Afsnitsledende overlæge til psykiatrisk intensivt døgnafsnit for unge i Glostrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Er du speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og har du lyst til at blive en del af et center præget af faglig stolthed, lyst til udvikling og forandringer?

Om afsnittet
Intensivt ungdomspsykiatrisk døgnafsnit B204 er et lukket døgnafsnit for unge med 8 pladser, beliggende i Glostrup.

Afsnittet har højtspecialiseret ungdoms-retspsykiatrisk funktion inkl. den højt specialiserede ambulante retspsykiatriske funktion. Desuden har afsnittet højtspecialiseret funktion i forhold til behandling af skizofreni og psykoser hos unge under 18 år.

Behandlingsindsatsen foregår i et engageret tværfagligt miljø, hvor patient og familie er i centrum. Der er gennem de sidste år opnåede markante resultater i nedbringelsen af tvang. Det er en højt prioriteret opgave at fortsætte nedbringelsen af tvang.

Jobbet
I samarbejde med oversygeplejersken sikrer og bidrager du til det velfungerende afsnit med fokus på høj faglighed og medarbejdertrivsel. Du er med til at skabe rammer og mulighed for videreuddannelse af medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Du har interessere i at lede mennesker og får det bedste frem i dine medarbejdere uanset faggruppe.

I har som ledelsespar ansvar for afsnittes drift, økonomi og det faglige indhold. I henhold til politiske og lokale aftaler og rammer, bidrager du til det patientsikre forløb på et fagligt højt niveau samt sikrer, at afsnittet lever op til krav om kvalitet, tilgængelighed og leveringsfrister.

Du vil blive en del af en faglig kompetent, dynamisk og nytænkende ledergruppe, som er koblet op på døgnenheden i BUC. Din nærmeste ledergruppe, ud over oversygeplejersken, vil dække over lederpar fra de øvrige døgnafsnit samt løbende ledersparring med afdelingsledelsen.

Du vil referere til cheflægen for afdeling døgn og bliver støttet i rollen som afsnitsledende overlæge afhængigt af dit ønske og behov.

Hvem vi er
Vi arbejder tværfagligt i hele BUC og afsnittet et erfarent og stabilt team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut ansat. Vi har et godt lægefagligt miljø, hvor vi på tværs af afsnit søger at bruge den enkeltes særlige kompetencer.

Personalegruppen i afsnittet er præget af stabilitet samt et stort fagligt og udviklingsorienteret engagement. Der er fokus på fortsat faglig og organisatorisk udvikling gennem opbygning af en løbende forbedringskultur.

Her er gode udviklingsmuligheder, fagligt indenfor særligt farmakologisk behandling af psykotiske lidelser hos unge, viden og specialisering indenfor det retspsykiatriske område samt mulighed for udvikling i forhold til det terapeutiske speciallægearbejde særligt i samspil med den miljøterapeutiske indsats.

Hvis du har forskningsmæssige eller undervisningsmæssige interesser, vil dette også, efter individuel aftale, kunne blive imødekommet.

Vores forventninger
Du har erfaring som speciallæge, gerne i børne- og ungdomspsykiatri, har ledererfaring og gerne en lederuddannelse. Derudover ønsker vi, at du

  • Har et stort fagligt engagement og lyst til at arbejde med løbende udvikling.
  • Kan motivere andre, og har en anerkendende og engageret lederstil.
  • Har lyst til at lede personale i forskellige faggrupper sammen med oversygeplejersken.
  • Besidder gode samarbejdsevner og interesse for videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri, og udviser fleksibilitet i opgaveløsningen.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

Løn og vilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse pr. 1. november 2023 eller snarest muligt efter aftale.

Som speciallæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger ansættelsesbrev.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Ulla Jørgensen på [email protected] eller chefsygeplejerske Annika Rasmussen på [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv, uddannelsesbevis og speciallægeanerkendelse via linket senest den 22. september 2023.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende, dog den 27. september 2023.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Glostrup
  • Fredag den 22. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som læger
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 8
11. december 2024 9
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 12
5. december 2024 10
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 8
27. november 2024 7
26. november 2024 6
25. november 2024 9
24. november 2024 10
23. november 2024 10