Områdeledende overlæge for Behandling af nyfødte (neonatalafsnit), Herlev Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Områdeledende overlæge for Behandling af nyfødte (neonatalafsnit), Herlev Hospital

Hvis du brænder for neonatologi som fagområde og kvalitet i behandlingen af akut syge nyfødte, amt det gode tværfaglige samarbejde, så er det dig vi leder efter.

En stilling som overlæge/afdelingslæge på Neonatalafsnittet, Herlev Hospital er ledig til besættelse pr. 1. januar 2024 eller efter aftale.

Om ansøgeren

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i pædiatri med enten gennemført ekspertuddannelse i neonatologi eller ønske om at specialisere sig indenfor fagområdet.

Du skal kunne se dig selv i et stort velfungerende arbejdsfællesskab af læger og sygeplejersker, hvor samarbejdet står centralt som omdrejningspunkt og hvor vi lærer af hinanden og supplerer hinanden på daglig basis.

Da uddannelse, undervisning og simulationstræning både monofagligt og tværfagligt er et stort fokusområde i afdelingen, er interesse for dette essentielt og erfaring vil være en fordel.

Om afsnittet for behandling af nyfødte

Neonatologi varetages på Regionsniveau med børn født fra 28. gestationsuge og med vægt over 1000 g. Afsnit for Behandling af nyfødte har 20 sengepladser suppleret med mulighed for tidligt hjemmeophold for op til 8 patienter.

Der indlægges 7-800 børn årligt i afsnittet og afvikles ca. 1.600 ambulante besøg

Afsnittet håndterer tillige patienter op til 4-(6) mdr. med behov for de specielle kompetencer, som er til rådighed i afsnittet.

Om stillingen

Ansøger vil indgå i et team med 5 andre speciallæger i pædiatri.

Stillingen er vagtbærende på bagvagtsniveau med varetagelse af neonatale bagvagter med rådighed fra hjemmet. Vagten er 6-skiftet og varetages skiftevis af de seks neonatologiske speciallæger.

Der vil være mulighed for at tage ansvar for udviklingen indenfor et eller flere områder, som har ansøgers specialinteresse.

Om Afdeling for Børn og Unge

Afdeling for Børn og Unge i Herlev er en stor almen børneafdeling med et optageområde på ca. 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig område Midt.

Afdelingen har højt specialiseret funktion i pædiatrisk diabetes mellitus, pædiatrisk allergologi, socialpædiatri og Tourettes syndrom. Fokusområder er derudover akutpædiatri, endokrinologi, neuropædiatri, neonatologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi.

Afdelingen har et stort fokus på uddannelse både monofagligt og tværfagligt. Supervision og feedback prioriteres i alle funktioner og afdelingens vision er fortsat uddannelse og udvikling for alle, uanset om man er i en klassificeret uddannelses stilling eller ej.

Der tilstræbes et trygt tværfagligt læringsmiljø med særlig fokus og interesse for simulationstræning og gennem læring at etablere og fastholde et godt arbejdsmiljø for alle.

Afdelingen varetager en stor lægelig videreuddannelsesopgave i form af 25-30 uddannelsessøgende læger under speciallægeuddannelse i pædiatri, almen medicin og akut medicin. Derudover er der i semestermåneder dagligt 12-14 medicinstuderende på 12. semester i afdelingen. I Børne- og ungemodtagelsen varetages endvidere uddannelse af sygeplejestuderende, redder-elever og paramedicinere.

Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig inden for diabetes, neuropædiatri, astma/allergologi og endokrinologi, og der er til afdelingen knyttet tre pædiatriske professorater samt fem kliniske lektorer.

Ansøgning

Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademiker og professionel

Ansøgningen bedes indsendt vedlagt CV og liste over relevante videnskabelige arbejder.

Ansøgningensendes til Cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen senest fredag den 17. november 2023.

Yderligere oplysninger kan rekvireres hos Cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen tlf. 3868 9973

Samtaler forventes afholdt i uge 47

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Herlev
  • Fredag den 17. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Herlev over tid

Dato Alle jobs som læger
26. november 2024 9
25. november 2024 9
24. november 2024 9
23. november 2024 8
22. november 2024 10
21. november 2024 9
20. november 2024 11
19. november 2024 9
18. november 2024 11
17. november 2024 13
16. november 2024 12
15. november 2024 13
14. november 2024 10
13. november 2024 10
12. november 2024 11
11. november 2024 9
10. november 2024 8
9. november 2024 9
8. november 2024 7
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 6
4. november 2024 6
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 6
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2