Praktiserende læge søges til Sportsmedicinsk Center

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vi ønsker stillingen besat af en speciallæge i almen medicin.

Stillingen er tidsbegrænset (12 måneder med mulighed for evt. forlængelse) med fremmøde en dag om ugen (7,5 time). Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2021 eller efter aftale.

Centret fungerer som en selvstændig enhed under Medicinsk Afdeling, Regionshospital Nordjylland. Sportsmedicinsk Center skal favne bredt og håndtere både elite og bredde indenfor sport og idræt. Det skal indtage en aktiv rolle i forebyggelse, og inspirere til bevægelse og et aktivt liv. Der skal samarbejdes bredt internt på hospitalet, men centret skal især have et stærkt tværsektorielt fokus, herunder udbygge samarbejdet med kommuner og almen praksis samt med aktører udenfor sundhedsvæsenet såsom idrætsforeninger og patientforeninger.

Sportsmedicinsk Center har en målsætning om at øge samarbejdet med almen praksis og understøtte kompetenceudviklingen i almenpraksis i udredning/behandling af sports-/bevægeapparatsskader. Derfor ønsker vi at ansætte en praktiserende læge med sportsmedicinsk interesse med det formål at bygge bro mellem primær- og sekundærsektoren. Stillingsopslaget henvender sig til praktiserende læger med interesse, erfaring og viden indenfor sportsmedicin. Man vil indgå i vores team af speciallæger (ortopædkirurger og reumatologer), der har specialviden indenfor idrætsmedicin. Vi vægter tværfagligheden højt. Vi forventer at den praktiserende læge over tid gennem denne ansættelse vil opnå sportsmedicinske kompetencer på specialistniveau, herunder også kompetencer indenfor muskuloskeletal ultralydsskanning.
Udover det kliniske arbejde med de idrætsmedicinske problemstillinger forventes det, at man deltager aktivt i projekter, der har til formål at etablere/udbygge samarbejdet mellem Sportsmedicinsk Center og primærsektoren.

Vores ønsker til dig
Vi søger en faglig dygtig og engageret speciallæge i almen medicin, som vil være med til at skabe retning og resultater for Regionshospital Nordjyllands nye Sportsmedicinske Center. Du kan skabe grundlag for høj kvalitet og dynamisk udvikling. Du har lyst til at være med fra start og kan motivere, engagere og inddrage afdelingens mange fagligt velfunderede medarbejdere og sikre, at vi kollektivt arbejder mod samme mål. Vi ser gerne, at du har mod og kompetencer til at gå nye veje, hvad angår samspil på tværs af funktioner, forløb, sektorer og faggrupper. Centrets mål er effektive og sammenhængende patientforløb på tværs af enheder og faggrupper med høj faglig kvalitet og patienternes tilfredshed for øje.

Vi lægger vægt på, at du
  • Er fagligt inspirerende, arbejdsom og initiativrig
  • Deltager aktivt i undervisning, vejledning og supervision på afdelingen, og bidrager til at udvikle den kliniske aktivitet herunder uddanne læger, sygeplejersker og studerende
  • Besidder evne til samarbejde på tværs af faggrupper og interesse for at sikre et godt arbejdsmiljø
  • Har gode kommunikationsevner og er i stand til at formidle viden til patienter såvel som kollegaer, både mundtligt og skriftligt.


Ansøgeren bør forholde sig til de 7 kompetenceområder og være specielt opmærksom på, at bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer indenfor alle 7 kompetenceområder.

Medicinsk Afdeling
Sportsmedicinsk Center er en del af Medicinsk Afdeling, der ledes af en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge, tre afsnitsledende sygeplejersker samt den ledende sekretær. Medicinsk Afdeling består af tre sengeafsnit med i alt 56 senge og 5.300 indlæggelser årligt. Lægestaben består ud over den ledende overlæge af 20 overlæger, 10 afdelingslæger og i gennemsnit 20 lægelig uddannelsessøgende. Hospitalet vægter et godt uddannelses- og arbejdsmiljø højt. Rekruttering, fastholdelse og uddannelse af læger har særlig høj prioritet. Medicinsk Afdeling har med succes udviklet og udbygget den indsats de senere år. Den ledende overlæge er sammen med de specialeansvarlige overlæger samt den øvrige afdelingsledelse ansvarlig for kvaliteten af behandlingen indenfor de lægefaglige specialer i Medicinsk Afdeling. Afdelingen består af følgende specialer med hver sin specialeansvarlig overlæge, der alle refererer til den ledende overlæge:
  • Lungemedicin
  • Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
  • Ældremedicin og Team for lindrende behandling
  • Diagnostisk Center/Daghospital
  • Sportsmedicinsk Center (nyoprettet)


Dertil er der et meget tæt samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling samt Akutafdelingen.

På Medicinsk Afdeling tager vi udgangspunkt i den enkelte patients forventninger og behov. Vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde, tværfaglighed og udvikling. Vi har en varieret og travl hverdag med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, gode kolleger og plads til humor.

Løn- og ansættelsesvilkår: Overenskomstansat i henhold til aftale vedr. speciallæger.
Organisatorisk placering: Nærmeste overordnede er den ledende overlæge på Medicinsk Afdeling.
Ansættelsessted indtil videre på matriklen i Hjørring.
Ansættelsen er vagtfri.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hjørring
  • Lørdag den 31. juli 2021

Lignende jobs

  • Læge i Hjørring

    Søger du gode arbejdsvilkår i et supergodt arbejdsmiljø med bredtfavnende lægefaglige udfordringer, er du måske vores nye kollega i Akutafdeling. Om jobbetDu kommer til en afdeling, hvor de..
    • Læge
    • Hjørring
    Få mere info
  • Læge i Hjørring

    Som cheflæge får du store muligheder for at præge udviklingen inden for det abdominal kirurgiske område på Regionshospital Nordjylland. Vi søger en cheflæge, der har lyst til ledelse, kan samarbejd..
    • Læge
    • Hjørring
    Få mere info
  • Læge i Aalborg

    Vi søger en cheflæge med ledelseserfaring, der i en stærk og tværfaglig afdelingsledelse vil stå i spidsen for en faglig ambitiøs afdeling med mange engagerede medarbejdere. Hvis du har anden speci..
    • Læge
    • Aalborg
    Få mere info
  • Læge (studiejob) i Aalborg

    Fra 1. september 2024 efter aftale, har vi 3 ledige stillinger som introduktionslæge i Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Alle 3 stillinger er af 1 års-varighed.Om afdelingen..
    • Læge
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som læger
25. juli 2024 4
24. juli 2024 8
23. juli 2024 8
22. juli 2024 8
21. juli 2024 6
20. juli 2024 7
19. juli 2024 8
18. juli 2024 9
17. juli 2024 5
16. juli 2024 5
15. juli 2024 5
14. juli 2024 5
13. juli 2024 5
12. juli 2024 5
11. juli 2024 5
10. juli 2024 9
9. juli 2024 10
8. juli 2024 8
7. juli 2024 9
6. juli 2024 10
5. juli 2024 10
4. juli 2024 10
3. juli 2024 10
2. juli 2024 10
1. juli 2024 10
30. juni 2024 7
29. juni 2024 7
28. juni 2024 5
27. juni 2024 6
26. juni 2024 5
25. juni 2024 3