Overlæge/afdelingslæge til de rehabiliterende psykiatriske sengeafsnit i Frederikssund - De Særlige Pladser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Vi søger en speciallæge i psykiatri, der har lyst til at være med til at videreudvikle de åbne afsnit i Frederikssund. Tilbuddet åbnede i juni 2018 og der i alt 3 afsnit med 42 særlige rehabiliteringssenge. Du får en enestående mulighed for kunne sætte dit præg på et nyere behandlingstilbud.

Udgangspunktet for behandlingstilbuddet De Særlige Sengepladser er rehabilitering, styrkelse af funktionsniveau, behandling af misbrug, optimering af den psykiatriske behandling og behandling af evt. komorbid somatisk sygdom hos sårbare patienter med komplekse psykiske lidelser.

Behandlingen og rehabiliteringen er baseret på en helhedsorienteret bio-psyko-social tilgang til patientens symptomer, ressourcer, mestringsstrategier og livsomstændigheder. Målet er, at patienternes generelle funktionsniveau øges, lidelse og forpinthed som følge af psykiatriske symptomer nedbringes eller stabiliseres og udfordringer med kaotisk misbrug, udadreagerende adfærd og følgevirkninger heraf afhjælpes.

Patienter­ne henvises af kommunerne og indlægges alle efter eget ønske. Behandlingen strækker sig over en periode på mellem 6-12 måneder.

Sengeafsnittene er en del af Psykiatrisk Center Nordsjælland, og Psykiatriloven og alle gældende retningslinjer for behandling på sygehusområdet gælder på sengeafsnittene. Tilbuddet er til patienter fra hele Region Hovedstaden.

En del af tilbuddet er et tættere samarbejde med kommunerne end under andre indlæggelser i psykiatrien.

Et vigtigt formål er også at modvirke effekten af mange genindlæggelser og afbrudte behandlingstilbud og give mulighed for en længerevarende og koncentreret, tværfaglig behandlingsindsats.

Håbet er at man ved at tilbyde en længerevarende behandlingsrelation giver mulighed for at bedre patientens samarbejde om behandling af den psykiske lidelse, adfærdssymptomer og misbrug væsentligt, for at patienten herved får en betydelig mulighed for at komme på fode i sit liv igen.

Det kan også være relevant at foretage en revurdering af patientens symptomer og vanskeligheder på baggrund af en psykiatrisk og/eller psyko-social udredning.

Hvad indeholder jobbet?
Som overlæge eller afdelingslæge vil du være behandlingsansvarlig og derfor kunne sætte retningen for det daglige kliniske arbejde i samarbejde med afsnittenes afdelingssygeplejersker og i samarbejde med De Særlige Pladsers afsnitsledende overlæge, miljøpersonalet og hele det tværfaglige behandlerteam.

Du vil indgå i et lægefagligt behandlerteam med den afsnitsledende overlæge, overlæge 2 dage ugentlig, en speciallæge i almenmedicin 4 dage om ugen og tre reservelæger, som tilsammen udgør godt 2 stillinger. Der er tilknyttet psykologer heraf en specialpsykolog til alle tre afsnit, som også indgår i behandlergruppen.

Der er 42 pladser, fordelt på 3 åbne afsnit, hvor der er 16 pladser på de to afsnit og 10 pladser og en skærmet enhed på det tredje afsnit.

Patientgruppen har komplekse sygdomsforløb gennem længere tid og har været i flere forskellige behandlingstilbud. Patienterne har diagnoser indenfor det skizofrene spektrum, affektive lidelser, svære personlighedsforstyrrelser, PTSD og autisme. Mange af patienterne er dobbeltdiagnose patienter.

Indlæggelsen er frivillig og patienterne skal have et ønske om at få stabiliseret deres psykiske sygdom, deres helbred i almindelighed og få kontrol over eventuelt misbrug.

Behandlingen vil tage udgangspunkt i recovery-forståelsen, kognitiv adfærdsterapi, motionsaktiviteter samt hverdagsrehabilitering.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

Hvem er du?

  • Du er speciallæge i psykiatri (eller et nærtstående speciale) med interesse for det længerevarende, rehabiliterende behandlingsforløb.
  • Du er tillidsvækkende og god til at samarbejde i et tværfagligt miljø.
  • Du interesserer dig for samarbejdet på tværs af sektorer.
  • Interesse for udviklingsarbejde, f.eks. udvikling af nye behandlingstilgange eller forbedringsarbejde er en fordel.


Hvad kan vi tilbyde?

  • En spændende mulighed for at arbejde på en ny måde med de mest komplekse psykiatriske behandlingsforløb.
  • Tæt samarbejde med afsnitsledende overlæge, specialpsykolog, speciallæge i almen medicin, psykologer, reservelæger og øvrige tværfaglige personalegruppe.
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til grin og humor.
  • Et godt og bredt lægefagligt miljø på Psykiatrisk Center Nordsjælland med veletablerede mødefora, journal-club og undervisning, som kan tilgås ved fremmøde eller via skærm – og et overordnet fokus på godt kollegaskab og generel jobtrivsel.
  • Kurser og relevant efteruddannelse efter behov for at sikre din faglige videreudvikling, f.eks. kognitiv uddannelse.
  • Fleksibel og forudsigelig vagttilrettelæggelse.
  • Mulighed for at drøfte arbejdstid.


Løn og vilkår
Vi ønsker, du starter snarest muligt efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet. Alle overlæger er solidarisk vagtbærende i et aktuelt 24-skiftet rul med forskellige vagttyper. Akutvagter (SIF-vagter), bagvagter uden tilstedeværelse, dog i weekender og helligdage med fremmøde, samt rådighedsvagter for de åbne afsnit i Helsingør på hverdage. Vagthyppigheden i alt er ca. 3 vagter per måned.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Lisbeth Lund Pedersen på 23 74 97 80 eller på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest den 5. september 2022.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi holder løbende samtaler.

Om centret
Psykiatrisk Center Nordsjælland er del af Region Hovedstadens Psykiatri, Danmarks største psykiatriske hospital. Centret er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør med snart 20 afsnit og specialiserede ambulante enheder.

Du kan læse mere om det nye behandlingstilbud her, hvor du også kan se videoer fra De Særlige Pladser. Se bl.a. film med afsnitsledende overlæge Lisbeth Lund Pedersen der fortæller om at være læge på De Særlige Pladser i Frederikssund her.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hillerød
  • Mandag den 05. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som læger
25. december 2024 19
24. december 2024 19
23. december 2024 20
22. december 2024 20
21. december 2024 18
20. december 2024 18
19. december 2024 13
18. december 2024 13
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 8
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 11
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 12
5. december 2024 9
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 10
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 11
28. november 2024 11
27. november 2024 10
26. november 2024 10
25. november 2024 10