Speciallæge søges til Retspsykiatrien i Aalborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi søger en engageret og faglig kompetent speciallæge i psykiatri til Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital. Stillingen er ledig til besættelse den 1. marts 2025 eller efter aftale

Om jobbet: Ansættelsen er i udgangspunktet i en blandet klinisk funktion i såvel sengeafsnit som ambulatorium samt i udarbejdelse af mentalundersøgelser, men vægtning og fordeling af opgaver og funktioner kan aftales nærmere afhængig af dine tidligere erfaringer og præferencer.
Vi vægter høj grad af kontinuitet i patientforløbene, og vi har med vores organisering mulighed for at følge den enkelte patient tæt i længerevarende forløb i et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af sengeafsnit og ambulatorium.
Denne tilrettelæggelse af arbejdsopgaver sikrer en bred og dybdegående faglig udvikling inden for retspsykiatri og understøtter afdelingens mål om at levere specialiseret og individuelt tilpasset patientpleje på regionsfunktionsniveau.
Vi har meget erfarne og selvstændige distriktssygeplejersker, der varetager den primære, daglige patientkontakt i ambulatoriet, og vi har alle et indgående kendskab til vores samlede patientgruppe. Dette er med til at sikre en samlet og helhedsorienteret indsats, men muliggør også høj grad af fleksibilitet.
Der vil således være mulighed for fleksible ansættelses- og arbejdsvilkår, hvor vi også er åbne for digitale muligheder i udførelsen af en bred vifte af kliniske opgaver.
Vi tilbyder ansættelse som afdelingslæge eller overlæge afhængig af dine kompetencer og erfaringsniveau.
Stillingen er vagtfri.

Om dig:
  • Du er uddannet speciallæge inden for psykiatri - gerne med erfaring inden for psykosebehandling samt retspsykiatri, hvilket dog ikke er et krav.
  • Du er god til at samarbejde og tværfagligt orienteret.
  • Du sætter den lægefaglige standard højt og kan bidrage til det gode lærings- og arbejdsmiljø.
  • Du er god til at skabe overblik samt tage et ansvar i behandlingsforløbene.
  • Du er parat til at indgå i vores specialiserede team, hvor løbende udvikling, velorganiserede patientforløb og høj kvalitet i patientbehandlingen er i højsæde.


Vi tilbyder dig:
  • Fokus på den patientnære kerneopgave med mulighed for faglig fordybelse og fleksibilitet.
  • Relevant oplæring og tæt kollegial sparring, herunder oplæring og sparring i forhold til mentalobservationer.
  • Et alsidigt arbejde i en spændende og specialiseret afdeling, hvor der er et stærkt sammenhold og tværfagligt samarbejde.
  • Høj faglig kvalitet i udredning og behandling.
  • En god arbejdsplads med dygtige, engagerede kolleger.
  • Kontinuerlig supervision, faglig sparring og undervisning.
  • Relevante kurser og videreuddannelser, herunder skal muligheden for en 2-årig national Retspsykiatrisk Ekspertuddannelse fremhæves.


Om os: Retspsykiatrisk Afdeling behandler patienter med forskellige psykiske sygdomme på regionsfunktionsniveau samt varetager udarbejdelse af mentalundersøgelser. Fælles for patienterne er, at de er dømt eller sigtet for kriminalitet. Formålet med behandlingen er, at patienten skal få det bedre og undgå at lave ny kriminalitet. Målet er, at patientens tilstand kan blive så stabil, at han eller hun kan fungere uden behandlingsdom.
Retspsykiatrisk Afdeling rummer to sengeafsnit med i alt 23 sengepladser til anbringelsesdømte, behandlingsdømte, mentalundersøgelse under indlæggelse samt varetægtsfængslede i surrogat. Sengeafsnittene rummer således overvejende patienter fra eget ambulatorium, hvor der aktuelt er tilknyttet omkring 100 patienter.
I Retspsykiatrisk Afdeling udarbejder vi som eneste sted i Region Nordjylland mentalundersøgelser, og vi udarbejder omkring 200 mentalundersøgelser om året, hvoraf hovedparten foretages ambulant.
Retspsykiatrisk Afdeling har en høj faglighed præget af erfarne og ansvarsfulde medarbejdere, der har dedikeret deres arbejdsliv til at gøre en forskel for de psykisk mest sårbare i vores samfund. En dedikation, som mærkes helt ud i det fjerneste hjørne i afdelingen, og som skaber et tæt og sammentømret team. Vi har et godt arbejdsmiljø på tværs af fagligheder og en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til både alvor og humor. Endelig er der gode rammer og muligheder for personlig- og faglig udvikling, høj grad af fleksibilitet og medbestemmelse.

Din opstart: Når du starter, vil der blive udarbejdet et introduktionsforløb, og din leder matcher dig med en mentor, som er en erfaren kollega fra Psykiatrien. Din mentor vil følge dig det første års tid. I tilrettelægger selv indhold og antallet af samtaler, men rammen er allerede sat.

Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Christian Uggerby, Retspsykiatrisk Afdeling, på tlf.nr. 97643430 / 61159756, eller ledende overlæge Lene Hoy Christensen, Retspsykiatrisk Afdeling, på tlf.nr. 97643411. Tjek også instagram: retspsykiatrien_aalborg

Det praktiske:
Der er ansøgningsfrist mandag den 13. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 16. januar 2025.
Ansættelse ønskes den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Som afdelingslæge eller overlæge refererer du til cheflægen i Retspsykiatrien.

Du får arbejdssted på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.
Stillingen er som anført vagtfri.
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte samt straffeattest.

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge

Statistik over udbudte jobs som læger

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
18. januar 2025 452
17. januar 2025 464
16. januar 2025 444
15. januar 2025 443
14. januar 2025 424
13. januar 2025 435
12. januar 2025 451
11. januar 2025 459
10. januar 2025 479
9. januar 2025 469
8. januar 2025 456
7. januar 2025 434
6. januar 2025 437
5. januar 2025 472
4. januar 2025 479
3. januar 2025 472
2. januar 2025 470
1. januar 2025 476
31. december 2024 480
30. december 2024 475
29. december 2024 470
28. december 2024 466
27. december 2024 470
26. december 2024 474
25. december 2024 468
24. december 2024 469
23. december 2024 469
22. december 2024 461
21. december 2024 460
20. december 2024 445
19. december 2024 416