Overlæge til Militærmedicinsk Udviklingsafdeling i Forsvarets Sanitetskommando

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Er faglig udvikling, nytænkning og brug af gode kommunikative evner blandt dine stærke kompetencer, og har du lyst til at indgå i et dynamisk team, er du måske vores kommende kollega.

Om os

Staben i Forsvarets Sanitetskommando består af sundhedsfagligt og militært personel. Vi er en dynamisk stab, der er hjemhørende i Brabrand. Vi har en fri og uformel tone med respekt og tolerance for hinanden, og vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og at løfte i flok på tværs af faggrupper. Vi er resultatorienterede og sætter en stor ære i at løse vores kerneopgave: At levere sundhedsfaglige ydelser til Forsvarets missioner i ind- og udland med soldaten i centrum.

Om stillingen

Stillingen er tilknyttet Udviklingsdivisionen, hvor det sundhedsfaglige personale er samlet i Militærmedicinsk Udviklingsafdeling, som består af seks speciallæger, en overtandlæge og tre sygeplejersker. Afdelingen leverer rådgivning til generallægen og varetager en lang række af planlagte og ad hoc opgaver inden for det militærmedicinske fagområde – ofte med en kort deadline. Vi udvikler nye uddannelser, retningslinjer, behandlingsinstrukser, koordinerer og superviserer udviklingsprojekter og foretager inspektion af militære behandlingsfaciliteter. Vi har et samarbejde med civile myndigheder i mange sammenhænge, f.eks. vedrørende vaccinationspolicy og evakuering af syge og tilskadekomne fra missionsområder. Vi er en fagligt ambitiøs afdeling, hvor kompetenceudvikling er med til at sikre, at vi til enhver tid kan levere produkter af høj faglig kvalitet.

Du får rig mulighed for at påvirke og udvikle stillingen og tilrettelægge dine egne arbejdsopgaver. Stillingen er vagtfri. Der må påregnes en vis rejseaktivitet, der også omfatter deltagelse i nationale og internationale mødefora.

Du får også mulighed for at indgå i Forsvarets SAR-beredskab. Forsvarets SAR-beredskab varetages med tre helikoptere fra Flyvevåbnet, der 24/7 kan indsættes fra flyvestationerne i Skrydstrup, Aalborg og Roskilde Lufthavn. Beredskabet varetages primært af læger fra Forsvarets Sanitetskommandos reserve, hvorfor denne del vil fylde mindre i din hverdag – forventeligt ikke mere end én til to vagter om måneden.

Om dig

Du er speciallæge i et for Forsvaret relevant speciale, dvs. primært anæstesiologi eller et kirurgisk speciale men andre specialer kan også være relevante. Det er en fordel, at du har gennemgået Forsvarets basiskursus for sundhedsfagligt personale eller militærlægeuddannelsen og har erfaring fra tidligere udsendelser.

Som person er du handlekraftig og kan tage selvstændige og velovervejede beslutninger, og du formår at samarbejde på tværs af faggrupper med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du er en dygtig kommunikator i både skrift og tale på dansk og engelsk.

Du skal være indstillet på at kunne udsendes i max. tre måneder hvert andet år.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en militær stilling i Forsvarets Lægekorps med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Det daglige tjenestested er i staben i Forsvarets Sanitetskommando i Brabrand, og der er mulighed for hjemmearbejde i et nærmere aftalt omfang.

Stillingen er en fuldtidsstilling, der ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt. Lønnen forhandles efter kvalifikationer og med et
udgangspunkt på ca. 770.000 kr. årligt. Hertil kommer et arbejdsgiverfinansieret pensionsbidrag på 17,1% af den aftalte løn.

Ansøgere, der i forvejen er ansat på tjenestemandsvilkår i Forsvaret, vil ved stillingsskifte inden for funktionsniveauet kunne bevare denne ansættelsesform i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Såfremt, der er tale om et højere hovedfunktionsniveau, vil ansættelsen som hovedregel ske på individuel kontrakt. Den enkelte medarbejder kan dog efter Forsvarsministeriets konkrete og individuelle vurdering få mulighed for at bevare tjenestemandsansættelsen i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav samt kunne bestå Forsvarets fysiske basiskrav.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Militærmedicinsk Udvikling, stabslæge af 2. grad Susanne Bach Lausten på tlf. +45 72 81 80 50. Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent, Charlotte Møller Nielsen på telefon +45 72 81 91 82.

Ansøgningsfristen er den 16. januar 2022. Vi forventer at holde samtaler i uge 3 eller 4.

Hvis du går videre i processen, skal du være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbreds- og tandlægevurdering og psykologtest-/interview.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhedstjeneste, sanitetstjeneste og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi sundheds- og sanitetsfaglige inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vores soldater i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver, sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Brabrand
  • Søndag den 16. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som læger
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2