Overlæge til operativ medicinsk planlægning - Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gadstrup

Vil du være med til at planlægge den medicinske støtte til Forsvarets internationale missioner, øvelser og beredskaber. Så kan du være den overlæge vi har brug for til Forsvarets Sanitetskommandos operative stabselement.

En væsentlig forudsætning for, at vores soldater kan udføre deres risikable hverv er, at de har tillid til, at der er en solid behandlingskæde bag dem, hvis de kommer til skade under udførelse af deres arbejde. En væsentlig del af denne proces er en solid planlægningsproces, således at de rette sundhedsfaglige kapaciteter er til stede i såvel tid og rum.

Den medicinske planlægningsproces gennemføres i forbindelse med alle Forsvarets aktiviteter, herhjemme og udenlands. Forsvarets Sanitetskommandos operative stabselement står for denne proces.

Om os

Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi hygiejneinspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personale, som tager hånd om vores udsendte i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver, sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.

Forsvarets Sanitetskommando støtter Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk kommando med sundhedsfagligt personale til internationale operationer, øvelse og beredskaber.

Det sundhedsfaglige personales primære opgave er at tilvejebringe rammerne for den bedst mulige behandling af syge, tilskadekomne eller sårede soldater under national og international tjeneste. Vores opgave er at omsætte evidensbaseret medicin og ”best medical practice” til en militær ramme.

Om Sanitetskommandoens operative stabselement
Det operative stabselement (OSE) er Sanitetskommandoens omdrejningspunkt for den militærmedicinske planlægning. OSE rådgiver Operationsstaben, Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen, Arktisk Kommando og Hjemmeværnskommandoen om militærmedicinske emner og bidrager til opstilling af værnenes kapaciteter til indsættelse eller beredskab. Vi dækker ligeledes området ’Medical Intelligence’, og leverer sundhedsfaglige trusselsvurderinger til Forsvarsstaben.

Det operative stabselement’s bidrag til opstilling af operative kapaciteter omfatter - som minimum - temaerne medicinsk efterretningsvirksomhed, identifikation og beskrivelse af nødvendige militærmedicinske elementer inkl. evnen til evakuering i, eller ud af, missionsområdet, omfang af lokal støtte (’Host Nation Support’), de medicinske forberedelser af enheden, krav til, og fremskaffelse af, kvalificeret sundhedsfagligt personale, samt etablering af national militærmedicinsk støtte til repatrierede.

Vi bidrager desuden kontinuerligt til udviklingen af sanitetsmateriel og med de medicinske konsekvenser ved indfasning af nyt materiel og justering af uddannelsesforløb.

Om stillingen

Dit daglige tjenestested er primært ved Sanitetskommandoen i Sødalsparken i Brabrand.

Du får et dagligt samarbejde med den militære medicinske planlægningsofficer. Du støtter kommandolægerne, der fysisk er placeret i Karup, i den operative planlægningsproces og skal have flere planlægningsprocesser i gang samtidigt. Planlægningsprocessen gennemføres i samarbejde med Sanitetskommandoens øvrige sektioner, især med dyrlægerne i Force Health Protection sektionen og kollegaerne i sektionen for Rekruttering og Kompetence. Arbejdet bliver aldrig rutinepræget.

Du bliver tovholder og omdrejningspunkt for, at den medicinske planlægning leveres til Forsvarets Operationsstab til tiden og med et højt fagligt indhold.
Du får i gennemsnit en arbejdsdag om ugen i København ved Forsvarets Efterretningstjeneste for at udarbejde sundhedsfaglige trusselsvurderinger til Forsvarskommandoen og til den medicinske planlægningsproces.
Herudover deltager du jævnligt i møder med kommandolægerne i Karup.

Desuden kan dine opgaver være at:
• Varetage opgaver som ledende læge (Senior Medical Officer) ved internationale udsendelser fx i FN- eller NATO-sammenhæng.
• Deltage i nationale og internationale arbejdsgrupper efter Forsvarets Sanitetskommandos bestemmelser.

Vi tilbyder et spændende job med udfordringer i dynamiske omgivelser, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Om dig

Vi forventer, at du har speciallægeautorisation i et for Forsvaret relevant speciale, og at du bidrager aktivt til at sætte nye standarder for det sundhedsfaglige virke ved Forsvarets Sanitetskommando.

Der lægges vægt på, at du kan styre flere planlægningsprocesser samtidigt. At du kan arbejde metodisk og sikre, at processen frem mod et produkt kører efter en aftalt tidsplan og at produktet derfor afleveres til tiden.

Da du bliver en central medarbejder i en lille, men fagligt stærk enhed, er det vigtigt for os, at du er fagligt engageret og god til at samarbejde på tværs af faggrænser, kan håndtere pres, er nytænkende og formår at kommunikere klart og tydeligt; både skriftligt og mundtligt.

Tidligere uddannelse som reservelæge i Forsvaret er stærkt ønskeligt, men er ikke et ubetinget krav, idet denne uddannelse evt. kan gennemføres efter ansættelse.

Det er ønskeligt, at du har erfaring fra tidligere udsendelser med Forsvaret.

Det er ønskeligt, at du har undervisningserfaring og gode sprogkundskaber i engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en militær stilling i Forsvarets Sanitetskommando med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Det daglige tjenestested er i Sødalsparken i Brabrand.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt, og lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer og vil ligge inden for rammen 740.000 – 750.000 kr. årligt. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansøgere, der i forvejen er ansat på tjenestemandsvilkår i Forsvaret, vil ved stillingsskifte inden for funktionsniveauet kunne bevare denne ansættelsesform i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform. Såfremt der er tale om et højere hovedfunktionsniveau, vil ansættelsen som hovedregel ske på individuel kontrakt. Den enkelte medarbejder kan dog efter Forsvarsministeriets konkrete og individuelle vurdering få mulighed for at bevare tjenestemandsansættelsen i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Ansættelsen er betinget af, at du kan opfylde Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Chefen for Forsvarets Sanitetskommandos Operative Stabselement stabslæge af 1. grad Henrik Staunstrup på telefon 2610 0699 eller via [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2020. Vi forventer at holde samtaler ultimo uge 12.Hvis du går videre i processen, skal du være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbredsvurdering og psykologtest-/interview.

Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2019, eller snarest derefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret, stiles ansøgningen til Dronningen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Gadstrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Gadstrup
  • Mandag den 16. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Gadstrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Gadstrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Gadstrup over tid

Dato Alle jobs som læger
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0