validering af nye kliniske analyser og have interesse for fejlfinding og problemløsning.

Arbejdsopgaver:

  • Registrering af prøver i laboratorieinformationssystem

  • Oprensning af DNA fra blod eller væv på robotter eller manuelt

  • Opsætning og analysering på diverse platforme inden for fastsatte tidsgrænser

  • Indledende variantklassifikation, der omfatter aflæsning og håndtering af sekvensinformation

  • Svarafgivelse i laboratorieinformationssystem

  • Optimering og validering af afsnittets in-house PCR-analyser samt forskellige sekventeringsmetoder

  • Vurdering af analysekvalitet og løbende kvalitetskontrol samt deltagelse i kvalitetsstyringsarbejdet i forhold til ISO 15189-akkreditering

  • Ad hoc problemløsning i laboratoriet, heriblandt kontakt og samarbejde med firmateknikere, IT-afdeling og teknisk afdeling.

  • Praktisk indkøring af nyt apparatur, kits og andre reagenser i det molekylærbiologiske afsnit

  • Verificering af afsnittets CE/IVD-godkendte kits og apparatur i henhold til ISO 15189

  • Praktisk understøttelse eller introduktion af forskningsmedarbejdere i afdelingens forsknings- og udviklingsaktiviteter

  • Deltage i afdelingens forpligtelser mht. undervisning af bioanalytikerstuderende

    Vi tilbyder:

  • Et ansvarsfuldt job, som kommer patienter direkte til gavn.

  • Et varieret job uden vagter med arbejdsplads i Roskilde indtil molekylærbiologien samles i det nye universitetsbyggeri i Køge i 2025.

  • Et spændende tværfagligt arbejdsmiljø med god stemning, ukompliceret dialog og højt til loftet i en hverdag med mange forskellige opgaver.

  • En ISO 15189 akkrediteret afdeling med to geografier – og derfor opgaver i både Køge og Roskilde med løbende udvidelse af repertoiret.

  • Tæt samarbejde og hyppig dialog med de kliniske afdelinger, der anvender vores analysesvar.

  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse.

    Vi glæder os til at modtage en ansøgning med en god beskrivelse af dig, din erfaring og dine kvalifikationer og din motivation for at søge denne stilling. Vi hører også gerne om de kompetencer, du ønsker at udvikle, hvis du skal kunne levere din bedste indsats.

    Praktisk:

    Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

    Ansøgningen skal vedlægges CV, eksamensbevis, karakterblade og gerne to referencer, der kan kontaktes.

    Yderligere spørgsmål: Kontakt meget gerne molekylærbiolog Heidi Hvid Nielsen per email [email protected] eller telefon 4732-5509, eller ledende overlæge Karen Søeby per email [email protected] eller telefon 9357-0347.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • Roskilde
  • Søndag den 25. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som laboranter i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som laboranter
18. september 2024 2
17. september 2024 2
16. september 2024 2
15. september 2024 2
14. september 2024 2
13. september 2024 2
12. september 2024 2
11. september 2024 2
10. september 2024 2
9. september 2024 2