Speciallæge i intern medicin søges til Medicinsk Dagafsnit/Diagnostisk Center i Farsø og Medicinsk Afdeling Hobro, Aa...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hobro

Stillingen er ledig til besættelse 1. januar 2023 eller snarest muligt derefter.
Kunne du være vores nye kollega, der slutter cirklen til en fuld normeret afdeling med lyst til at bidrage til en dagligdag med en fantastisk kultur, omgangstone og en hverdag, hvor der er plads og tid til at sætte patienten i centrum?
Der er tale om en stilling, hvor du med basis i dine faglige erfaringer og ekspertise områder har mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af din stilling, og dermed går en varieret og spændende hverdag i møde.

Om afdelingen
Medicinsk Afdeling Hobro og Farsø, Klinik Medicin og Akut, Aalborg Universitetshospital er en veletableret afdeling på to matrikler med en fasttømret lægestab.
Vores afdeling er en bred intern medicinsk afdeling med specialer inden for reumatologi, lungesygdomme, sukkersyge-, stofskifte- og hormonelle sygdomme, nyresygdomme, mave- og tarmsygdomme, akutte og aldersrelaterede sygdomme.
Den samlede lægestab består af 1 cheflæge, 1 ledende overlæge, 11 overlæger, 2 afdelingslæger samt nuværende 12 læger i hoveduddannelsesforløb med ca. 20 forløb i blokstillinger i almen medicin, tilknyttet HU-læge indenfor farmakologi og 4 introduktionsstillinger i intern medicin årligt.

Om Farsø
I Medicinsk Dagafsnit vil du blive en del af et hold på 3 overlæger og 10 sygeplejersker, ligesom der ugentligt er flere speciallæger fra Aalborg, som supplerer de medicinske opgaver i afdelingen i ambulant regi herunder rygambulatorie, diabetes og lungekontrol.
Du vil få 2 ”skal” opgaver. Dels skal du indgå i vores Diagnostiske Center, hvilket kræver, at du har mod på at udrede komplekse, uspecifikke patientforløb, og dels skal du indgå i DVT klinikken, hvor vi udreder patienter med mistænkt DVT. I disse funktioner dækker vi hele Aalborg UH’s optageområde inklusivt eget således næsten 330.000 borgere.
  • I Diagnostisk Center ser vi mellem 40-70 patienter pr. måned, hvoraf næsten 10 % ender med at få påvist kræftsygdom. I udredningen kan vi lokalt planlægge CT, knoglemarv, lumbalpunktur, gastro- og koloskopi samt kapsel.
  • I DVT klinikken har vi god erfaring med opgaveglidning til kompetente sygeplejersker, som udfører ultralydsscanninger, hvilket betyder, at lægearbejdet vil omfatte udredning og opfølgning af patienter med påvist DVT. Dette sker i samarbejde med Trombosecentret, Aalborg UH.

Om Hobro
På medicinsk afdeling består lægestaben af 10 overlæger, 2 afdelingslæger samt læger i uddannelsesforløb.

Afdelingen består af:
  • Rehabiliteringsafsnit
    Her modtages til 20 senge visiterede patienter med behov for specialiseret genoptræning fra Aalborg Universitetshospitals øvrige afdelinger. Afsnittet har regionsfunktion for rehabilitering af patienter med Guillain Barré.
  • Medicinsk Afsnit for Akut og Multisygdom
    Afdelingen rummer 19 sengepladser i stuen og 13 sengepladser på 5. sal. Her modtages akutte medicinske patienter efter henvisning fra egen læge/vagtlæge. De akutte patienter visiteres via AMK vagtcentral. Derudover modtages medicinske patienter fra specialafdelinger, primært AMA i Aalborg til videre medicinsk færdigbehandling. Der modtages ikke 112-opkald eller ustabile patienter.
  • Medicinsk Daghospital
    Her er dagligt fire subakutte tider, hvor akutte patienter via AMK kan omvisiteres til dagpatienter, så de kommer i Daghospitalet førstkommende hverdag. Her har vi mulighed for et accelereret udredningsforløb. Samtidig arbejdes der på at udvikle og styrke det tværsektorielle samarbejde gennem forskellige projekter med kommune og praksis.
  • Medicinsk ambulatorium
    Ambulatoriet har flere spor: Center for Multisygdom (CMS), blodtryks-, lunge-, thyreoidea- og polyfarmaciambulatorium. Derudover et lungeudredning- og kardiologiskambulatorium med ekkokardiografi, Holter-monitorering, R-test og DC-konvertering i samarbejde med Aalborg Universitetshospital.


Der er 2 vagtlagt ved det medicinske område i Hobro med forvagt i 2-holds skift og døgndækkende tilstedeværende bagvagt. I weekenden er der 2 reservelæger i dagvagt.

Kvalifikationer - hvem er du?
Du kan enten være intern medicinsk speciallæge der, udover interesse for Diagnostisk Center og de brede intern medicinske problemstillinger, også gerne vil have muligheden for at udvikle dit speciale i samarbejde med de højtspecialiserede afdelinger på Aalborg UH og øvrige speciallæger i Hobro og Farsø.
Du kan også være praktiserende læge, der gerne vil bruge din opsamlede kliniske erfaring i udredningen af de komplekse patienter i Diagnostiske Center og de medicinske indlæggelser i Hobro.

Forventninger til dine personlige kompetencer:
  • At du kan lide mennesker, først og fremmest patienter, men faktisk også os – dine kollegaer
  • At du er løsningsorienteret og indstillet på at finde en løsning til gavn for patienten
  • At du er holistisk tænkende – fagligt såvel som organisatorisk
  • At du har mod på at udvikle dig og lære nyt


Hvad kan vi tilbyde dig?
  • Gode kollegaer
  • Veletableret vagtforhold
  • Vagtplanlægning med individuelle hensyn i videst muligt omfang
  • Frihed til at udvikle og organisere dit speciale eller glide ind i de allerede etablerede funktioner
  • Fokus på faglighed herunder videreuddannelse og afholdelse af personlige kursusdage
  • Forskning vil være muligt at initiere, hvis dette har interesse

Forskning og udvikling
Der lægges vægt på, at ansøger vil være med til at styrke udvikling, kvalitetssikring og forskning.

Undervisning
Der forventes deltagelse i undervisning af uddannelsessøgende samt øvrige personalegrupper.

Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Henvendelse vedrørende stillingen
  • Cheflæge, Hobro Medicinsk Afdeling, Norah Thomsen, [email protected] - telefon 2069 2168
  • Ledende overlæge, Gunnar Lauge Nielsen, – telefon 97 65 35 47 eller 25 27 50 75

Ansættelsessamtaler
Der planlægges ansættelsessamtaler i uge 46/47 - 2022.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hobro.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hobro
  • Lørdag den 12. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hobro

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hobro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hobro over tid

Dato Alle jobs som læger
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0