Cheflæge til Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Vi søger en cheflæge med laboratoriebaggrund og en bred medicinsk indsigt. Du vil indgå i en stærk og tværfaglig afdelingsledelse, som står i spidsen for en faglig ambitiøs afdeling med mange engagerede medarbejdere.
Vores nuværende cheflæge gennem mange år har valgt at træde til side og hellige sig andre opgaver, hvorfor vi har brug for at ansætte en ny cheflæge til at lede afdelingen i samarbejde med afdelingens erfarne cheflaboratoriegenetiker.

Om os
Vi varetager molekylærgenetisk diagnostik, præimplantations genetisk testning, serologisk og virologisk hepatitisdiagnostik og biobanksaktivitet, dels Regionernes Bio- og Genombank (RBGB), dels den Nationale Hepatitis Biobank, og der pågår forskning inden for de samme områder. Du kan læse mere om Afdeling for Molekylær Diagnostik (AfMD) her: .

Forskning er en essentiel del af afdelingens virke. I 2023 udgav afdelingen 23 videnskabelige artikler. AfMD indgår i større tværfaglige forskningsprojekter, eksempelvis , samt et nationalt studie til undersøgelse af effekten af aneuploidiscreening i forbindelse med præimplantations genetisk testning (ægsortering) for monogene sygdomme, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

I AfMD er vi 14 bioanalytikere og 19 akademikere - heraf 4 bioinformatikere, 2 kliniske laboratoriegenetikere, 1 cheflæge og en overlæge ansat i en 20% stilling indtil videre. Vi har 2 professorater, 4 ph.d-studerende og en post-doc. Afdelingen har desuden tilknyttet speciallæger og akademikere fra andre afdelinger.

AfMD udgør rygraden i (NGSC). Hospitalsledelsen ved Aalborg Universitetshospital besluttede i forbindelse med arbejdet frem mod flytning til Hospitalsbyen at samle de funktioner, hvor der udføres avancerede gensekventeringsanalyser, med henblik på at skabe et stærkt fagligt miljø, og at optimere udviklingsmulighederne på tværs af de involverede specialer på Aalborg Universitetshospital. Gensekventeringsområdet er et vigtigt udviklingsområde for alle laboratoriespecialerne på Aalborg Universitetshospital - dvs. Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Klinisk Mikrobiologi, AfMD, Patologi, samt Klinisk Genetik. Der er planer om at udvikle NGSC til et egentligt diagnostisk center for ’Personalized Diagnostics’.

AfMD er uddannelsesafdeling for læger fra flere specialer, herunder Klinisk Biokemi, Klinisk Genetik og Klinisk Immunologi. Hospitalsledelsen har udtrykt forventning om endnu større uddannelses- og forskningsmæssig integration mellem AfMD og øvrige samarbejdspartnere. Særligt er der fokus på at AfMD via sit laboratorium skal bidrage til, at samarbejdende afdelinger står stærkt i benchmarking nationalt/internationalt.

AfMD er i gang med flere store opgaver med henblik på et fremtidssikret laboratorium. Afdelingen flytter til de nye faciliteter i Hospitalsbyen til november 2025, så en stor flytteproces er i gang. AfMD hjemtager al helgenomsekventering fra Nationalt Genomcenter med udgangen af 2024. Endelig er vi i gang med Danak akkreditering af den del af laboratoriet, som endnu ikke er akkrediteret. AfMD har fælles kvalitetsorganisation med Klinisk Biokemisk Afdeling.

Vi har en høj medarbejdertilfredshed og et godt samarbejde med vores mange eksterne samarbejdspartnere. AfMD har en flad ledelsesstruktur uden mellemledere. Vi arbejder med situationsbestemt, anerkendende ledelse. Vi har i mere end 15 år arbejdet med Jungs typologi, og forståelsen for at hinandens typer har betydning for ledelse og kommunikation.

Om stillingen
Cheflægen indgår i afdelingsledelsen sammen med cheflaboratoriegenetikeren. Cheflægen refererer til vicedirektøren.

Cheflægen har ansvaret for diagnostikken i afdelingen. Derudover har cheflægen som en del af afdelingsledelsen medansvar for strategisk, faglig, drifts- og personaleledelse samt for afdelingens økonomi og budget. Da AfMD er en serviceafdeling er det væsentligt at cheflægen arbejder for at sikre god kommunikation og samarbejde med alle vores rekvirenter og samarbejdspartnere. Der forventes et særligt engagement i at understøtte og udvikle molekylær diagnostik på tværs af hospitalet og bidrage med laboratoriemæssig adgang på en måde, så samarbejdende afdelinger kan benchmarke sig med øvrige miljøer nationalt/internationalt (se ovenfor).

Cheflægen skal, sammen med cheflaboratoriegenetikeren og samarbejdende afdelinger, bidrage til udvikling af et attraktivt fagligt miljø i forhold til patientbehandling på højeste niveau, hvor molekylær medicin indgår, og samtidig sikre fremtidig repræsentation og pipeline i regionale og nationale fora (f.eks. NGC, biobank mm.). Udviklingen af et virtuelt Center for Personalized Diagnostics med tilhørende forskning har høj prioritet.

Forventninger til dig
Vores kommende cheflæge forventes at have en åben og troværdig dialog og kommunikation med alle ansatte i afdelingen og afdelingens mange interessenter.
  • Erfaring med og lyst til ledelse
  • Speciallæge indenfor et af ”de våde laboratoriespecialer”
  • Visionær, forandringsskabende og innovativ
  • Fokus på personaleledelse, -inddragelse og -udvikling
  • Solide samarbejdsevner
  • Fokus på gode udviklings- og læringsmiljøer
  • Politisk tæft


Om Aalborg Universitetshospital
Du kommer til at arbejde på et hospital, hvor der er kort vej fra tanke til virkelighed - takket være en kultur, hvor samarbejde på tværs af faggrupper og specialer er en integreret del af hverdagen.

Visionen for Aalborg Universitetshospital er at være patientens hospital med mennesket i centrum. Hospitalets kerneopgave er at skabe sikre og effektive forløb med patienten som partner. Som universitetshospital udvikler Aalborg Universitetshospital morgendagens behandling og uddanner morgendagens medarbejdere. Aalborg Universitetshospital er det største og højest specialiserede hospital i det nordjyske sundhedsvæsen - og Nordjyllands største arbejdsplads med knap 6.800 ansatte.
Se mere om Aalborg Universitetshospital her: .

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen besættes i henhold til aftalen vedrørende lægefaglige chefer. Efter aftale med FAS og [xxxxx], besættes stillingen i en funktionsperiode på 4 år med mulighed for forlængelse, eller tilbagegang til en stilling som overlæge i henhold til overenskomsten for overlæger.
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema (som ansøger bedes udfylde) til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i [xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 3. februar 2025. Samtaler forventes afholdt den 24. februar 2025.
Tiltrædelse er den 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til vicedirektør Jan Nielsen, Mobil +[xxxxx]eller Cheflaboratoriegenetiker Inge Søkilde Pedersen, Mobil +[xxxxx].
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved Mette Christensen,

Om [xxxxx]
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Aalborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som læger
6. februar 2025 25
5. februar 2025 24
4. februar 2025 26
3. februar 2025 28
2. februar 2025 28
1. februar 2025 29
31. januar 2025 29
30. januar 2025 30
29. januar 2025 33
28. januar 2025 34
27. januar 2025 35
26. januar 2025 36
25. januar 2025 36
24. januar 2025 36
23. januar 2025 32
22. januar 2025 33
21. januar 2025 31
20. januar 2025 29
19. januar 2025 31
18. januar 2025 32
17. januar 2025 33
16. januar 2025 27
15. januar 2025 25
14. januar 2025 24
13. januar 2025 31
12. januar 2025 33
11. januar 2025 33
10. januar 2025 32
9. januar 2025 28
8. januar 2025 28
7. januar 2025 28

Værd at vide når du søger job som læge i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!