En eller flere afdelingslæger søges snarest muligt til grå stær teamet på Rigshospitalets afdeling for Øjensygdomme.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Afdelingslægen vil også få funktion i et af afdelingens øvrige teams efter afdelingens behov og interesse.

Rigshospitalets Afdeling for øjensygdomme er den eneste offentlige øjenafdeling i Region Hovedstaden og landets største øjenafdeling. Der modtages patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner indenfor højt specialiserede funktioner. Afdelingen for øjensygdomme er opdelt i faglige teams, der dækker alle oftalmologiens subspecialer.

Rigshospitalets afdeling for øjensygdomme har aktivitet på Rigshospitalet-Blegdamsvej, Rigshospitalet-Glostrup, Kennedycenteret, Nordsjællands Hospital i Hillerød samt Bornholms Hospital. Hovedsædet er på Rigshospitalet-Glostrup, hvor også den akutte øjenvagt for hele regionen er placeret.

Du skal have mod på, og gerne erfaring i grå stær kirurgi. Vi vil tilbyde kirurgisk oplæring tilpasset dit niveau. Afdelingen har interesseret sig indgående for at udvikle den bedst mulige kirurgiske oplæring, herunder den optimale anvendelse af simulatorer. Stillingen er i udgangspunktet med vagtforpligtelse. Da stillingen indeholder funktion i afdelingens øvrige teams er det en stor fordel hvis du har erfaring og interesse i f.eks. et af vores medicinske eller kirurgiske teams, børn, neuro, retina etc.

Rigshospitalets afdeling for øjensygdomme vægter faglighed, samarbejde og uddannelse højt. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med læger, sygeplejersker og optometrister i vores grå stær team. Afdelingen er præget af forskning, udvikling og international udveksling af ideer. Du skal derfor have gode samarbejdsevner, herunder evnen til at etablere og fastholde gode tværfaglige relationer, samt bidrage til fastholdelsen af et ligeværdigt, harmonisk og produktivt team med respekt for hinanden. Den, der ansættes skal have lyst til at vejlede og undervise yngre læger under uddannelse til øjenlæge, samt speciallæger, som er ved at udvikle kompetencer inden for grå stær området. Du kommer også til at undervise andre personalegrupper. Det er afgørende vigtigt for os, at vi skaber sammenhængende patientforløb, og tværfaglighed er derfor vigtig, ligesom det er vigtigt, at de enkelte subspecialer ikke lukker sig om sig selv, men hjælper de patienter, der har brug for mere end een faglighed. Du skal derfor være nysgerrig på klinikkens øvrige fagligheder og se dine funktioner som led i en større sammenhæng med det formål at sikre gode forløb for klinikkens og hospitalets patienter.

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de vigtigste publikationer. Evt. EBO eksamensbevis vedlægges, hvis det haves. Stillingen kan evt. repræsentere en udvidelse af Øjenafdelingens speciallægemasse, hvorved den skal godkendes i Direktionen.

Stillinger i Hoved Orto Centeret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef Morten la cour, tlf. 21320310 eller mail: [email protected]

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Ansøgningsfristen er 19.4.22.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 17.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Glostrup
  • Tirsdag den 19. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som læger
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 8
11. december 2024 9
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 12
5. december 2024 10
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 8
27. november 2024 7
26. november 2024 6
25. november 2024 9
24. november 2024 10