En stilling som overlæge, ved Afdeling for Brystkirurgi, Herlev og [xxxxx], er ledig til besættelse 01.01...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

En stilling som overlæge, ved Afdeling for Brystkirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, er ledig til besættelse 01.01.2023

Der søges en speciallæge inden for et kirurgisk speciale, som ønsker fagområdeuddannelse inden for mammakirurgi. Der ønskes en overlæge med stor ledelseserfaring, der kan være med til at fremme afdelingens udvikling i de nye rammer på Gentofte Hospital. Vi tilbyder brystkirurgisk uddannelse, der fører til certificering inden for området.

Afdelingen er en selvstændig brystkirurgisk afdeling ledet af en brystkirurg, der referer direkte til direktionen. Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for mammakirurgi og behandler alle patienttyper. Onkoplastik og rekonstruktioner foretages i samarbejde med de plastikkirurgiske afdelinger i Region H.

Du kommer til at arbejde fast i en vekslen mellem ambulatorie og operationsgang. Typisk 2 dage hvert sted og en dag med vagtfunktion og/eller ad hoc funktioner. Du vil indgå i et team med erfarne speciallæger, der vil bidrage til din faglige udvikling, og faste sygeplejersker. Afdelingen er karakteriseret ved et godt tværfagligt samarbejde. Arbejdsdagene er præget af engagement og høj faglighed. Afdelingen har en forskningsenhed med tilknyttede ph.d.-studerende. Afdelingen vil gerne fremstå åben og udviklende inden for brystkræftområdet. Du får derfor mulighed for at præge afdelingen med ideer og forbedringer. Vi har et tæt, formaliseret samarbejde med især Afdeling for brystundersøgelser, Afdeling for røntgen og skanning, Afdeling for patologi, Afdeling for plastikkirurgi og Afdeling for medicinsk kræftbehandling.

Arbejdstiden beregnes til 38,5 time om ugen og der er operationer til 16.00. Du vil indgå i rådighedsvagt, der fordeles mellem ca.14 læger.

Vores vision er at skabe den bedste afdeling for brystkirurgi på internationalt niveau, hvor den behandling og pleje patienterne ydes er på højde med den bedste internationale standard.

Fra 5. september 2022 er Brystkirurgien i Region Hovedstaden blevet samlet på Gentofte Hospital. Vi er flyttet ind i nyrenoverede lokaler, og screening, udredning og operation er nu samlet ét sted, hvilket giver store fordele for både patienter og medarbejdere.

Vi ønsker:

  • At alle skal opleve sig godt behandlet
  • At udvikle og skabe sammenhænge i patienternes forløb
  • At skabe resultater via engagement, udvikling og professionalisme
  • At blive oplevet som en attraktiv arbejdsplads med åben dialog, team samarbejde, god omgangstone og tryghed.

Du får blandt andet ansvar for og indflydelse på:

  • At afdelingen kan tilbyde patienter en behandling på et højt specialiseret fagligt niveau
  • At optimere samarbejdet med vores interne og eksterne samarbejdspartnere
  • At understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter

Vi forventer, at du som person har overblik, gode kommunikations- og samarbejdsevner og fokus på trivsel og kompetenceudvikling. Vi forventer, at du har fokus på, at patenter, pårørende og personale oplever sig godt behandlet. Vi forventer, at du via din personlighed og faglighed profilerer afdelingen professionelt internt og eksternt samt, at du udviser handlekraft. Du udviser i alle sammenhænge stor respekt for patientbehandlingen og de mange udfordringer på området.

Afdelingen er tilknyttet Københavns Universitet og har studenter i klinisk ophold. Til varetagelse af denne undervisning er tilknyttet en professor og to kliniske lektorer. Afdelingen indgår desuden som undervisningsafdeling for speciallægeuddannelsen i kirurgi og plastikkirurgi.

Ansøgning: Din ansøgning skal udformes inden for de 7 lægeroller, så det er muligt at vurdere din erfaring og uddannelse inden for kompetenceområderne: kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrollen og professionalisme. Ansøgningen skal desuden vedlægges din speciallægeautorisation samt et CV, der indeholder en publikationsliste.

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2022

Vi planlægger ansættelsessamtaler i uge 43

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Henrik Flyger på telefon 3867 7676. Her kan også rekvireres stillingsbeskrivelse. For generelle oplysninger om afdelingen se afdelingens hjemmeside https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-brystkirurgi/Sider/default.aspx

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan også rekvireres hos ledende lægesekretær Lone Gry Schäfer, Afdeling for Brystkirurgi, mail [email protected] telefon 2978 7819

Ansøger ansættes med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for underordnede læger mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hellerup
  • Fredag den 21. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som læger
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5