Nyoprettet stilling til overlæge/afdelingslæge i Ambulatorium for Unge, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center i Hillerød

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Udrednings- og behandlingsindsatsen foregår i et engageret tværfagligt miljø, hvor patient og familie er i centrum. Centret har et stærkt forskningsmiljø med fokus på tæt samarbejde med de kliniske afsnit og alle afsnit deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.

Vi tilbyder
En spændende speciallægestilling på et center, der arbejder med løbende udvikling, hvor hjørnestenene er: Værdi for patienten, Høj faglighed, Kompetente og tilfredse medarbejdere og Effektive arbejdsgange. Centeret er præget af faglig stolthed, engagement og effektiv arbejdstilrettelæggelse. Centret står i de kommende år foran betydelige udviklingsopgaver, såvel organisatorisk som fagligt.

I ambulatorierne arbejdes med stor diagnostisk bredde, og der er gode muligheder for at anvende psykologiske behandlingsmetoder. Faglig baseret kreativitet realiseres i et tværfagligt samarbejdende miljø. Samarbejdet baserer på gensidig respekt og tillid.

Om Ambulatorium for unge, B395
Ambulatoriet modtager unge i alderen 14 – 17 år til udredning og behandling for psykiatriske problemstillinger. Vi er et velfungerende afsnit med 21 behandlere. Udover den afsnitsledende overlæge er ansat tre afdelingslæger og to specialpsykologer. Desuden uddannelsessøgende læger og erfarne psykologer, sygeplejersker og en handlekraftig socialrådgiver.

Afsnittet er præget af faglighed, engagement, og godt tværfagligt samarbejde. Her er højt til loftet og kort mellem de gode grin.

Som speciallæge i B395 vil du få mulighed for at arbejde med patienter inden for alle diagnose grupper. Vi tilbyder gruppebehandling af angst og depression og samt en recovery orienteret gruppe.

Fra september 2021 begynder skal vi implementere FACT i ambulatoriet. Det vil betyde, at vi får mulighed for mere intensive forløb til de dårligste pt. samt i højere grad mulighed for udgående funktion.Det glæder vi os til.

Godt hjulpet af vores socialrådgiver prioriterer vi samarbejdet med kommunerne, og arbejder hele tiden på at optimere dette.

Alle ambulatorier ledes af afsnitsledende overlæge og afdelingssygeplejerske i fællesskab.

Vi forventer

  • Du er speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, eller Psykiatri
  • Har et generelt højt fagligt engagement
  • Besidder gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver
  • Er fleksibel i opgaveløsningen
  • Gerne erfaring med undervisning og kvalitetsudvikling

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og forventes besat efter aftale.

Som over- eller afdelingslæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

I henhold til gældende lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Har du ikke en dansk uddannelse, skal du ved ansættelse i Region Hovedstaden opfylde kravet om sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Ansøgningsprocedure
Hvis du har brug for yderligere oplysninger kan du kontakte afsnitsledende overlæge Pernille Prahl på pernille [email protected].

Ansøgningsfristen er fredag, den 6. august 2021.
Ansøgning, CV, speciallægeanerkendelse og relevante bilag uploades via link.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Der indhentes, efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hillerød
  • Fredag den 06. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som læger
24. december 2024 19
23. december 2024 20
22. december 2024 20
21. december 2024 18
20. december 2024 18
19. december 2024 13
18. december 2024 13
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 8
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 11
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 12
5. december 2024 9
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 10
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 11
28. november 2024 11
27. november 2024 10
26. november 2024 10
25. november 2024 10
24. november 2024 10