Klinisk overlæge til Ambulatorium for Børn i børne- og ungdomspsykiatrien ved Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

En børne- og ungdomspsykiatri i rivende udvikling har nu en ledig stilling som klinisk overlæge i vores nye børneambulatorium – så sæt dig til tasterne, hvis du vil med ombord!

Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. januar 2024 eller snarest herefter.

Ansøgningsfristen er mandag den 18. december 2023 kl. 23.59, og samtaler forventes afholdt onsdag den 20. december 2023.

Børne- og ungdomspsykiatrien er et speciale i centrum for politisk opmærksomhed, både lokalt i Region Nordjylland og nationalt. Vi ser derfor ind i en fremtid, hvor vi sammen skal udvikle Danmarks Bedste Børne- og Ungdomspsykiatri – dette kræver faglighed, innovativ tænkning og ikke mindst fokus på tværsektoriel opgaveløsning.

Så vil du være med til netop udviklingen af Danmarks Bedste Børne- og Ungdomspsykiatri, hvor fokus er på opgaven omkring børnene, de unge og deres familier? Vores ambition er, at vi, i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i kommuner og almen praksis, vil arbejde for at give den rette indsats på rette tidspunkt og dette ved at skabe gode overgange og meningsfulde indsatser på tværs.

Ved årsskiftet overgår vi til en ny organisering, hvor de to almene ambulante enheder bliver aldersopdelt i et børneambulatorium (alder 0-13 år) og et ungeambulatorium (alder 14-17 år), og denne stilling er i børneambulatoriet.

Vi vægter faglighed højt, ligesom vi vægter en kliniknær forskning, og vi har aktuelt flere forskningstiltag i gang. Vi vægter ligeledes, at man som speciallæge udvikler sig indenfor et eller flere interesseområder, som klinisk også er afstemt med den fremtidige indsats, vi ønsker at yde. Denne stilling som overlæge vil, blandt andre opgaver lokalt og på tværs i afdelingen, indeholde opgaven med at videreudvikle vores udrednings- og behandlingstilbud til børn i alderen 0-13 år indenfor alle diagnosegrupper. Der er allerede meget i gang, så vi skal bygge ovenpå al den viden, vi har og fokusere på, at rette tilbud gives til rette barn på rette tidspunkt, samtidig med at vi også sikrer gode uddannelses- og forskningsvilkår i klinikken.

Vi ønsker af dig, at du har følgende kompetencer/interesser/personlige evner:
  • Uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og overlæge eller kvalificeret hertil
  • Er nysgerrig og aldrig ophører med at stille spørgsmål til fælles læring og udvikling for alle
  • Fagligt engageret, selvstændig og med gode samarbejdsevner med en tilpas portion ydmyghed
  • Udviklingsorienteret og trives i et tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med vejledning, undervisning, rådgivning, forældresamarbejde og gerne finder det tværsektorielle arbejde både interessant og nødvendigt
  • Ved at du er en del af en politisk styret organisation, hvor drift, forskning og uddannelse er tre kerneområder, og at du kan arbejde såvel med driftsopgaver, sikre god uddannelse for uddannelseslæger og bidrage/motivere til, at vores afdeling laver meningsfuld og kliniknær forskning

Og hvad kan vi så tilbyde dig:
  • Gode kolleger
  • Meningsfuldhed og faglighed som nøglebegreber i dagligdagen
  • En afdeling der vægter fagligheden højt – både i udredningen og i behandlingen
  • En lille region hvor der er let adgang til såvel kolleger som til ledelsen
  • En udviklingsorienteret, dynamisk arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter eller relevant efteruddannelse/subspecialisering


Lidt om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling generelt:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital og er regionsdækkende. Vi har tre ambulatorier, et sengeafsnit og en dagafdeling.

Ved årsskiftet 2023 trådte en ny organiseringsmodel i kraft, som blandt andet skal sikre bedre mulighed for at understøtte den patientnære ledelse. Vores overordnerede værdier i hele organisationen beror på ITOP: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Vi har et stort ledelsesmæssigt fokus på at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer.

Fremtidens Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling har tillige disse værdier i spil i det tætte samarbejde med primærsektor, så vi i stadig højere grad får fælles fokus på, at den rette behandling gives til det rette barn, samt at den gives af den rette faglighed og på rette tidspunkt, uanset om indsatsen hovedsageligt sker i primærsektor eller i hospitalspsykiatrien. Hermed understreges også vigtigheden af, at børne- og ungdomspsykiatrien står tæt sammen med relevante aktører rundt om familien, hvor rette indsats bliver en fælles viden.

Børne- og ungdomspsykiatrien samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige, kliniske praksis.

Du indgår i dækning af vagtberedskab, dels i dagtid på hverdage, dels som beredskabsvagt fra hjemmet udenfor dagtid.

Er du overlæge (eller speciallæge med rette kompetencer til en overlægestilling) i børne- og ungdomspsykiatri, kan du nikke til ovenstående og har du lyst til at komme med ombord i en visionær afdeling, hvor faglighed, arbejdsmiljø, udvikling og samarbejde prioriteres, så send en motiveret ansøgning.

Hvis du gerne vil høre mere om afdelingen og/eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Linda Hardisty Bramsen på mail: / mobil: 2339 3228.

Løn- og ansættelsesvilkår: Løn i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 11.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge

Statistik over udbudte jobs som læger

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
22. november 2024 426
21. november 2024 420
20. november 2024 419
19. november 2024 401
18. november 2024 421
17. november 2024 440
16. november 2024 444
15. november 2024 443
14. november 2024 430
13. november 2024 402
12. november 2024 397
11. november 2024 394
10. november 2024 406
9. november 2024 407
8. november 2024 381
7. november 2024 374
6. november 2024 368
5. november 2024 357
4. november 2024 350
3. november 2024 355
2. november 2024 360
1. november 2024 363
31. oktober 2024 360
30. oktober 2024 358
29. oktober 2024 356
28. oktober 2024 348
27. oktober 2024 372
26. oktober 2024 377
25. oktober 2024 327
24. oktober 2024 377
23. oktober 2024 369