Rådighedsstilling – Stabslæge af 2. grad af reserven ved Forsvarets Sanitetskommando (C...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gadstrup

Ønsker du et attraktivt chefjob med opgaver inden for udvikling af den sundhedsfaglige reserve? Er du en stærk chef med gode analytiske og sociale kompetencer? Motiveres du af at opbygge stærke samarbejdsrelationer og skabe brugbare løsninger, der tilgodeser Forsvarets operative opgaveløsning, og at opnå resultater gennem samarbejde? Så er muligheden her!

Forsvarets Sanitetskommando (FSK) søger en stabslæge af 2. grad af reserven, som aktivt bidrager med faglig rådgivning i forhold til reserven, og som ønsker at deltage i udviklingen af Forsvarets Sanitetskommando, som en attraktiv arbejdsplads for reserven.

Dit arbejde er primært forankret som chefrådgiver for FSK reserve og formand for FSK Advisory Board.

Om os

Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi hygiejneinspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vore udsendte i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver, sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.

En vigtig del af Forsvarets Sanitetskommando (FSK) opgavekompleks er studieudviklingsprojekter, rekruttering af sundhedsfagligt personel til reservestyrken samt relationsdannelse og samarbejde med det civile sundhedsvæsen. Kvalificeret rådgivning og sparring på disse områder kræver, at FSK har et tæt og formaliseret samarbejde med udvalgte nøglepersoner i det civile danske sundhedsvæsen – og hvor dele samtidig indgår i den sundhedsfaglige reservestyrke.
Formaliseringen af dette samarbejde foregår dels i tæt samarbejde med chefen for FSK og dels i rammen af FSK Advisory Board (AB).

Om stillingen

Vi tilbyder en spændende rådighedsstilling med udfordringer i dynamiske omgivelser, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Dine primære opgaver er:
• At rådgive chefen for FSK vedrørende reservepersonellet, herunder bistår du FSK med udvikling og omsætning af de strategiske målsætninger for reservepersonellet og frivillige med fokus på læger -, sygeplejersker - og fysioterapeuter af reserven.
• At være formand for FSK personel af reserven udvalget og formand for AB.
• Deltage i planlægningen af og gennemføre et årligt seminar for reserven.
• Deltage i FSK CH-møder efter behov.
• Deltage i 1:1 møder med CH FSK med henblik på at informere om status vedrørende reservens forhold.

Dine øvrige opgaver er:
• At yde faglig rådgivning til stab FSK i konkrete studie- udviklingsprojekter og i konkrete sager af kompleks faglig karakter.
• At være ambassadør/forbindelsesofficer for FSK til det civile sundhedsvæsen. Dette indebærer blandt andet:
• Aktivt at fremme kendskabet lokalt og regionalt til FSK – både på medarbejderniveau og i relevante ledelsesfora (lokalt og centralt).
• Aktivt at arbejde for, at chefer og ledere i det civile sundhedsvæsen får en forståelse for vigtigheden af, at læger og sygeplejersker har kontrakt med Forsvaret.
• At støtte den lokale kontakt i Regionen til sundhedsfagligt personale, som ønsker at arbejde i, eller vide om FSK.
• Bistå med at identificere kompetente faglige undervisere til at understøtte FSK uddannelsesaktiviteter i rammerne af Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse (CSS).
• Øvrige opgaver konkretiseres i forhold til formål, produkt og termin, idet dette aftales imellem CH RES og pågældende opdragsgiver, typisk stab FSK. Løsning af øvrige opgaver godkendes af CH FSK.

Det forventede antal indkommanderingsdage er mellem 20 - 40 om året.

Om dig

Du har speciallægeautorisation i et for Forsvaret relevant speciale, og bisidder de nødvendige militærmedicinske kompetencer.

Du har endvidere stærke kompetencer inden for planlægning og ledelse, og du kan træffe selvstændige beslutninger og følge opgaverne til dørs. Du er en stærk og tydelig kommunikator i både skrift og tale, ligesom du har gode samarbejdsevner.

Vi forudsætter, at du har deltaget i Forsvarets internationale operationer og gjort tjeneste ved operative sanitetsenheder.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingerne er niveaufastsat til stabslæge af 2. grad af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark. Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer. Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Forsvarets Sanitetskommando Sten Hulgaard, [email protected], på telefon 72 81 80 01.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Bjarne Johansen på telefon72 81 91 85.

Ansøgningsfristen er den 6. marts 2020. Samtaler vil blive gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingener til besættelse 1. april 2020 eller snarest muligt herefter.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal oploades som pdf.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Gadstrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Gadstrup
  • Fredag den 06. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Gadstrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Gadstrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Gadstrup over tid

Dato Alle jobs som læger
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0