Overlæge/Speciallæge ved Ældremedicinsk afsnit ved Medicinsk Afdeling, Regionshospital Nordjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi søger en læge der ønsker at være med til at påvirke udviklingen for den ældremedicinske patient i Region Nordjylland.

Om jobbet
En stilling som Overlæge/Speciallæge ved Ældremedicinsk afsnit, Medicinsk afdeling, Regionshospital Nordjylland er ledig til besættelse 1/10 2024 eller efter aftale.
Du kommer til en travl afdeling, der har fokus på kvaliteten i den enkelte patients forløb. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, og du vil samarbejde med hjælpsomme og dygtige kolleger indenfor de medicinske specialer. Med et individuelt kursusbudget på ca. 24.000 kroner årligt har du mulighed for at videreudvikle dine specialinteresser efter samråd med den ledende overlæge.

Du vil i den daglige drift referere til den ledende overlæge i geriatri, mens din organisatoriske tilknytning er til Cheflægen på Medicinsk Afdeling.

Der er til stillingen tilknyttet vagtforpligtigelse i den medicinske bagvagt (tilstedeværelsesvagt).

Om dig
Du skal evne det tværfaglige samarbejde omkring det gode patientforløb, og medvirke til at etablere en sammenhæng mellem sektorer både i dit eget speciale og hele det medicinske område; men også til både Kommuner og Almen praksis.
Til daglig vil du indgå i driften, men der vil også afsættes tid til, at du kan udvikle dig selv og specialet. Du forventes at deltage i specialets forskellige funktioner.

Vi forventer, at du er speciallæge i Geriatri med erfaring i det geriatriske speciale eller lignende kompetencer. Det er essentielt, at du vægter en høj faglighed, og evner det tværfaglige samarbejde med såvel plejepersonale som terapeuter og diætister. Du har lysten til at undervise såvel yngre læger, lægestuderende som plejepersonale. Som person besidder du gode samarbejdsevner og har evnen til at være serviceminded overfor både patienter og pårørende, samt afsnittets samarbejdspartnere. Du kan lide at have mange bolde i luften og har fokus på at udrede flest mulige patienter i ambulant regi.

Vi tilbyder
Er du lektorkvalificeret, vil klinisk lektorat kunne komme på tale. Er du forskningsaktiv og interesseret, er der gode muligheder for forskning i afdelingen, og i samarbejde med Center for Klinisk Forskning.
Er du interesseret i at udvikle dig ledelsesmæssigt, vil en lederuddannelse også kunne planlægges.

Om os
Medicinsk Afdeling på Regionshospital Nordjylland er en bred intern medicinsk afdeling med sengeafsnit indenfor intern medicin, ældremedicin, reumatologi, medicinsk gastroenterologi og lungemedicin. Dertil kommer et fokus på palliations behandling, der også er organiseret under specialet ældremedicin, og afdelingen vil i de kommende år oprette specialiserede senge på dette område. Som en del af hospitalets profil indenfor folkesundhed og bevægelse, er der desuden tilknyttet et Center for Sportsmedicin.

Det Ældremedicinske Afsnit
Det ældremedicinske speciale har til huse på plan 205 i Medicinerhuset i Hjørring. Sengeafsnittet er aktuelt normeret til 16 patienter. I tilknytning til sengeafsnittet findes det Ældremedicinske Ambulatorium, hvor vi har al geriatrisk udredning med blandt andet specialiseret faldklinik og i samme regi aflægger vi hjemmebesøg, når det vurderes relevant. Herudover samme-dags-udredning (subakut daghospital).
Sengeafsnittet modtager ældremedicinske patienter døgnet rundt, fortrinsvis via Modtagelsen. Den hyppigste patient er med geriatrisk patient profil; men der kan også indlægges almen medicinske patienter i afsnittet.
Patient og pårørende samarbejde er meget essentielt i afsnittet. Indenfor de første 48 timer afholdes en tværfaglig målsamtale med patient og pårørende, hvor indlæggelsesforløbet planlægges, og den enkelte patients behov tilgodeses. Der er et stort patient flow i afsnittet, og der arbejdes bevidst og målrettet med effektive og gode patientforløb. Dette sker blandt andet. via daglige tværfaglige tavlemøder, hvor patientforløb koordineres.
Det Ældremedicinske Akutteam har alle hverdage funktion i Akutmodtagelsen med vurdering, udredning og behandling af de mulige geriatriske patienter. Der gives tilbud om et individuelt, differentieret og målrettet behandlingstilbud med henblik på at undgå unødig indlæggelse og ventetid på vurdering og behandling, for at forebygge yderligere funktionstab.
Den ældremedicinske funktion omfatter også Ortogeriatrisk stuegang på Ortopædkirurgisk Afsnit med blandt andet osteoporose udredning og behandling.
Sub akut ældremedicinsk dagklinik er en ny funktion, der er oprettet i 2024, målrettet patienter med geriatrisk profil, med truende indlæggelsesbehov.
Lægeteamet i specialet/afsnittet består af speciallæger samt HU-læger i geriatri. Til teamet er der tilknyttet sygeplejersker og terapeuter, der varetager behandlingen af patienter i sengeafsnittet, har ambulatorie-funktion og team funktion samt deltager i målsamtaler. Diætist indgår ad hoc.

Mere om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er beliggende i nyere bygninger på Regionshospitalet og har optageområde for ca. 200.000 borgere i Vendsyssel, hvad angår intern medicinske lidelser, fraset endokrinologi og kardiologi (som er beliggende i en selvstændig enhed på Hospitalet). Sengeantallet er 52 med ambulatoriespor i alle specialer.
Akutte patienter indlægges via Akutafdelingen, som forestår initial triagering og behandling. Der er et vagtfællesskab med Akutafdelingen. Medicinsk bagvagt er i døgndækkende tilstedeværelse.
Der findes i afdelingen tre sengeafsnit, hvor Ældremedicinsk afsnit 205 B er et af dem. Team for Lindrende Behandling hører ledelsesmæssigt også under Medicinsk afdeling, hvor lægerne herfra også varetager stuegang på Hospice Vendsyssel.
Der er lige nu ansat 17 speciallæger samt 25 yngre læger i uddannelse fordelt på intro- og hoveduddannelsesstillinger. Afdelingen indgår som led i undervisningen på såvel bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin ved Aalborg Universitet.

Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Niels Svaneborg på telefon 976 1643, e-mail . Ansøgningsfrist: 25. august 2024 med forventede ansættelsessamtale den 27/28 august 2024.

Det praktiske
Regionhospitalet Nordjylland står for behandling og pleje af høj faglig kvalitet til borgerne i den nordlige del af Region Nordjylland. Helt nye og moderne faciliteter udgør attraktive fysiske rammer på det medicinske område.

Regionshospitalet Nordjylland vægter udover faglig kvalitet, også et godt samarbejds- og arbejdsmiljø, og så er vi kendt for, at der er højt til loftet. Vi prioriterer uddannelse og vægter et aktivt forskningsmiljø med Center for Klinisk Forskning i spidsen.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 3.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge

Statistik over udbudte jobs som læger

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
23. december 2024 469
22. december 2024 461
21. december 2024 460
20. december 2024 445
19. december 2024 416
18. december 2024 401
17. december 2024 388
16. december 2024 389
15. december 2024 419
14. december 2024 421
13. december 2024 392
12. december 2024 392
11. december 2024 392
10. december 2024 390
9. december 2024 388
8. december 2024 390
7. december 2024 396
6. december 2024 412
5. december 2024 396
4. december 2024 360
3. december 2024 393
2. december 2024 381
1. december 2024 400
30. november 2024 423
29. november 2024 425
28. november 2024 421
27. november 2024 409
26. november 2024 394
25. november 2024 400
24. november 2024 416
23. november 2024 416