Speciallæge i Psykiatri eller Almen Medicin søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatri...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Tæt sammenhæng mellem forskning og klinisk praksis - Bliv en del af et stort specialambulatorie for patienter med moderat til svær spiseforstyrrelse.

Landets største center for spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens behandling af personer over 18 år med en spiseforstyrrelse er samlet i et af verdens største centre for spiseforstyrrelser beliggende på Psykiatrisk Center Ballerup.

Du bliver tilknyttet Psykoterapeutisk ambulatorium for spiseforstyrrelser, som varetager den primære fagspecifikke visitation og de fleste indledende vurderinger af alle nyhenviste patienter med spiseforstyrrelser. Foruden ambulatoriet består centret af et dagafsnit og to sengeafsnit, som vi arbejder tæt sammen med om visitation og behandling.

Om stillingen

Klinisk arbejde: I samarbejde med ambulatoriets øvrige speciallæger, får du ansvar for den psykiatriske ekspertise og behandling. Du bliver primært forankret i ’dit eget team’.

Du deltager i visitation af patienter, psykoedukation af patienter og pårørende, netværksarbejde og supervision og undervisning af mono- og tværfaglige personalegrupper internt/eksternt, og vil også i en vis udstrækning kunne have egne terapeutiske forløb.

Vedrørende somatiske problemstillinger får du et tæt samarbejde med den fast tilknyttede endokrinologisk overlæge fra Herlev hospital, som er til stede på centret to dage om ugen.

Forskning: Centret har sin egen forskningsenhed for spiseforstyrrelser som ledes af en højt estimeret international forsker på området. Hele ambulatoriet deltager aktivt i forskningsprojekter, både i biomarkører, naturalistiske forløbsstudier og undersøgelser af effekten af psykoterapeutiske behandlingsmetoder.

Du forventes at deltage i implementering og drift af afsnittets igangværende forskning og kvalitetssikring i samarbejde med den ledende overlæge i ambulatoriet og lederen af forskningsenheden. Aktuelt planlægges bl.a. et større studie om behandling af Binge Eating Disorder.

Der er gode muligheder for at du selv kan påvirke og bidrage til forskning afhængigt af interesse og erfaring.

Lidt om os og behandlingstilgangen

I ambulatoriet er vi ca. 50 ansatte, fordelt på 3 behandlerteams og et sekretariat. Aktuelt er der foruden den afsnitsledende overlæge ansat 3 speciallæger og et vekslende antal yngre læger.

Team 1 (bulimi) og Team 2 (anoreksi) modtager personer med moderat til svær spiseforstyrrelse i hoved- og regionsfunktion, der i udgangspunktet vurderes at kunne profitere af gruppebaseret psykoterapi. Behandlingen er flersporet og primært systemisk narrativ gruppeterapi med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand. Vi tilbyder desuden afklarende motivationsterapi, diætistgruppe og kropsterapi, og i mindre omfang individuel terapi.

Team 3 har højt specialiseret funktion og varetager langvarige psykoterapeutiske behandlingsforløb af patienter med svær og langvarig spiseforstyrrelse og høj grad af komorbiditet. Referencerammen i dette team er primært psykodynamisk suppleret med andre behandlingselementer efter behov, inkl. flersporet og tværfagligt. En del patienter i dette Team har brug for gentagende døgnindlæggelser, og fokus på gode overgange og samarbejde med bosteder fylder meget.

Den aktuelle stilling kan, alt efter dine kvalifikationer og interesser, tilknyttes team 2 eller team 3, men vil derudover have tværgående funktioner.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat af en speciallæge med interesse for samtalebehandling og psykopatologi. Bred klinisk erfaring er en fordel, og har du erfaring med behandling af spiseforstyrrelser, vil det blive vægtet højt, men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for delvist fleksibel arbejdstid på hverdage mellem kl. 8.00-18.00, samt vagtfunktion efter nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.

Stillingen er ledig til besættelse efter aftale.

Interesseret?

Send din ansøgning samt dokumentation af formelle og faglige kompetencer via linket her på siden senest d. 8. januar 2023. Bedømmelse vil ske på baggrund af oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger. Vi indkalder til samtaler løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende overlæge Else Marie Olsen, tlf.3864 5568,

e-mail: [email protected] eller cheflæge Jens Drachmann Bukh, tlf. 3864 2585, e-mail: [email protected].

Du kan læse mere om centeret og spiseforstyrrelsesenheden på Psykiatrisk Center Ballerup hjemmeside.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Ballerup
  • Søndag den 08. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som læger
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 2
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 3