Er du den introduktionslæge, vi mangler på Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital søger 1 læge til introduktionsstilling fra den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Stillingen er 1-årig og klassificeret til introduktionsuddannelsen i specialet Klinisk Immunologi.

Vi tilbyder
  • Et varieret og spændende speciale med tæt kontakt til de kliniske specialer
  • En attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Rige muligheder for faglig sparring
  • Et højt fagligt niveau
  • Rare kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • Muligheder for forskning og udvikling

Vi forventer, at du
  • Er formelt kvalificeret
  • Er engageret og interesseret i det immunologiske fagområde
  • Har gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt
  • Har lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper
  • Har lyst til at indgå i et aktivt forskningsmiljø
  • Er en god kollega


Hvad kan vi tilbyde dig som introduktionslæge
Vi tilbyder først et 6 ugers introduktionsforløb bestående af introduktion til specialafsnit, laboratorier og vagtfunktionen.
Du vil i stillingen i mindre grad få direkte patientkontakt, men vil blive involveret i udrednings- og behandlingsforløb inden for fagets område i tæt samarbejde med kliniske afdelinger. Afdelingen har et lille afsnit for patientbehandling i form af aferesebehandling og stamcellehøst.

Du vil blive tilknyttet et afsnit/laboratorium og derigennem blive involveret i mere dybdegående faglige problemstillinger.

Efter introduktionen vil dit arbejde bestå af:
  • Udredning af patienter med immundefekter og autoimmune sygdomme samt en række forskellige immunologiske og molekylærbiologiske problemstillinger.
  • Indgå i blødningsvagten dækkende sygehusene i Region Nordjylland, hvor der ydes vejledning og rådgivning i forhold til patienter med komplekse blødningsproblematikker. Der tolkes på relevante blødningsanalyser og i samspil med behandlende læge lægges transfusionsmedicinske planer for behandling med hæmostatika og blodprodukter.
  • Øvrig transfusionsmedicinsk rådgivning ved f.eks. patienter med sammensatte blodtypeserologiske problemstillinger, transfusionskomplikationer, immune cytopenier eller hæmolytisk sygdom hos nyfødte.

  • Aferesebehandling af patienter med såvel akutte som kroniske hæmatologiske og autoimmune sygdomme.
  • Udredning af patienter med transfusionsassocieret akut lungeskade (TRALI) og immunbetingede neutropenier, herunder børn med primær autoimmun neutropeni. Aalborg Universitetshospital har landsfunktion på dette område.
  • Rådgivning og klinisk vurdering i forbindelse med tapning af bloddonorer, herunder stillingtagen til om en donor opfylder kriterierne i forhold til bloddonation.
  • Tilknytning til et specialafsnit, hvor du vil blive inkluderet i drifts- og udviklingsopgaver

Vagtfunktion
Efter en oplæringsperiode med dagvagter vil du indgå i afdelingens vagtfunktion fra hjemmet. I vagten er der på hverdage tilstedeværelsesvagt kl. 8.00 til 16.00 og efterfølgende vagt fra hjemmet fra kl. 16.00 - 8.00 med 90 min. tilkald og en overlæge som bagvagt. På arbejdsdage uden vagt er arbejdstiden kl. 8.00- 15.30.

Forskning
Afdelingens forskning omhandler cancerimmunologi, ekstracellulære vesikler, biologiske markører ved cancer, og autoimmune sygdomme, immunbetingede neutropenier, transfusionsmedicin, primære immundefekter samt Det Danske Bloddonorstudie (DBDS). Vi har et aktivt forskningsmiljø, hvor ideer og resultater præsenteres og diskuteres. Som læge på KIA er man en del af vores forskningsteam med både post docs, cand. scient´er og ph.d.-studerende, og der vil være gode muligheder for at blive involveret i forskningsprojekter.

Hvad forventer vi af dig
Du er engageret og har interesse i det immunologiske fagområde. Du har lyst til at indgå i et positivt tværfagligt samarbejde samt et aktivt udviklings- og forskningsmiljø. Laboratorieerfaring er ikke et krav.

Om afdelingen
Klinisk Immunologisk Afdeling er den regionale specialafdeling i Region Nordjylland med 110 ansatte. Afdelingen består af en række specialiserede laboratorier samt donortapning.
KIA udfører blodbanksvirksomhed, vævsbanksvirksomhed (knogler og stamceller), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, blødningsrådgivning, HLA-bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, granulocytimmunologi, autoimmunologi, immundefektudredning på cellulært og molekylærbiologisk niveau, undersøgelse for smittemarkører i relation til hepatitis B og C, HIV og syfilis. KIA har et stort analyseprogram til diagnostiske formål for afdelinger på Aalborg Universitetshospital, andre sygehuse og primærsektoren.
På lægesiden er vi 2 overlæger, 2 afdelingslæger og 3 uddannelseslæger. Klinisk immunologisk afdeling har et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø, som ud over lægegruppen består af cand.scient.er, ph.d.-studerende, bioanalytikere, sygeplejersker og sekretærer.
Følg os på Instagram (KIA_Aalborg UH).

Om specialet
Er du nysgerrig på hvad man laver som Klinisk Immunolog, så tjek også specialets pjece .

Yderligere oplysninger
Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler onsdag d. 29. januar 2025.

Du er meget velkommen til at rette henvendelse m.h.p. at besøge os til en uforpligtende rundvisning på afdelingen og nærmere præsentation af specialet.

Spørgsmål kan rettes til:
Cheflæge Betina Sørensen, , telefon 20136861
Uddannelsesansvarlig ledende overlæge: Thure Haunstrup, , telefon: 97665584

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 18.12.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge

Statistik over udbudte jobs som læger

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
21. januar 2025 407
20. januar 2025 410
19. januar 2025 446
18. januar 2025 452
17. januar 2025 464
16. januar 2025 444
15. januar 2025 443
14. januar 2025 424
13. januar 2025 435
12. januar 2025 451
11. januar 2025 459
10. januar 2025 479
9. januar 2025 469
8. januar 2025 456
7. januar 2025 434
6. januar 2025 437
5. januar 2025 472
4. januar 2025 479
3. januar 2025 472
2. januar 2025 470
1. januar 2025 476
31. december 2024 480
30. december 2024 475
29. december 2024 470
28. december 2024 466
27. december 2024 470
26. december 2024 474
25. december 2024 468
24. december 2024 469
23. december 2024 469
22. december 2024 461