Reservelæge til uklassificeret klinisk stilling i idrætsmedicin med mulighed for forskning ved Institut for Idrætsmed...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

En stilling som reservelæge ved Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital er ledig til besættelse 1. marts 2022 eller snarest derefter. Stillingerne er oprettet som en 1-årig uklassificeret stilling med mulighed for yderligere 1 års forlængelse, der giver mulighed for at blive introduceret til faget idrætsmedicin både klinisk og videnskabeligt. Den primære arbejdsopgave vil være at se ambulante patienter, der er henvist med idrætsmedicinske problemer, men det forventes også at du engagerer dig i forskning i afdelingen. Du vil i forløbet få tilbudt deltagelse i Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs trin 1 og 2 kurser, der er obligatoriske for erhvervelse af status som diplomlæge i idrætsmedicin. Herudover tilbydes kursus i muskuloskeletal ultralydsscanning og evt. andre relevante kurser. Da forskning er en væsentlig del af jobbet vil tidligere forskningserfaring eller erhvervet ph.d.-grad være en fordel.

Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital (Institute of Sports Medicine Copenhagen - ISMC) er et fælles forskningsinstitut og ambulant klinik. I klinikken behandler vi cirka 10.000 patienter hvert år, alle med tilstande / skader i bevægeapparatet forårsaget af fysiske / sportslige aktiviteter. Patienterne er aktive på alle niveauer, lige fra motionisten til elite atleter.

På ISMC er det primære forskningsfokus fysiologisk og patologisk tilpasning af muskel og sene-væv akut og kronisk belastning. Det overordnede mål for forskningen er at undersøge, hvordan muskel-senevævet tilpasser sig kortsigtede og langsigtede ændringer i mekanisk belastning ved fysisk træning, inaktivitet og immobilisering i forbindelse med skade og aldring. Mange projekter foregår i et samspil mellem basale og kliniske forskere.

Vores langsigtede vision er, at forskningsresultater vil forbedre den kliniske behandling af arbejdsskader og fysiske aktivitetsrelaterede skader i bindevævet i muskel-senenheden, og derved optimere muligheden for at være fysisk aktiv i fritiden og reducere antal mistede arbejdsdage i Danmark.

På ISMC har vi en stærk tradition for innovativ, tværfaglig og integrerende forskning inden for muskuloskeletal fysiologi, skadespatologi og klinisk behandling deraf. Vores translatoriske forskningsaktivitet styrkes yderligere ved at være et af IOC’s (Int Olympiske Komite) 10 internationale forskningscentre og ved at indgå centralt i kliniske akademiske gruppe (CAG) ”Fysisk aktivitet og sport i klinisk medicin”, Copenhagen Health Science Partners, som er et joint venture mellem Region Hovedstads hospitalssystem og Københavns Universitet.

ISMC har ca. 40 medarbejdere fra såvel ind- som udland, og består af såvel overlæger, hoveduddannelseslæger, seniorforskere, post docs, ph.d. studerende (både læger og cand.scient’er), studerende, laboranter og sekretærer.

Idrætsmedicin er som bekendt ikke noget selvstændigt klinisk speciale, men et ekspertområde (diplomlæge) som typisk erhverves af læger som uddanner sig indenfor eksempelvis det reumatologiske, ortopædkirurgiske eller almen medicinske speciale.

Vi kan tilbyde:

  • Et inspirerende klinisk og forsknings arbejdsmiljø med engagerede kollegaer

  • En forskningsgruppe med mulighed for personlig vejledning
  • En faglig – og uddannelsesmæssigt aktiv afdeling med uddannelsesprogrammer og kurser

  • Planlagt daglig klinisk supervision af alle yngre læger med speciallæge

Vi forventer, at du:

  • Demonstrerer interesse for idrætsmedicin og har et fagligt engagement
  • Har færdiggjort din kliniske basis uddannelse (KBU)

  • Er aktiv deltager i egen uddannelse samt faglig udvikling og undervisning i afdelingen
  • Har forskningsmæssig nysgerrighed, er aktiv deltager i dette og gerne allerede har dokumenteret indsigt

  • Trives med tværfagligt samarbejde


Arbejdstilrettelæggelse:

Stillingen er vagtfri og indebærer arbejde på hverdage fra kl. 8.00 efter nærmere aftale.

Ansøgningens CV skal stilles op dels i de 7 lægeroller, dels i et kronologisk CV.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afsnitsledende overlæge Jesper Petersen tlf. 38 63 61 91 eller [email protected]

Send ansøgning ved at klikke på "søg job"

Ansøgningsfrist: 1. december 2021.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Frederiksberg
  • Fredag den 26. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som læger
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 1
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 4
12. november 2024 3
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5