Cheflæge til Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Vi søger en cheflæge, der i et stærkt tværfagligt teamsamarbejde med den øvrige afdelingsledelse og den udvidede afdelingsledelse kan stå i spidsen for en kompleks og fagligt ambitiøs afdeling.

Ledelse og samarbejde
På Aalborg Universitetshospital arbejder vi med patientnær ledelse, hvorfor det forventes, at du har en tværfaglig tilgang. Vi søger en samarbejdende og beslutningsdygtig cheflæge, der er god til at skabe følgeskab ud fra en involverende og motiverende tilgang.

Du er en stærk strateg og går forrest i at udvikle og implementere nye tiltag i tråd med gældende målsætninger og faglige prioriteter. Du er en nærværende og tilgængelig leder, der bidrager til at sikre sammenhængskraft på tværs af faggrupper, afsnit og matrikler.

Vi søger en erfaren speciallæge i mave- og tarmkirurgi, og det er en fordel med relevant uddannelse og erfaring inden for ledelse og organisationsudvikling. Du vil blive en del af et stort udvidet ledelsesteam i en afdeling med engagerede medarbejdere, og din onboarding vil blive struktureret med afsæt i dine kompetencer og kvalifikationer.

Som cheflæge har du det overordnede ansvar for den lægefaglige aktivitet og kvalitet indenfor det mave- og tarmkirurgiske område og har sammen med den øvrige afdelingsledelse ansvar for at sikre overholdelse af kræftpakker, kvalitets- og aktivitetsmål, patientsikkerhed og budget. Du forventes at repræsentere afdelingen i nationale faglige sammenhænge og indgår bl.a. i de nationale kræftsamarbejder for øvre og nedre mave- og tarmkirurgi.
Du er ud over ovenstående personaleleder for afdelingens speciallæger og yngre læger.

Den udvidede afdelingsledelse er i samarbejde med de uddannelsesansvarlige overlæger kulturbærende for afdelingens strategi for rekruttering, uddannelse og tilknytning. Du vil have et særligt ansvar i forhold til lægefaglige medarbejdere, herunder varetagelse af karriereudvikling og planlægning for speciallæger og yngre læger. Det forventes dermed også, at du prioriterer arbejdsmiljøarbejdet for at sikre en kultur, der understøtter rekruttering og tilknytning i den samlede afdeling.

Vi ønsker et anerkendende og trygt arbejdsmiljø, der kan bidrage til arbejdsglæde blandt medarbejdere og ledere i afdelingen, og vi søger en cheflæge, der baserer sit lederskab på værdier og kompetencer, der understøtter dette.

Om Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
Vores funktioner er fordelt på henholdsvis Aalborg Universitetshospital Syd, Hobro og Thisted. Afdelingen favner hele det mave- og tarmkirurgiske speciale og har desuden tætte tværgående samarbejder med en række øvrige specialer.

I Aalborg varetages primært den højtspecialiserede diagnostik og behandling af kirurgisk gastroenterologiske sygdomme for Region Nordjylland og behandling på basisniveau. Afdelingen er inddelt i en øvre og nedre sektion. Sengemassen udgøres af afdeling A1 med 22 stationære senge til øvre, og afdeling A2 med 18 senge til nedre.
Der er i 2021 etableret et abdominalt kirurgisk akutafsnit (AMA-A), hvor der desuden er 6 stationære senge til kirurgiske patienter. Dertil kommer 14 akutpladser i AMA-A.

I Hobro og Thisted varetages dagkirurgi og ambulatoriedrift fra eget speciale. Vi har desuden flere samarbejdende specialer, hvor det lægefaglige ansvar for udredning og behandling varetages af de respektive specialer fra Aalborg, mens den plejefaglige og organisatoriske reference ligger i Mave- og Tarmkirurgisk afdeling.

Afsnit for kikkertundersøgelser
Der udføres ca. 12.200 endoskopier årligt. Rutineundersøgelser foretages på endoskopiafsnit i både Aalborg, Hobro og Thisted.

I Aalborg foretages såvel kirurgiske som medicinske skopier i et tæt samarbejde med Medicinsk Gastroenterologisk afdeling. Derudover har afdelingen to dedikerede stuer til avanceret endoskopi i Aalborg, hvor der varetages alle former for endoskopiske procedurer, herunder ESD, EMR og stentanlæggelse i såvel øvre som i nedre GI-tract, Halo ablation, dobbeltballonenteroskopi, SPY-ERCP og alm. ERCP, endoskopisk nekrosektomi, cystogastrostomi, EUS med FNA mm.

I 2026 flytter Mave- og Tarmkirurgisk afdeling Aalborg til Hospitalsbyen på det Nye Aalborg Universitetshospital. Vi forventer en cheflæge, der ser muligheder i de nye rammer og arbejdsfællesskaber, og som kan bidrage til at sikre driften i overflytningen, samt skabe gode og sammenhængende patientforløb i et nyt set-up.

Lægebemandingen
På Mave- og Tarmkirurgisk afdeling er der 8 ledende overlæger, heraf en klinisk professor, 20 overlæger, 7 afdelingslæger, 13 hoveduddannelseslæger i kirurgi, 5 introduktionslæger og 10 basislæger og studerende. Hoveduddannelsesforløb i kirurgi sker i samarbejde med regionssygehusene i Hjørring, Viborg og Randers. Herudover varetages fagområdeuddannelse i kolorektal-, øvre GI- og HPB-kirurgi.

Forskning og udvikling
Vi prioriterer forskning og uddannelse højt i et tæt samspil med driften, og har derfor et velfungerende uddannelses-, forsknings- og læringsmiljø, som vi værner om.

Afdelingens forskningsenhed har en lærestolsprofessor samt Ph.d.-studerende og projektsygeplejersker tilknyttet.
Forskningsenheden såvel som afdelingens øvrige læger er involveret i flere forskelligartede projekter internt på hospitalet, samt nationalt og internationalt. I afdelingen er der et stort ønske om og velvilje til at udvikle forskningen i en positiv retning.

Afdelingens læger deltager i undervisningen af medicinstuderende på bachelor- og kandidatniveau. Vi fungerer som uddannelsesafdeling for kirurgiske hoveduddannelseslæger på alle niveauer. Alle afdelingens læger forventes at deltage i uddannelsesopgaven for læger under uddannelse. Alle læger forventes at deltage i klinikkens interne undervisning. Afdelingen deltager derudover i undervisning og uddannelse af sygeplejepersonale. Afdelingen har 2 uddannelsesansvarlige overlæger og 2 uddannelsesansvarlige yngre læger.

Om Aalborg Universitetshospital
Visionen for Aalborg Universitetshospital er at være patientens hospital med mennesket i centrum. Hospitalets kerneopgave er at skabe sikre og effektive forløb med patienten som partner. Som universitetshospital udvikler Aalborg Universitetshospital morgendagens behandling og uddanner morgendagens medarbejdere. Aalborg Universitetshospital er det største og højest specialiserede hospital i det nordjyske sundhedsvæsen - og Nordjyllands største arbejdsplads med knap 6.800 ansatte.
Se mere om Aalborg Universitetshospital her: .

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen besættes iht. aftalen vedrørende lægefaglige chefer. Efter aftale med FAS og Region Nordjylland besættes stillingen i en funktionsperiode på 4 år med mulighed for forlængelse eller tilbagegang til en stilling som overlæge iht. overenskomsten for overlæger.

Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema (som ansøger bedes udfylde) til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland.

Ansøgningsfristen er den 30. september 2024. Samtaler forventes afholdt den 9. oktober 2024.

Tiltrædelse er den 1. december 2024 eller efter nærmere aftale.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til vicedirektør Lars Maagaard Andersen, , tlf. 2054 6591.

Funktionsbeskrivelse kan indhentes hos ledelsessekretær Trine Søndergaard, .

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 14.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Aalborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som læger
22. december 2024 23
21. december 2024 26
20. december 2024 25
19. december 2024 23
18. december 2024 22
17. december 2024 21
16. december 2024 17
15. december 2024 21
14. december 2024 20
13. december 2024 15
12. december 2024 16
11. december 2024 17
10. december 2024 16
9. december 2024 17
8. december 2024 17
7. december 2024 17
6. december 2024 18
5. december 2024 17
4. december 2024 15
3. december 2024 13
2. december 2024 15
1. december 2024 16
30. november 2024 17
29. november 2024 18
28. november 2024 19
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17
24. november 2024 18
23. november 2024 17
22. november 2024 20

Værd at vide når du søger job som læge i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!