Læge til spiseforstyrrelsesenheden på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Interesserer du dig for behandling af spiseforstyrrelser, og kunne du tænke dig at få mere erfaring med både udredning, psykoterapeutisk og medicinsk behandling af psykiske lidelser?

Du får din daglige funktion på de to døgnafsnit for spiseforstyrrelser med primær tilknytning til det åbne sengeafsnit, der har plads til 16 patienter.

Hverdag og ansvarsområder
Vi behandler patienter med moderat til svær anoreksi i et faseopdelt program. Hovedfokus under døgnbehandling er adfærdsændring for at normalisere vægt og spisemønstre samt behandling af somatiske komplikationer.

Der indgår både psykoterapi, diætetisk vejledning og spisetræning, psykofarmakologisk behandling, fysioterapi og socialfaglig bistand. Derudover har vi opmærksomhed på udredning og behandling af psykiatrisk komorbiditet og arbejdet med motivation til behandling under og efter indlæggelsen.

I den forbindelse bliver dine opgaver:

  • Indledende vurderinger
  • Modtagelse af patienter til planlagte indlæggelser
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner
  • Deltagelse i behandlingskonferencer og netværksarbejde
  • Klinisk arbejde ved stuegang

Alt sammen under supervision af erfarne læger og speciallæger og øvrige medarbejdere. Vi lægger vægt på et trygt arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring og fokus på læring.

Patientforløbene og behandlingsprincipperne er velbeskrevne, og alle medarbejdere støtter hinanden i det daglige arbejde. Der er derfor gode rammer for at arbejde kvalificeret som læge, selvom man ikke har erfaring med den specifikke målgruppe.

Hos os får du:

  • Fælles introduktion og oplæring og derefter følgevagter
  • Mulighed for supervision og fælles undervisning
  • Altid to læger i tilstedeværelsesvagt foruden bagvagt og speciallæge i front, så du står ikke alene i vagterne
  • Universitetsmiljø med både præ- og postgraduat uddannelse og forskning

Det faglige miljø på Psykiatrisk Center Ballerup
Bliv en del af et stort center med godt fagligt og kollegialt miljø blandt vores omkring 80 læger heraf over 40 speciallæger, en stor gruppe yngre læger. Vi har:

  • Akutmodtagelse og 10 døgnafsnit
  • To psykiatriske ambulatorier (FACT) i Gladsaxe og Ballerup, OPUS-teams, to psykoterapeutiske ambulatorier og ældrepsykiatrisk ambulatorium
  • Specialfunktioner indenfor spiseforstyrrelser, PTSD og transkulturel psykiatri med internationalt førende forskningsmiljøer
  • Uddannelse af læger og andre faggrupper på alle niveauer

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer inkl. vagt, og er til besættelse snarest muligt.

Du ansættes som læge på trin 1, eller evt. på trin 2 (1. reservelæge) hvis du har autorisation til selvstændigt virke og nogle års erfaring som læge.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Stillingen er med vagtforpligtelse, og du bliver derfor en del af vagtholdet på hele Psykiatrisk Center Ballerup.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Therese Nilsson på [email protected] eller cheflæge Jens Drachmann Bukh på [email protected], 22 62 28 13.

Søg stillingen ved at uploade motiveret ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre kvalifikationer via linket her på siden senest den 9. august 2024.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Ballerup
  • Fredag den 09. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som læger
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1