Laborant til strålingsdosimetri – DTU Sundhedsteknologi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Har du lyst til at bidrage til bedre patient sikkerhed? Trives du med at arbejde i et åbent, dynamisk og socialt miljø med fokus på høje tekniske færdigheder? Så er du måske vores nye kollega! Vi søger en laborant til en fast stilling med start hurtigst muligt.

Vi søger en dygtig laborant til varetagelse af måleopgaver i forbindelse med vores ISO-17025 akkrediterede dosimetri-laboratorium. Laboratoriet har to grene, den ene arbejder med måling og kalibrering vedr. industrielle anvendelser af ioniserende stråling, især sterilisation af hospitalsudstyr, og den anden gren arbejder med dosimetri til stråleterapi.

Fleksibel laborant til alsidige opgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være varetagelse af kommercielle måleopgaver for kunder i industrien. Det drejer sig eksempelvis om udlæsning af dosimetre som skal dokumentere, at medicinsk udstyr er blevet korrekt steriliseret med stråling. Arbejdet omfatter især fysiske metoder såsom måling af dosimeterfilm på spektrofotometer eller skanner, og måling af koncentrationen af frie radikaler ved hjælp af ESR spektrometer. Arbejdet omfatter desuden analyse og rapportering af måleresultater såvel som andre bidrag til laboratoriets andre aktiviteter inden for forskning og uddannelse vedr. medicinske og industrielle anvendelser af stråling. Da vi er en international gruppe og har udenlandske kunder foregår en del af den daglige snak på engelsk samt størstedelen af vores interne møder.

Praktisk erfaring inden for måling og kvalitetssikring
Vi forventer, at du er uddannet laborant eller lignende. Desuden er du en udadvendt og motiveret person med interesse for måleteknik, god ordenssans samt gode samarbejdsevner og engelskkundskaber. Vores primære ydelser er akkrediterede af DANAK, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde med et ISO 9001 kvalitetssikringssystem. Dette kræver, at man hele tiden er kritisk og selvstændigt kan vurdere kvaliteten af analyserne. En del af arbejdet vil kræve god finmotorik. Vi foretager nogle målinger direkte hos kunder i udlandet, og det vil være en fordel, hvis du har interesse for at bistå ved sådanne opgaver. Det er derfor en fordel, hvis du ser dig selv som:

  • En person der er grundig og sætter en ære i at levere resultater af en høj kvalitet
  • Du trives i et miljø med til tider højt arbejdstempo, og du er god til at bevare roen og overblikket
  • Du tænker løsningsorienteret, og sparring, vidensdeling og samarbejde er for dig en selvfølge

Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder dig et spændende job i et internationalt miljø, der er både forskningspræget og kommercielt orienteret med gode muligheder for sparring og for personlig og faglig kompetenceudvikling. Vi er en lille dynamisk og travl gruppe på pt. otte personer (excl. phd-studerende), som hjælper hinanden med de mange forskellige arbejdsopgaver, og faggrænserne er derfor flydende. Vi er internationalt førende inden for vores felt, og vi håber, at du vil hjælpe os til at fastholde og udvikle denne position i tiden fremover. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med alsidige opgaver, f.eks.:

  • Bestråling af dosimetre in-house og externt
  • Måling af forskellige typer bestrålede dosimetre
  • Planlægning og logistik der sikrer at specifikke kommercielle opgaver følges til dør
  • Kalibrering af laboratorieudstyr og kvalitetssikring
  • Design af måleopgaver på specifikke kundeopgaver
  • Forsendelse og indkøb af materialer

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat). Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt.

Arbejdssted er DTU Risø Campus i Roskilde.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 2. oktober 2023. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Christina Ankjærgaard på 6165 6929 eller e-mail: [email protected] . Se eventuelt mere på vores hjemmeside: Industrial and medical dosimetry .

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Sundhedsteknologi uddanner fremtidens ingeniører og udvikler ny teknologi og løsninger med det formål at gøre livet bedre for mennesker før, under og efter de er patienter. Det gør vi i tæt samarbejde med sundhedssektoren, industrien, forskningsinstitutioner og andre sundhedsaktører. DTU Sundhedsteknologi spænder fagligt fra imaging og diagnostik, over digital health og biologisk modellering til biopharma. DTU Sundhedsteknologi har omkring 210 videnskabelige medarbejdere, 140 ph.d.-studerende og ca. 160 teknisk/administrative medarbejdere (hvoraf de fleste er ansat i vores forskningsinfrastruktur eller kommercielle aktiviteter.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • Roskilde
  • Mandag den 02. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som laboranter i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som laboranter
22. september 2024 1
21. september 2024 2
20. september 2024 2
19. september 2024 2
18. september 2024 2
17. september 2024 2
16. september 2024 2
15. september 2024 2
14. september 2024 2
13. september 2024 2
12. september 2024 2
11. september 2024 2
10. september 2024 2
9. september 2024 2