Afdelingslæge til dag- og døgnafsnit for spiseforstyrrelser , Børne- og Ungdomspsykiatr...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Vores dagafsnit for spiseforstyrrelser udvides og i den forbindelse har vi brug for at ansætte en speciallæge.

Du bliver tilknyttet vores højt specialiserede funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser – en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit og døgnafsnit – i daglig tale kaldet ”Spiseforstyrrelsessøjlen”. Du vil have din daglige gang i dag- og døgnafsnittet og derudover have tæt samarbejde med behandlere i ambulatoriet.

Jobbet Dag- og døgnafsnit for spiseforstyrrelser dækker hoved- regions- og specialfunktion for børn og unge under 18 år, der har behov for intensiv behandling, primært anoreksi. Patientforløbene er komplekse, idet patienterne udover deres svære spiseforstyrrelse og ledsagende somatiske påvirkning, typisk er præget af et bredt spektrum af psykiatrisk komorbiditet samt hyppigt sociale belastninger. Omdrejningspunktet for behandling af børn og unge med spiseforstyrrelse er familiebehandling, der sigter mod at forældrene bliver i stand til at hjælpe deres barn til re-ernæring. Forældrene er således meget aktivt og direkte involverede i behandlingen. Behandlingen består desuden af ernæringsterapi, somatisk monitorering, udredning og behandling af komorbiditet, miljøterapi, fysioterapi, individuel terapi og gruppeterapi, psykoedukation samt forældregruppe og skolegang i intern skole. Der er vedrørende somatiske forhold struktureret et samarbejde med Pædiatrisk afdeling på Herlev Hospital. Sideløbende med behandlingen er der et tæt samarbejde med kommune og hjemskole. Sammenhæng i patientforløbet og gode overgange har særligt fokus.

Vores forventninger til dig Vi lægger stor vægt på faglige og personlige kompetencer og som vores kommende kollega forventer vi at

  • du er indstillet på at deltage engageret i den omorganiserings- og udviklingsproces som vil foregå i forbindelse med udvidelsen af dagafsnittet
  • du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • kan dokumentere et højt fagligt engagement
  • har gode samarbejdsevner
  • udviser fleksibilitet i opgavevaretagelsen og er parat til at arbejde i et ofte omskifteligt miljø
  • tager medansvar for at bidrage til et godt og trygt arbejdsmiljø
  • er selvstændig og har overblik

    Erfaring med familiebehandling af børn og unge med spiseforstyrrelse vægtes højt. Derudover vægtes erfaring med psykiatrisk dag og/eller døgnbehandling generelt samt erfaring med dialektisk adfærdsterapi.

    Speciallæger i BUC forventes at kunne deltage i bagvagten. Der er p.t. etableret frivillig bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen

Vi kan tilbyde En dynamisk arbejdsplads. Vi vægter faglig udvikling og har fokus på vedvarende at forbedre behandlingen. I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center arbejder medarbejderne og ledere på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.

Et godt arbejdsmiljø. Vi har fokus på et godt, positivt og anerkendende arbejdsmiljø, og vi arbejder i rare omgivelser med fokus på både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Løbende udvikling og tværfagligt samarbejde. Varetagelse af de terapeutiske behandlingselementer under supervision, og tværfagligt samarbejde med alsidige arbejdsopgaver.

Velkommen indenfor hos dag -og døgnafsnit for spiseforstyrrelser Vi har 9 døgnpladser og udvider nu fra 6 til 10 dagpladser. Vi er en tværfaglig engageret gruppe af sygeplejersker, læger, pædagoger, fysioterapeut, skolelærere, diætist, økonoma, sekretærer, psykologer, og socialrådgivere, der arbejder helheds- og udviklingsorienteret med henblik på at hjælpe patienterne og deres familier tilbage til en hverdag, hvor spisning og måltider bliver normaliseret og som forebygger tilbagefald. Vi har desuden et lille mobilteam, der kører ud og hjælper spisning i gang i hjemmet.

Ønsker du at vide mere om stillingen? Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Maj-Britt Lauritsen tlf. 38647528 [email protected] eller klinikchef Jan B. Kristensen, tlf 38640607 [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer og til besættelse pr. 1. juni 2020 eller snarest muligt

Ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal der forevises anmærkningsfri børneattest. Attesten indhentes med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Ansøgningsproces Ansøgning med CV, eksamens- og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag sendes elektronisk. Følg linket i dette opslag.

Ansøgningsfrist: 20. maj 2020

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. maj 2020

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center varetager udredning og behandling af psykisk syge børn og unge i alderen 0-17 år fra hele Region Hovedstaden. Centret har basisfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Der er ca. 650 ansatte, 79 døgnpladser og ca. 5000 nye henvisninger årligt. Centret er opdelt i 3 afdelinger: Bispebjerg, Glostrup og Hillerød. Læs mere om centret på: www.buc-regionh.dk

Er du ryger? Så er det måske relevant for dig at vide, at Region Hovedstaden pr. 1. januar 2020 indfører ”røgfrie arbejdspladser”. Det vil sige, at det fra årsskiftet ikke længere er tilladt at ryge i arbejdstiden. Årsagen er, at vi gerne vil støtte op om din og dine kollegaers sundhed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Glostrup
  • Mandag den 11. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som læger
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 8
11. december 2024 9
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 12
5. december 2024 10
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 8
27. november 2024 7
26. november 2024 6
25. november 2024 9