Bioanalytiker til Fysiologisk Klinik, Regionshospitalet Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

En fuldtidsstilling som bioanalytiker ved Hospitalsenhed Midt, Fysiologisk Klinik, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse fra den 1. september 2020 eller snarest herefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. ugen og stillingen er vagtfri.

Om stillingen
Vi kan tilbyde et spændende job med alsidige udfordringer, tværfagligt samarbejde og tæt patientkontakt.

Kendskab til specialet er en fordel, men ingen betingelse, da oplæring vil finde sted.

Det vil være en fordel, hvis ansøgeren har kendskab til computere og flair for samt lyst til at arbejde med teknik.

Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren er fleksibel, således at arbejdsopgaverne kan veksle fra dag til dag.

Om afdelingen
Fysiologisk Klinik er netop flyttet i nye lokaler i Akuthuset på Regionshospitalet Viborg.

Fysiologisk Klinik varetager et bredt udsnit af undersøgelsestyper inden for specialet, såvel inden for den klassiske fysiologi som inden for nuklearmedicin herunder PET. Således varetager afdelingen ultralydsundersøgelser af kar, lever- og nyrevene kateterisationer, diverse lungefunktionsundersøgelser, måling af blodtryk i fødder og hænder, døgnblodtryksmåling etc. Assistance ved organkateterisationer udføres af sygeplejersker, mens ultralydsundersøgelserne af kar primært varetages af bioanalytikere efter længerevarende oplæring. Øvrige undersøgelser foretages ligeværdigt af bioanalytikere og sygeplejersker.

Foruden de klinisk fysiologiske undersøgelser foretages stort set samtlige nuklearmedicinske herunder diverse SPECT/CT og PET/CT undersøgelser, samt radioiodbehandlinger. Endelig udfører Fysiologisk Klinik DEXA scanninger (osteoporose) for Region Midtjylland.

Afdelingen deltager i uddannelsen af læger, bioanalytikere og sekretærer.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Fysiologi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jan Abrahamsen på telefon 7844 3355 eller afdelingsbioanalytiker Rikke Duus Petersen på telefon 7844 3360.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest mandag den 15. juni 2020.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 26.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • Viborg
  • Mandag den 15. juni 2020

Statistik over udbudte jobs som laboranter i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter i Viborg over tid

Dato Alle jobs som laboranter
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1