Speciallæge til Ambulatorium for større børn, B294 i Brøndby

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

”Jeg kan lide at arbejde her fordi fagligheden og rummeligheden er høj og vi har det sjovt sammen”.
Linn, psykolog

”Det, der kendetegner B294, er et sammenhold med en transparant ledelse, der er lydhøre og tilgængelige. Den faglige dygtighed er central, men det bærende element er de bløde værdier, sammenhold, forståelse, anerkendelse og glæden ved at møde på arbejde”.
Dasirije, afdelingslæge

Om Ambulatorium for større børn, B294
I vores ambulatorium udreder og behandler vi børn i alderen 8-13 år med psykiatriske lidelser og forstyrrelser i form af ADHD, Autisme, OCD, depression og angst, og du vil som speciallæge have ansvaret for udredning og behandling af patienter indenfor alle lidelser.

Vi har derudover regionsfunktion/højt specialiseret funktion i forhold til:

  • Psykose hos børn under 14 år
  • Somatoforme tilstande for børn under 14 år
  • Kombination af metalretardering og psykiatrisk lidelse under 14 år


Jobbet
Som speciallæge hos os, er du involveret i udredningen og behandlingen af patienterne. Dette foregår i mindre specialteams, hvor du er med til at udvikle vores behandlingskoncept og øge viden omkring lidelserne.

Vi arbejder i to større teams i forhold til udredning af øvrige lidelser på hovedfunktionsniveau.

Du vil ugentligt have ansvaret for udarbejdelse af udredningsforløb, den diagnostiske proces ved konferencer og planlægning af behandling. Dette med ansvar for et højt fagligt og patientsikkert niveau samtidigt med, at det sker effektivt.

Som speciallæge er du involveret i mere komplicerede forløb, både i forhold til udredning og behandling medicinsk og terapeutisk på tværs af teams.

I komplicerede forløb vil du også skulle deltage i samtaler og netværksmøder med en støttende funktion ift. medarbejdere.

Om at arbejde i Ambulatorium for større børn, B294
Afsnittet ledes med fokus på forbedringsarbejde, i forhold til kontinuerligt at forbedre og effektivisere arbejdsgange og behandlingsforløb, og der er ugentligt afsat tid til dette.

Du vil blive inddraget som en faciliterende part i dette arbejde.

Der afholdes ugentlige specialistmøder med deltagelse af alle speciallæger og specialpsykologer.

Her sparre vi fagligt om svære sager, komplicerede forløb og en fælles holdning til udredning og behandling, samtidig med at fremtidige organisatoriske ændringer diskuteres.

Der afholdes månedlige personalemøder med efterfølgende fagligt oplæg.

Som uddannelsessted har vi både medicinstuderende og I- samt H-læger. Du bliver vejleder for læger i uddannelsesstillinger, og vi prioriterer mulighed for både teoretisk og bedside vejledning.

Derudover varetager afdelingen uddannelse af sygeplejersker og psykologer. Du vil løbende være med at fagligt at udvikle alle personalegrupper i ambulatoriet.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller er færdig som speciallæge indenfor det næste år og har interesse i udredning og behandling af ambulatoriets patientgrupper og især interesse for patienter indenfor vores regionsfunktion/højt specialiseret funktion

Vi vil forvente, at du tager ansvar for hensigtsmæssige patientforløb, rationel og hensigtsmæssig organisation og drift af afdelingen, samt undervisning og faglig udvikling af medarbejderne.

Endelig forventer vi, at du tager aktiv del i trivslen på ambulatoriet og bidrager positivt til et godt socialt miljø.

Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse pr. 1. juli 2023 eller efter aftale.

Som speciallæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder ansættelsesbrevet.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Charlotte Graae Greisen på 40 12 98 54 eller oversygeplejerske Louise Hedegaard på 20 48 86 62.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. speciallægeanerkendelse via link senest den 2. maj 2023.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. maj 2023.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Brøndby
  • Tirsdag den 02. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som læger
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1