Reservelæge til 1- årig stilling i Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295 i Brøndby

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Om Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295.
Afsnittet har ambulant funktion for unge i alderen 14-17 år med et bredt spektrum af psykiatriske lidelser. Aktuelt er behandlergruppen fordelt på to teams med fokus på henholdsvis psykose og neuro-affektive lidelser, især ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, depression, angst og OCD.

Vores miljø er præget af høj faglighed, struktur og fokus på det gode patientforløb. Vi arbejder løbende med forbedringsarbejde kvalitetsudvikling. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med andre ambulante afsnit, døgnafsnittene og primærsektoren. Afsnittet varetager medicinsk behandling, psykoedukation af patienter og pårørende psykoterapeutiske tilbud individuelt og i gruppe.

Ambulatoriet er tilknyttet centrets matrikel i Glostrup og er beliggende i Det Ambulante Hus i Brøndby.

Jobbet
Du kommer til at indgå i det tværfaglige samarbejde med psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere. I hverdagen er du herudover omgivet af andre yngre læger og 5 speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.

Du vil efter en grundig oplæring skulle deltage i udredning af henviste patienter, herunder vurdering af somatiske problemstillinger.

Du følger dine patienter gennem deres behandlingsforløb som deres behandlingsansvarlige læge i tæt samarbejde med de øvrige behandlere.

Vi tilbyder
Lægerne tilbydes et spændende og alsidigt job, hvor opgaver med diagnostik og behandling af patienter indgår i de daglige opgaver. Der tilbydes god introduktion og vejledning til daglig klinisk funktion.

Stillingen giver en god mulighed for at få nærmere kendskab til et spændende speciale med mange muligheder.

Afhængig af erfaring kan deltagelse i vagtforpligtigelse blive aktuelt.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Glostrup har et aktivt forskningsmiljø med gode muligheder for at blive støttet og vejledt i egne eller nye projekter.

Vi forventer
Du er uddannet læge med interesse for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, er fleksibel og med lyst til at indgå i det tværfaglige arbejde. Desuden har du gode samarbejdsevner og et højt engagement.

Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter 1. april 2022 eller snarest derefter.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Lis Raabæk Olsen på [email protected], 38 64 05 00.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og kandidatbevis via linket på siden senest den 23. februar 2022.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder Klinisk Sekretariat, samt en forskningsenhed. Samlet er vi godt 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Brøndby
  • Onsdag den 23. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som læger
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 2
12. oktober 2024 2
11. oktober 2024 2
10. oktober 2024 2
9. oktober 2024 2
8. oktober 2024 2
7. oktober 2024 2
6. oktober 2024 2