Klinisk assistent til innovativt forskningsmiljø inden for hjertesygdomme og randomiserede studier

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Er du uddannet læge og interesseret i at være en del af et passioneret team inden for innovativ forskning i hjertesygdomme, at få rig mulighed for at publicere og samtidig komme i betragtning til en 3-årig PhD ansættelse på afdelingen?

Om stillingen Vi søger en klinisk assistent i en 1-årig ansættelse til start midt november 2024 til at udfylde funktionen som koordinerende investigator på et randomiseret, klinisk, multicenter-studie ved navn DANLOGIC-HF, mens den nuværende koordinerende investigator er på barselsorlov. Du vil i samarbejde med studiets tilknyttede projektsygeplejerske skulle varetage den daglige drift af studiet, være i telefonisk kontakt med potentielle såvel som aktive deltagere og koordinere arbejdsopgaver mellem de forskellige sites og samarbejdspartnere. Det forventes derudover, at du tager dagsvagter i forskningsgruppens kliniske spor, hvor du som læge skal inkludere patienter og udføre relevante undersøgelser for afdelingens øvrige kliniske studier.

Dine opgaver vil efter oplæring bl.a. bestå i at:

  • Inkludere patienter på videoopkald eller ved et fysisk møde
  • Danne dig et overblik over en patients tilstand ved hjælp af opslag i patientens journal, tolkning af informationer fra patientens ICD eller CRT-D og evt. samtale med patienten samt på baggrund heraf lægge en behandlingsplan
  • Konferere svære beslutninger om behandlingsplan
  • Holde studiets øvrige sites og internationale samarbejdspartnere informeret ved regelmæssige møder
  • Inkludere patienter i afdelingens øvrige kliniske studier og i den forbindelse udføre undersøgelser såsom ekkokardiografi, EKG-optagelse og blodprøver
  • Bidrage til afdelingens og projektets akademiske arbejde i form af bl.a. dataanalyse, manuskriptudfærdigelse og præsentation af forskningsresultater

Udover gode kollegaer og et alsidigt arbejdsmiljø med rig mulighed for selvstændighed, vil du i høj grad opnå både klinisk og akademisk erfaring i løbet af din ansættelse, ligesom du vil få rig mulighed for at publicere.

Om dig Du er den rette kandidat, hvis du:

  • Er uddannet læge med ret til selvstændigt virke
  • Har klinisk erfaring indenfor kardiologi og gerne medicinsk hjertesvigtsbehandling
  • Har forskningserfaring
  • Trives med at have patientkontakt
  • Er indstillet på at være samarbejdsvillig overfor studiets samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan kommunikere tydeligt på både skrift og tale på dansk såvel som på engelsk
  • Evt. har erfaring med ekkokardiografi

Om DANLOGIC-HF Det pragmatiske, randomiserede, multi-center studie ”Danish Pragmatic Randomized Trial to Evaluate the Effect of HeartLogic-Guided Management on Heart Failure Outcomes” har til formål at undersøge, om monitorering og justering af behandling guidet af målinger fra intrakardielle sensorer i ICD eller CRT-D enheder (HeartLogic) på sigt kan forhindre dødsfald og indlæggelser grundet hjertesvigt.

Halvdelen af deltagerne vil blive randomiseret til HeartLogic-guidet behandling, og den anden halvdel vil fungere som kontrolgruppe. HeartLogic-algoritmen bruger sensorer indbygget i pacemaker-/ICD-enheder til at måle forskellige parametre, som reflekterer hjertets tilstand. Undervejs i forsøget vil deltagernes HeartLogic-målinger blive monitoreret af et hold af specialister i hjertesvigt. Hvis sensorerne melder om tegn på hjertesvigt, vil deltagerne blive kontaktet mhp. indhentelse af information om tilstand og symptomer. Hvis det vurderes nødvendigt, vil der blive justeret i deltagerens behandling, hvilket f.eks. kan indebære opstart eller justering af vanddrivende medicin eller anden medicin til behandling af hjertesvigt, behandling af rytmeforstyrrelser, behandling af åreforkalkning, henvisning til yderligere undersøgelser mv. Al justering af behandling vil foregå efter gældende kliniske retningslinjer for behandling af hjertesvigt. Deltagelse i forsøget kræver ikke fysisk fremmøde, men blot at deltagerne tillader kontakt, hvis målingerne giver anledning til dette. Kontrolgruppen vil ikke blive rutinemæssigt kontaktet under forsøgsperioden.

Forsøget forventes afsluttet, når der er indtruffet 380 primære endepunkts-events. Dette forventes at kræve ca. 1470 deltagere.

Om os Center for Translationel Kardiologi og Pragmatiske Randomiserede Forsøg (CTCPR) er et forskningscenter, der forsker i årsager til kardiovaskulære sygdomme med henblik på at kunne forbygge disse i at opstå.

Forskningscentret er et samarbejde mellem Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet og Afdelingen for Hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital. Under Center for Translationel Kardiologi og Pragmatiske Randomiserede Forsøg (CTCPR) hører Videnscenter for Hjerteskanning placeret på Gentofte Hospital. Vi er verdenskendte for vores innovative forskning i ekkokardiografi og er i øjeblikket blandt de førende i verden indenfor området. Forskningscentret udfører derudover i stigende grad store randomiserede forsøg baseret på pragmatiske metoder og anvendelse af de nationale registre til at identificere og følge forsøgspersoner. Ved at kombinere forskellige videnskabelige undersøgelsesmetoder får vi en helt unik forskningsplatform, der gør, at vi kan leve op til vores vision om at sikre kortere vej fra forskning til patientbehandling.

Du bliver en del af et hurtigt voksende forskningsmiljø med et stort internationalt netværk, hvor du vil komme til at arbejde med passionerede og engagerede forskere. Vi kan tilbyde et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Dine nye kolleger kommer til at bestå af 14 phd.-studerende, 5 forskningsårsstuderende, 19 timelønnede medicinstuderende, 1 statistiker, 3 clinical trial managers, 3 projektsygeplejersker, 1 sosu-assistent og 2 administrative ansatte.

Forskningscentret er startet i 2017 af læge og professor Tor Biering-Sørensen.

Du kan læse mere om os på www.gentoftehospital.dk/CTCPR

Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.
Stillingen er en 1-årig ansættelse som klinisk assistent med mulighed for forlængelse i en 3-årigt PhD ansættelse.
Arbejdssted: Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 8, 3 th. (forskning 2), 2900 Hellerup

Ansøgningsprocedure For yderligere information er du velkommen til at kontakte læge og PhD-studerende Lise Witten Davodian på tlf 24 64 90 00 eller mail [email protected] eller læge og Professor Tor Biering-Sørensen på mail [email protected].
Send din motiverede ansøgning, dit CV samt uddannelsesbeviser senest den 6. september 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 37 og 38.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hellerup
  • Fredag den 06. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som læger
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5