Cheflæge søges til Almenpsykiatrisk Afdeling Nord, Psykiatrien

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brønderslev

Der ER smukt og højt til loftet i Brønderslev, men det er ikke derfor du skal søge stillingen som cheflæge ved Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord. Som cheflæge vil du få store muligheder for at præge udviklingen inden for voksenpsykiatrien i Region Nordjylland.

Vi er stolte af vores resultater på mange områder – vores ambitiøse patient- og pårørendeinvolvering, landets længste liggetid og lave genindlæggelsestal. Alle resultater som vidner om høj faglighed, dygtige medarbejdere, evnen til samarbejde, og det er en positiv udvikling, som skal fortsætte. Vi skal blive endnu bedre til det, vi er dygtige til, så vi sammen kan finde bæredygtige løsninger på de udfordringer Psykiatrien og sundhedssektoren står midt i.

Vi håber at finde dig, der har visioner på vegne af patienterne, deres pårørende og vores medarbejdere, og som sammen med chefsygeplejersken kan skabe en kultur, hvor nærhed, arbejdsglæde, samarbejde på tværs og fortsat udvikling af kernefagligheden giver tro på en på fremtid i udvikling og balance.

Din rolle og opgave som cheflæge
Som cheflæge er du leder og læge – i den rækkefølge. Du udgør sammen med chefsygeplejersken afdelingsledelsen i Almenpsykiatrisk Afdeling Nord, og I har sammen med de øvrige ledere det overordnede ansvar for ledelse på 4 niveauer: strategisk, fagligt, personale, administrativt/driften. Som afdelingsledelse har I også ansvar for afdelingens samlede budget samt økonomiansvar for teknologier, drift og ressourcer, så der skabes sammenhængende og sikre patientforløb.

Du får et selvstændigt ledelsesrum, hvor du er ansvarlig for behandling, og du sikrer i tæt samarbejde med de ledende overlæger, at I lever op til alle relevante målsætninger på området. Du holder den lægefaglige fane højt, oversætter strategierne og gør dem patientnære i en almenpsykiatrisk sammenhæng.

Du har visioner for uddannelses- og forskningsmiljøet og ved, at rekruttering af kommende kolleger allerede starter under uddannelsen. Det gode lærings- og arbejdsmiljø skal holdes i kog med initiativer og engagement, så lægegruppen har gode muligheder for fællesskab, sparring og udvikling. Det skaber arbejdsglæde og mening.

Du er strategisk sparringspartner på lægefaglige områder for Psykiatriledelsen og andre strategiske fora. Som afdelingsledelse er du og chefsygeplejersken en del af Tværgående Udvidet Psykiatriledelse og dermed en del af Psykiatriens øverste strategiske ledergruppe.

Om Almenpsykiatrisk Afdeling Nord
Almenpsykiatrisk Afdeling Nord har ansvaret for voksenpsykiatrien i den nordlige og vestlige del af regionen.

De fleste funktioner er samlet på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Desuden er der behandlingsenheder i Frederikshavn, Hjørring, Nykøbing Mors og Thisted. Optageområdet omfatter følgende kommuner: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Morsø og Thisted. I Brønderslev ligger også Ældrepsykiatrisk Afdeling, hvor der modtages patienter fra alle kommuner i regionen.

Din erfaring og dine kompetencer
  • Du er uddannet speciallæge inden for et psykiatrisk – gerne voksenpsykiatrisk– speciale, og du har erfaring med ledelse/som ledende overlæge
  • Du er en habil sparringspartner på de strategiske niveauer og kan repræsentere Almenpsykiatrisk Afdeling Nord i nordjyske og nationale faglige sammenhænge
  • Du kan samarbejde og skabe samarbejde, her forstået som din evne til at formulere fælles mål, der giver mening og motiverer alle
  • Du kan med-lede og ser Psykiatrien som en samlet enhed, hvor alle er gensidigt afhængige af hinanden. Det er en vigtig værdi for os, og vi kalder det dobbelt lederskab
  • Du skaber overblik, tænker strategisk og kan arbejde med budget og økonomi.

Din opstart
Når du starter, matcher din leder dig med en mentor, som er en erfaren leder fra Psykiatrien. Din mentor vil følge dig det første års tid. I tilrettelægger selv indhold og antallet af samtaler, men rammen er allerede sat. Vi vil nemlig gerne give dig de bedste betingelser for at lykkes i din nye rolle som cheflæge.

Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Tina Gram på 40135994 for mere information.
Formalia
Der er ansøgningsfrist den 11. januar 2023 med forventet tiltrædelse i stillingen den 1. marts 2023 eller efter nærmere aftale. Du refererer til vicedirektøren med særligt ansvar for områderne i Nord.

Du får arbejdssted i Psykiatrien i Brønderslev. Løn forhandles i henhold til aftale for lægelige chefer.

Der afholdes 2 samtaler med en mellemliggende test. Første samtalerunde finder sted i uge 3.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brønderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Brønderslev
  • Onsdag den 11. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Brønderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Brønderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Brønderslev over tid

Dato Alle jobs som læger
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0