Cheflæge til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Vi søger en cheflæge med ledelseserfaring, der i en stærk og tværfaglig afdelingsledelse vil stå i spidsen for en faglig ambitiøs afdeling med mange engagerede medarbejdere. Hvis du har anden specialebaggrund end gynækologi og obstetrik, er du også meget velkommen til at søge stillingen.

Ledelse og samarbejde
På Aalborg Universitetshospital arbejder vi med patientnær ledelse, hvor medlemmer af afdelingsledelsen er ligeværdige i ledelses- og ansvarsfordelingen og refererer til vicedirektøren for vicedirektørområde 8. Afdelingsledelsen i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling er sammensat af en chefsygeplejerske, en chefjordemoder, en ledende lægesekretær og en cheflæge. Derudover arbejder afdelingsledelsen tæt sammen med den udvidede afdelingsledelse, som udover afdelingsledelsen er sammensat af den ledende oversygeplejerske, vicechefjordemødrene, de ledende overlæger, den uddannelsesansvarlige overlæge samt afdelingens professorer.
En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at udvikle og implementere nye tiltag, så afdelingens opgaveløsning løbende effektiviseres og forbedres. Du skal være indstillet på et stort tværfagligt samarbejde med den øvrige afdelingsledelse, da vi støtter hinanden i den samlede opgaveløsning. Du skal derfor være god til at opbygge relationer og kunne iværksætte tværgående opgaveløsninger med baggrund i forskellige faglige perspektiver.

Cheflægen har det overordnede ansvar for den lægefaglige aktivitet og kvalitet indenfor det gynækologiske, det obstetriske samt det fertilitetsmæssige område, og har sammen med den øvrige afdelingsledelse ansvar for at sikre overholdelse af aktivitetsmål, budget for afdelingen, patientsikkerhed og patientrettigheder inkl. kræftpakker. Cheflægen har et særligt ansvar for rekruttering, uddannelse og tilknytning af lægelige medarbejdere, herunder varetagelse af karriereudvikling og planlægning for speciallæger og yngre læger.
I afdelingen lægger vi vægt på et anerkendende samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Derfor søger vi en cheflæge, der baserer sit lederskab på værdier og kompetencer, der går i tråd med dette. Vi prioriterer vejledning og uddannelse højt i et tæt samspil med driften og har derfor et velfungerende uddannelses- og læringsmiljø, som vi værner om.
Din ledelsesstil skal være synlig, kommunikerende, åben og delegerende, og arbejdsformen skal være struktureret, systematisk og helhedsorienteret.

Uddannelse og erfaring
Vi søger en leder med lægelig indsigt og som har lyst og interesse i ledelsesopgaven. Det er en fordel med relevant uddannelse og erfaring inden for ledelse, administration og organisationsudvikling.

Om Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Det gynækologiske speciale på Aalborg Universitetshospital varetager udredning og kirurgisk behandling af ovarie- og endometriecancer, udredning og behandling af benigne gynækologiske sygdomme, og udredning og behandling af urogynækologiske sygdomme. De kirurgiske behandlinger omfatter vaginale indgreb, laparoskopiske indgreb samt robotassisterede laparoskopiske indgreb såvel som abdominale indgreb.
Afdelingens fertilitetsafsnit varetages af fertilitetslæger, bioanalytikere og sygeplejersker, og er beliggende på Aalborg Universitetsafdeling, afsnit Syd.

Det obstetriske område på Aalborg Universitetshospital udgør Region Nordjyllands største fødested, hvor vi årligt varetager funktionerne for ca. 3.200 gravide, fødende og barslende kvinder og familier såvel de ukomplicerede som komplicerede forløb. Herunder varetages i regionens familieambulatorium også svangreomsorg for gravide med rusmiddelsforbrug, smerteproblematikker og svær psykiatri.
Afdelingen har højt specialiserede funktioner og regionsfunktioner indenfor alle områder.

Lægegruppen består af ca. 45 læger, heraf 29 speciallæger. Speciallægerne er opdelt i 6 teams: onkogynækologi, urogynækologi, benign gynækologi, obstetrik, føtalmedicin samt fertilitet. Hvert team er under faglig ledelse af en ledende overlæge.

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling er sammensat af flere afsnit og har omkring 65.000 ambulante patientkontakter om året, ca. 9.000 indlæggelser og ca. 18.000 virtuelle kontakter.

Gynækologi
Sengeafsnittet er et stationært sengeafsnit med 10 sengepladser. Derudover har afdelingen dagkirurgiske sengepladser.
Akutstue med modtagelse af akutte gynækologiske patienter med fast bemanding kl. 8-19. Akutstuen er herefter bemandet af vagtholdet.
Fertilitetsafdeling med ca. 10.000 besøg om året.
Gynækologisk ambulatorium med 7 ambulante stuer med både lægeambulatorier og sygeplejerskeambulatorier.
Operationsgangen Nord er opdelt i en gynækologisk-obstetrisk og en urologisk søjle. Urologisk afdelingsledelse har budgetansvaret for hele operationsgangen på Aalborg Universitetshospital, afsnit Nord.
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling har dagligt på operationsgangen 2-3 operationslejer, inkl. lejer til afvikling af akutte gynækologiske og obstetriske operationer og inkl. robotlejer.

Obstetrik
Fødegangen med ca. 3.200 fødsler om året.
Akut svangreambulatorium og akut fødemodtagelse med varetagelse af alle akutte ambulante kontakter.
Obstetrisk ambulatorium med 3 daglige lægeambulatorier samt jordemoderambulatorier.
Ultralydsambulatorium bemandet af speciallæger og sonografer.
Barselsafsnit med 16 barselssenge og familieafsnit med 8 senge.
Svangreafsnit med 4 svangresenge.

Forskning
Afdelingen har en velfungerende forskningsenhed med 2 professorer, hvoraf en er forskningsansvarlig, samt 4 Ph.d.-studerende tilknyttet.
Afdelingen er involveret i mange forskelligartede projekter. I afdelingen er der et stort ønske om og stor velvilje til at udvikle forskningen i en positiv retning.

Undervisnings- og uddannelsesforpligtigelser
Afdelingens læger deltager i undervisningen af medicinstuderende på bachelor- og kandidatniveau. Vi fungerer som uddannelsesafdeling til hoveduddannelse i gynækologi og obstetrik og underviser derudover læger til almen praksis i faget. Alle afdelingens læger forventes at deltage i uddannelsesopgaven for læger under uddannelse. Alle læger forventes at deltage i klinikkens interne undervisning. Afdelingen deltager derudover i undervisning og uddannelse af sygeplejepersonale og jordemoderstuderende. I afdelingen er 2 uddannelsesansvarlige overlæger og 2 uddannelsesansvarlige yngre læger.

Om Aalborg Universitetshospital
Visionen for Aalborg Universitetshospital er at være patientens hospital med mennesket i centrum. Hospitalets kerneopgave er at skabe sikre og effektive forløb med patienten som partner. Som universitetshospital udvikler Aalborg Universitetshospital morgendagens behandling og uddanner morgendagens medarbejdere. Aalborg Universitetshospital er det største og højest specialiserede hospital i det nordjyske sundhedsvæsen - og Nordjyllands største arbejdsplads med knap 6.800 ansatte.
Se mere om Aalborg Universitetshospital her: .

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen besættes iht. aftalen vedrørende lægefaglige chefer. Efter aftale med FAS og Region Nordjylland besættes stillingen i en funktionsperiode på 4 år med mulighed for forlængelse eller tilbagegang til en stilling som overlæge iht. overenskomsten for overlæger.

Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema (som ansøger bedes udfylde) til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2024. Samtaler forventes afholdt den 19. august 2024.
Tiltrædelse er den 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til vicedirektør Lars Maagaard Andersen, , tlf. 2054 6591.

Funktionsbeskrivelse kan indhentes hos ledelsessekretær Trine Søndergaard, .

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 4.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Aalborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som læger
23. december 2024 23
22. december 2024 23
21. december 2024 26
20. december 2024 25
19. december 2024 23
18. december 2024 22
17. december 2024 21
16. december 2024 17
15. december 2024 21
14. december 2024 20
13. december 2024 15
12. december 2024 16
11. december 2024 17
10. december 2024 16
9. december 2024 17
8. december 2024 17
7. december 2024 17
6. december 2024 18
5. december 2024 17
4. december 2024 15
3. december 2024 13
2. december 2024 15
1. december 2024 16
30. november 2024 17
29. november 2024 18
28. november 2024 19
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17
24. november 2024 18
23. november 2024 17

Værd at vide når du søger job som læge i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!