Afdelingslæge med speciale i intern Medicin:Nefrologi til Endokrinologisk-Nefrologisk afdeling, Nordsjællands Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Ved Nordsjællands Hospital, endokrinologiske Nefrologisk Afdeling (ENA), er én stilling som afdelingslæge i intern medicin:nefrologi, ledig til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Nordsjællands Hospital har et befolkningsgrundlag på ca. 310.000 borgere. På nuværende tidspunkt er der hospitalsmatrikler i henholdsvis Frederikssund og Hillerød samt et Sundhedshus i Helsingør. Endokrinologisk Nefrologisk afd har funktion på alle 3 matrikler. Nefrologien er samlet på Hillerød matriklen. Hospitalsaktiviteten forventes samlet på Nyt Nordsjællands Hospital i 2026 i Hillerød. Der er fælles direktion for alle 3 matrikler. Nordsjællands Hospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital. Nordsjællands hospital har desuden en selvstændig forskningsafdeling som har tæt samarbejde med alle enheder i Nordsjællands Hospital.

Endokrinologisk Nefrologisk Afdeling

Afdelingen modtager primært akutte og henviste patienter inden for det nefrologiske og endokrinologiske område samt akutte uselekterede patienter inden for hele det intern medicinske hovedfunktionsområde sammen med de øvrige medicinske afdelinger på begge matrikler. Endokrinologisk Nefrologisk Afdeling deltager i hospitalets modtagefunktion (FAM).

Udover det daglige arbejde med patienterne, satses der på forskning, kvalitetssikring og uddannelse. Afdelingen har universitetsfunktion og deltager desuden i en række andre uddannelser.

Der foretages en systematisk kvalitetsovervågning og afdelingen bidrager med data til adskillige kvalitetsdatabaser. Afdelingen har aktuelt 15 Endokrinologiske/Nefrologiske senge i Hillerød.

Afdelingens lægelige stab:

1 Cheflæge med specialeansvar i nefrologi

1 professor (endokrinologi)

5 ledende overlæger (2 i nefrologi og 3 i endokrinologi)

2 kliniske deltidsforskere (endokrinologi)

14 øvrige overlæger /speciallæger med varierende mængder af ikke kliniknære funktioner

8 reservelæger med hovedarbejdssted i Hillerød

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

Afdelingen tilbyder alle former for dialysebehandling – akut hæmodialyse, centerhæmo-, limited care-, self-care og hjemmehæmodialyse samt peritonealdialyse. Aktuelt behandles ca 150 hæmodialyse- og 30 peritonealdialysepatienter. Der er ambulatorium med ca 1200 patienter. Der foretages udredning af akut og kronisk uræmi, inklusiv nyrebiopsi. Der foretages immunosuppressiv behandling af udvalgte glomerulære sygdomme i tæt samarbejde med Højt Specialiseret Enhed. Desuden varetages efterkontrol af nyretransplanterede patienter i stabil fase. Der er endvidere tæt samarbejde med endokrinologerne omkring patienter med diabetisk nefropaiti

Afdelingslægen lægen vil indgå i det eksisterende speciallægeteam inden for eget speciale og vil få tildelt et særligt ansvarsområde efter nærmere aftale. Herudover deltager afdelingslægen på lige fod med områdets øvrige speciallæger i dækningen af de til faget hørende funktioner og vagtfunktioner samt de generelle intern medicinske opgaver i afdelingen. Der er 50% tilkaldevagt / 50% beredskabsvagt for nefrologi og endokrinologi.

Afdelingens yngre-læge vagtberedskab består i Hillerød af en fællesvagt fra kl 18-08 bestående af læger fra alle de medicinske afdelinger. Afdelingslægen/speciallæger deltager i dag, aften og -weekendtjeneste i FAM, hæmodialysen og på sengeafsnit

Undervisning:

Den lægelige videreuddannelse er et prioriteret område. I afdelingens stab er der flere uddannelsesansvarlige overlæger. Afdelingen varetager klinisk undervisning af lægestuderende for bachelor- og kandidatdelen i henhold til aftale med Københavns Universitet.

Afdelingen har undervisningsforpligtelse for læger i KBU, introduktionsstillinger og speciallægeuddannelsen i de medicinske specialer. Der er udarbejdet uddannelsesprogrammer svarende hertil. Der er fokus på afdelingens vejlederfunktion og evaluering af afdelingens uddannelsesforpligtelse. Den, der ansættes, forventes at deltage aktivt i afdelingens Uddannelsesforpligtelser

Ønskede kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i Intern Medicin:Nefrologi eller Nefrologi og Intern Medicin. Vi søger en nefrolog med bred nefrologisk interesse. Ud fra ansøgerens kvalifikationer og interesseområder vil ansvaret for de øvrige nefrologiske funktioner blive fordelt mellem de andre speciallæger i nefrologi. Der vil blive lagt vægt på evne til nytænkning samt interesse og blik for faglig- og organisatorisk udvikling. Du skal have interesse for klinisk uddannelse og supervision af studerende og yngre læger. Funktionen er meget tværfaglig, og der lægges derfor vægt på fleksibilitet og evne til samarbejde med andre faggrupper.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende overlæge, Dr. Med, MHM, Lisbet Brandi på 4829 5993/2054 2458

Ansøgningen ønskes udfærdiget i henhold til de 7 lægelige kompetencer og bør indeholde specifikation af specielle interesseområder og ønsker.

Ansøgningsfristen er den 17. juli 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført umiddelbart herefter

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hillerød
  • Onsdag den 17. juli 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som læger
22. november 2024 10
21. november 2024 13
20. november 2024 12
19. november 2024 11
18. november 2024 15
17. november 2024 15
16. november 2024 15
15. november 2024 13
14. november 2024 13
13. november 2024 13
12. november 2024 13
11. november 2024 12
10. november 2024 12
9. november 2024 11
8. november 2024 12
7. november 2024 13
6. november 2024 14
5. november 2024 12
4. november 2024 10
3. november 2024 10
2. november 2024 10
1. november 2024 11
31. oktober 2024 12
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 13
28. oktober 2024 15
27. oktober 2024 14
26. oktober 2024 14
25. oktober 2024 11
24. oktober 2024 19
23. oktober 2024 15