Ledende overlæge, Medicinsk Afdeling i Hobro og Medicinsk Dagafsnit i Farsø, Klinik Medicin og Akut, Aalborg Universi...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hobro

Stillingen som ledende overlæge ved Medicinsk Afdeling Hobro og Medicinsk afdeling i Farsø, Klinik Medicin og Akut, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse 1. marts 2022 eller efter aftale.
Det forventes at den ledende overlæge er speciallæge i intern medicin med et af de interne medicinske grenspecialer.

Organisering
Medicinsk Afdeling i Hobro og Medicinsk Dagafsnit i Farsø er en del af Aalborg Universitetshospital. Medicinsk afdeling i Hobro består af følgende afsnit: Medicinsk Afsnit for Akut og Multisygdom, sengeafsnit for rehabilitering, Medicinsk Ambulatorium og Småskadeklinikken. Medicinsk afdeling i Farsø består at Medicinsk Dagafsnit med Diagnostisk Center og DVT-klinik.

Medicinsk afdeling i Hobro er i samarbejde med Medicinsk Dagafsnit i Farsø en central del af det samlede sundhedstilbud i Himmerland og Region Nordjylland. Matriklernes medicinske funktioner samt en videreudvikling heraf er væsentlige elementer i forhold til Regionens nye samlede Profilplan, idet de to afdelinger samlet vil være bemandet af læger med kompetencer inden for mange forskellige internmedicinske specialer, herunder nyremedicin, gastroenterologi, endokrinologi, kardiologi, geriatri og lungemedicin. Det organiseres i Center for Multisygdom, som kan varetage udredning af patienter med flere medicinske lidelser eller patienter med komplekse og uklare symptomer, herunder også patienter med polyfarmaci.

Den ledende overlæge indgår med de tre afsnitsledende sygeplejersker samt ledende lægesekretær i afdelingsledelsen og varetager som team de ledelsesmæssige opgaver i afdelingerne. Den samlede afdelingsledelse skal som team sikre et tæt samarbejde mellem de to afdelinger, således af de matrikel specifikke funktioner er velfungerende, samt at der i fælles funktioner arbejdet for optimal synergi mellem de to matrikler. Den ledende overlæge refererer til klinikchefen i Klinik Medicin og Akut.

Om Medicinsk Afdeling Hobro
Medicinsk Afdeling i Hobro er en bred intern medicinsk afdeling med speciallæger inden for kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, geriatri, gastroenterologi og akut medicin. Vi ønsker en bredt sammensat speciallægegruppe, gerne med speciallæger inden for alle de medicinske grenspecialer. Dette for at skabe et spændende tværfagligt miljø, samt styrke vores kompetencer i forhold til behandling af den multisyge medicinske patient.

Afdelingen består af:
  • Center for Multisyge er bemandet af læger fra afdelingen i Hobro og Farsø med kompetencer inden for mange forskellige internmedicinske specialer, herunder gastroenterologi, endokrinologi, kardiologi, geriatri og lungemedicin, og som kan varetage udredning af patienter med flere medicinske lidelser eller patienter med komplekse og uklare symptomer, herunder også patienter med mange forskellige slags medicin (virtuel enhed i samarbejde mellem Hobro og Farsø).
  • Daghospital med fire subakutte tider, hvor akutte patienter via AMK kan omvisiteres til dagpatienter, så de kommer i Daghospitalet førstkommende hverdag. Her har vi mulighed for et accelereret udredningsforløb. Samtidig arbejdes der på at udvikle og styrke det tværsektorielle samarbejde gennem forskellige projekter med kommune og praksis. Aktuelt et projekt med henblik på forebyggelse af indlæggelse af den kognitivt svækkede patient.
  • Medicinsk sengeafsnit med i alt 32 senge fordelt på to afsnit. Her modtages akutte medicinske patienter efter henvisning fra egen læge/vagtlæge. De akutte patienter visiteres via AMK vagtcentral. Derudover modtages medicinske patienter fra specialafdelinger, primært AMA, i Aalborg til videre medicinsk færdigbehandling. Der modtages ikke 112-opkald eller ustabile patienter.
  • Rehabiliteringsafsnit med 20 senge. Her modtages visiterede patienter fra Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalets øvrige afdelinger med behov for specialiseret genoptræning.
  • Medicinsk ambulatorium med blodtryksambulatorium, lungeambulatorium, thyroidea ambulatorium og polyfarmaci ambulatorium. Desuden en lungeudredningsklinik i samarbejde med lungemedicinsk afdeling i Aalborg.
  • Kardiologisk ambulatorium, som er en del af kardiologisk afdeling Aalborg Universitetshospital, og bemandet med speciallæger fra Aalborg Matriklen og varetager med ekkokardiografi, Holtermonitorering, R-test og DC-konvertering.

Afdelingen har ca. 8.200 ambulante konsultationer og 3.200 indlagte patienter svarende til 17.500 indlæggelsesdage årligt.

Om Medicinsk Afdeling Farsø
Medicinsk Dagafsnit i Farsø har kun ambulant funktion og varetager udredning og behandling indenfor følgende specialer: endokrinologi, gastroenterologi, lungemedicin og med en reumatolog tilknyttet dagafsnittet 2 dage om ugen. Alle overlæger er herudover speciallæger i intern medicin.

  • Diagnostisk Center
  • Patienter med mistænkt alvorlig sygdom og/eller alvorlige symptomer, der kunne tyde på kræft, uden at patienterne kan indgå i én af de allerede definerede kræftpakker. Disse udredningsforløb afvikles i tæt samarbejde med røntgenafdelingen, der gennemfører konventionelle røntgenoptagelser, ultralyd og CT-scanning. Hvis det findes indiceret, gennemføres supplerende undersøgelser i form af endoskopier og knoglemarvsundersøgelser i afdelingen.
  • Mistænkt dyb venetrombose
  • Afdelingen har igennem de seneste år omlagt udredning og behandling af patienter med mistænkt dyb venetrombose fra stationære til ambulante forløb. Der undersøges årligt ca. 1.000 patienter.
  • Gastrointestinale symptomer
  • Der gennemføres årligt ca. 600 gastroskopier, 200 koloskopier samt 50 kapselenteroskopier.
  • Diabetes og andre endokrine lidelser
  • Afdelingen har et fuldt bemandet diabetesteam med specialuddannede sygeplejersker, diætist, socialrådgiver og fodterapeut. Der gennemføres øjenbaggrundsscreening.
  • Osteoporoseudredning
  • Bevægeapparats– og ledlidelser
  • Hypertensionskontrol
  • Lungemedicinske patienter
  • Almindelige interne medicinske problemstillinger
  • Patienter med subakutte rygsmerter med varighed mellem 6 uger og 6 måneder

Lægestaben Lægestaben ved de medicinske funktioner i Hobro består udover den ledende overlæge af 8 overlæger, hvoraf en har specialeansvar for området Center for Multisyge, 2 afdelingslæger samt læger i hoveduddannelsesforløb (18 forløb i blokstillinger i almen medicin), samt 2 introduktionsstillinger til intern medicin.
Der er 2 vagtlag ved det medicinske område i Hobro med forvagt i 2-holds skift og døgndækkende tilstedeværende bagvagt. I weekenden er der 2 reservelæger i dagvagt.
Lægestaben i Farsø består af 4 overlæger, hvoraf en er specialeansvarlig for aktiviteten i hele Medicinsk Dagafsnit, herunder DVT-klinik og Diagnostisk Center.

Stillingen
Det, at afdelingen er en del af Aalborg Universitetshospital, betyder at den ledende overlæge kan tilbydes et godt tværfagligt miljø i Hobro/Farsø samtidig med, at man her et samarbejde med de øvrige medicinske specialeafsnit på universitetshospitalet i Aalborg.
Arbejdet vil bestå af en kombination af ledelse og klinisk arbejde. Ledelseserfaring er ønskelig, men ikke et absolut krav. Der vil blive lagt vægt på lyst til ledelse, og ønske om praktisk og teoretisk ledelses udvikling.
Der vil ved ansættelsen blive lagt vægt på gode samarbejdsevner, initiativer med hensyn til faglig udvikling og undervisning/supervision af yngre læger. Det forventes at den ledende overlæge er engageret, nytænkende, har gode samarbejdsevner og med sine faglige og personlige egenskaber kan sikre et godt samarbejde både i afdelingen og på tværs af faggrupper samt i relation til klinikken og Universitetshospitalet.
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller som en del af ansøgningsprocessen.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen besættes i henhold til aftalen vedrørende lægelige chefer. Efter aftale mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner besættes stillingen for en funktionsperiode på 4 år med mulighed for forlængelse eller tilbagevenden til stilling som overlæge efter protokollat til overenskomsten for overlæger.

Vil du vide mere
For nærmere oplysninger kontakt klinikchef Bent Wulff Jakobsen, tlf. 20817476, e-mail . Se i øvrigt afdelingens hjemmeside

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4, 2022.

I henhold til Region Nordjyllands retningslinjer vil der blive indhentet referencer efter ansøgers samtykke.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hobro.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hobro
  • Tirsdag den 18. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hobro

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hobro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hobro over tid

Dato Alle jobs som læger
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0