1-årig introduktionsstilling i Ortopædkirurgi, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Grønland

Tør du at tænke ud af boksen? Så kom til Grønland og få en helt unik introduktionsstilling i ortopædkirurgi!

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk tilbyder en 1 års introduktionsstilling i ortopædkirurgi pr. 1. februar 2022. Introduktionsstillingen er godkendt af uddannelsesudvalget i Region Syd.

Introduktionsstillingen indeholder 4 ugers fokuseret ophold på Kolding Sygehus, Sygehuse Lillebælt samt ATLS- kursus

Leder du efter en spændende arbejdsplads, hvor du kan tage din introduktionsstilling? Så har du nu mulighed for dette, vi tilbyder gode udviklingsmuligheder med patienten i centrum samt prioritering af faglig kvalitet og alsidig uddannelse.

Vi tilbyder:

  • En introduktionsstilling i Ortopædkirurgi (12 måneder) i Kirurgisk område, Nuuk.
  • Introduktionsforløbet indeholder 4 ugers fokuseret ophold på Afdelingen for Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt. I de 4 uger er der også 1 uges ATLS-kursus
  • Du vil blive en del af en fagligt dygtig gruppe læger, med meget forskellige interesser og erfaringer
  • Du bliver en del af et integreret, landsdækkende og sammenhængende sundhedsvæsen. Du får hurtigt ansvar, men vil aldrig være alene. Vi har god kollegial sparring, og der er fast kontakt til din vejleder, der er speciallæge i ortopædkirurgi.

Vi søger dig, der:

  • Er Læge med interesse for ortopædkirurgi
  • Er god til at planlægge og strukturere din arbejdsdag og det gode patientforløb
  • Kan bevare overblikket - også når det skal gå hurtigt
  • Har lyst til at arbejde i Grønland
  • Er fleksibel og åbensindet
  • Er ambitiøs og ansvarsbevidst

Om os:

  • Kirurgisk område omfatter specialerne Ortopædisk Kirurgi, Parenkym Kirurgi, Gynækologi og Obstetrik, samt Oto-Rhino-Laryngologi.
  • Området består af Sengeafdelingerne K1 (ortopædi + Ø.N.H) K2 parenkymkir og K3 gynækologi og obstetrik, Kirurgisk Ambulatorium og Fødeafdelingen
  • Kirurgisk dagafsnit og Operationsafdelingen hører hjemme under Akut Området, der også indeholder Anæstesi afdelingen og Intensiv afdelingen.
  • Skadestuen ligger under D.I.S., der er en afdeling, der består af Almenmedicinske Læger, der fungerer som lægehuset i Nuuk.
  • Kirurgisk område har 54 sengepladser fordelt på K1, K2 og K3, 8 senge på dagafsnittet og 7 børnesenge der deles med Medicinsk afdeling. Endvidere har vi i alt 66 sengepladser på Patienthotellet, der deles med Medicinsk afdeling og D.I.S. Her indlægges udenbys patienter, når de kommer til undersøgelser og/eller behandling.
  • Det tilstræbes at der er fastansat 12 speciallæger i Kirurgisk Område, heraf mindst 3 speciallæger i Ortopædkirurgi. Hvert speciale har en Specialeansvarlig Overlæge samt en uddannelsesansvarlig Overlæge. Endvidere er der ca. 7 reservelæger (læger i introduktionsstilling og læger i hoveduddannelse til almen medicin og andet)
  • Kirurgisk område har ca. 5400 indlæggelser årligt, 500 fødsler, der udføres ca. 2800 operationer. I Ambulatoriet er der årligt 11.500 konsultationer fordelt på Reservelæger og Overlæger. Der udføres ambulante småindgreb samt diagnostiske undersøgelser.

Du vil indgå i et fokuseret ophold på 4 uger på Kolding Sygehus med henblik på at opnå kvalifikationer inden for traumemodtagelse. Indeholdt i de 4 uger er ATLS kurset. Det forventes, at du i forbindelse med det fokuserede ophold vil være fleksibel mht. at komme på afdelingen med kort varsel for at kunne deltage i traumemodtagelser, mv. Det fokuserede ophold skal planlægges så du i forbindelse med opholdet kan deltage på ATLS kurset. Du vil få indflydelse på, hvornår i introduktionsstillingen det fokuserede ophold og ATLS kurset placeres.

For information om Afdelingen for Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus, Sygehuset Lillebælt henvises til: http://www.sygehuslille-baelt.dk/wm494423

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl:

https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=21-444

Startdato: 1. februar 2022 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 6. december 2021 - ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Specialeansvarlig overlæge Andy Larfred på tlf. (+299) 531313 eller på e-mail: [email protected]

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Grønland

Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Grønland
  • Mandag den 06. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Grønland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Grønland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Grønland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Grønland over tid

Dato Alle jobs som læger
26. december 2024 9
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 8
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 8
1. december 2024 8
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 9
27. november 2024 8
26. november 2024 8