Afdelingslæge til Medicinsk afdeling, Hjørring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

En ny spændende opgave venter Medicinsk afdeling; pr. 1. september 2020 står en flok kandidatstuderende i medicin klar til at modtage teoretisk undervisning og gennemføre klinikophold på afdelingen, hvorfor der er brug for en klinisk lektor, som forestår dels ”modul-koordinator funktionen”, deltager i undervisningen, er forskningsaktiv og dels en klinisk funktion i afdelingen med primær tilknytning til det intern medicinske speciale/team.
Som kliniker søger vi en afdelingslæge, der ønsker sig alsidighed i hverdagen omkring den intern medicinske patient. Du skal evne det tværfaglige samarbejde omkring det gode patientforløb for den intern medicinske patient og tage del i undervisning af yngre læger, plejepersonale og samarbejdspartnere.

Du kommer til en travl afdeling, der har fokus på kvaliteten i den enkelte patients forløb. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og du vil samarbejde med hjælpsomme og dygtige kollegaer, ikke blot indenfor Intern Medicin, men også indenfor de øvrige medicinske specialer. Med et individuelt kursusbudget på 22.000 kroner årligt har du mulighed for at videreudvikle dine specialinteresser efter samråd med specialeledelsen. Vagtskemaet tilrettelægges i videst muligt omfang ud fra individuelle hensyn.

Til daglig vil du primært indgå i driften i det intern medicinske speciale omfattende de intern medicinske senge på Afsnit 205A, men stuegangsfunktion på øvrige medicinske afsnit er også en del af jobbet. Du vil referere til den specialeansvarlige overlæge indenfor det intern medicinske speciale.
Funktionen som klinisk lektor forventes at udgøre 1 dag i gennemsnit pr. uge, hvilket afsættes i vagtplanlægningen. Som klinisk lektor forventes du at bidrage til forskning i afdelingen, hvorfor der afsættes yderligere 2 dage i gennemsnit pr. måned til dette.

Der er til stillingen tilknyttet vagtforpligtigelse i den intern medicinske bagvagt.

Specialet Intern Medicin
Det intern medicinske speciale har til huse i Medicinerhuset i Hjørring. Her har man valgt at samle de ikke specialespecifikke medicinske patienter i sengeafsnit 205A, hvor specialet har plads til 13 patienter. På etagen under findes dels det medicinske interne ambulatorium og dels Diagnostisk Center. I det medicinske interne ambulatorium ses den brede intern medicinske patient henvist fra praktiserende læge eller afsluttet fra indlæggelse på en af de medicinske afsnit til opfølgning i ambulatoriet. Der planlægges som udgangspunkt med 2 spor dagligt betjent af yngre læger, som du som speciallæge vil skulle supervisere. I Diagnostisk Center ses patienter henvist fra praktiserende læge obs cancer eller anden uspecifik alvorlig sygdom.

Lægeteamet i specialet består af fem speciallæger samt yngre læger i uddannelsesstillinger. Til teamet er der tilknyttet sygeplejersker og lægesekretærer.

Der er et stort patientflow i sengeafsnittet, og der arbejdes bevidst og målrettet med effektive og gode patientforløb. Dette sker bl.a via daglige tværfaglige tavlemøder, hvor patientforløb koordineres.

Vi forventer, at du er speciallæge i et af de intern medicinske specialer – gerne infektionsmedicin, idet vi i lægeteamet ønsker en bred dækning fra de lægelige specialer. Det er essentielt, at du vægter en høj faglighed og evner det tværfaglige samarbejde med såvel plejepersonale som lægesekretærer. Du har lysten til at undervise såvel studerende som yngre læger og plejepersonale. Som person besidder du gode samarbejdsevner og har evnen til at være serviceminded overfor både studerende, patienter og afsnittets samarbejdspartnere. Du er struktureret i dit arbejde og formår at holde mange bolde i luften. Du er lektor kvalificeret og bisidder lysten til at arbejde med kandidatstuderende.

Hvor skal du arbejde:
Regionhospitalet Nordjylland står for behandling og pleje af høj faglig kvalitet til borgerne i den nordlige del af Region Nordjylland. Helt nye og moderne faciliteter udgør attraktive fysiske rammer på det medicinske område.

Regionshospitalet Nordjylland vægter udover faglig kvalitet, også et godt samarbejds- og arbejdsmiljø, og så er vi kendt for, at der er højt til loftet. Vi prioriterer uddannelse og vægter et aktivt forskningsmiljø med Center for Klinisk Forskning i spidsen.

Medicinsk Afdeling varetager behandling af patienter med medicinske sygdomme indenfor specialerne lungemedicin, gastroenterologi, ældremedicin, reumatologi og generel intern medicin.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hjørring
  • Fredag den 28. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som læger
26. december 2024 4
25. december 2024 4
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 8
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 7