Overlæge med MR kompetencer, Radiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Vil du være vores nye kollega?

Vi tilbyder et spændende job med en bred vifte af spændende akutte patientforløb med rigtigt gode udviklingsmuligheder for radiologi og MR området.

Stillingen

Som overlæge vil du være en del af et tværfagligt kollegaskab med fokus på både akutte og elektive patientforløb samt børneradiologi.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med høj faglighed. På Radiologisk Afdeling i Holbæk har du mulighed for at udvikle dine kompetencer på tværs af patientforløb og modaliteter. Det betyder, at du kan forvente at arbejde og udvikle dine kompetencer både indenfor MR på tværs af specialer men også, hvis du ønsker det indenfor CT- og UL skanning.

VI lægger vægt på et godt tværfagligt samarbejde på hospitalet, hvor vi sammen videreudvikler behandling og diagnostik ved bl.a. at arrangere fælles temadage med kliniske afdelinger. VI både arrangerer og har intern undervisning. Vi har fokus på kompetenceudvikling og kursus deltagelse.

Vi har høje ambitioner for både det faglige miljø og kollegaskabet.

Du vil være med til at bidrage til en videreudvikling af afdelingen og medvirke til implementering af nye tiltag på Holbæk Sygehus herunder innovationsprojekter indenfor Radiologi. Vi planlægger at arbejde med udvikling af Radiologi med kunstig intelligens løsninger som et understøttende værktøj af radiologens arbejde.

Stillingen er god til dig, der gerne vil udvikle dine kompetencer indenfor MR-skanning, men samtidigt også ønsker mulighed for mere subspecialisering indenfor de forskellige undersøgelsesområder herunder børneradiologi.

Den samlede lægelige stab består (inkl. den ledende overlæge) af 12 kollegaer og 6 konsulenter. Afdelingen har tre reservelæger i hoveduddannelsens to første år og en reservelæge i hoveduddannelsens første år og en introduktionsreservelæge.

Såfremt det ønskes, kan der tilbydes en vagtbærende overlægestilling. Afdelingen har døgndækkende akutfunktion. Vagten er tilkaldevagt fra bolig og vil være 7-skiftet. Der er mulighed for hjemme-PC.

Om dig

Du er speciallæge i radiologi med MR erfaring og har lyst til at arbejde på et velfungerende akutsygehus. Du er fleksibel og imødekommende og vil bidrage til, at afdelingen er en attraktiv og fagligt udfordrende arbejdsplads og uddannelsessted.

FAKTA

Om Radiologisk Afdeling
Radiologisk Afdeling varetager den radiologiske betjening af indlagte og ambulante patienter. Arbejdet foregår i tæt og forpligtende samarbejde mellem de kliniske afdelinger på sygehuset og inden for de øvrige radiologiske afdelinger i regionen – med henblik på korte ventetider, kvalitet, udvikling, uddannelse og forskning.

Afdelingen betjener også primærsektoren. Herudover modtages der i den udstrækning afdelingen har kapacitet til, også patienter som led i det fri sygehusvalg.

Afdelingen i Holbæk råder over otte undersøgelsesrum. Der findes tre nyere ultralydsapparater, 2 1.5T MR-skannere og to CT-skannere, heraf en helt ny Dual Source CT skanner. Den konventionelle radiologi er i løbet af de sidste par år totalt digitaliseret, dels via et rent digitalt gennemlysningsleje, dels er der DR-udstyr i alle rum samt til udefoto.

Vi har satellitafdelinger på Kalundborg Sundheds- og Akuthus og i Sundhedscenter Odsherred i Nykøbing Sjælland, begge betjent af radiografer. Beskrivelser af undersøgelserne varetages af lægerne på afdelingen i Holbæk.

Holbæk Sygehus indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er et ambitiøst veldrevet akutsygehus, og varetager denne funktion for ca. 250.000 ud af regionens ca. 820.000 borgere.

Sygehuset omfatter følgende specialer: akutmedicin, arbejdsmedicin, samfundsmedicin, gynækologi/obstetrik, pædiatri, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin der inkluderer lungemedicin, kardiologi, gastroenterologi, endokrinologi, nefrologi, geriatri, og reumatologi, samt fysio-/ergoterapi. Herudover findes en Anæstesiologisk Afdeling med intensivt terapiafsnit og Smerteklinik, og klinisk biokemi.

Langt de fleste akutte patienter får deres indledende udredning og behandling i sygehusets Akutafdeling, hvorfor der et tæt samarbejde med Radiologisk Afdeling.

I Region Sjælland er der nedsat en taskforce i Billeddiagnostik for at styrke Radiologien.

Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på: www.regionsjaelland.dk

Du bedes i ansøgningen vedhæfte CV og dokumentation for selvstændigt virke samt forholde dig konkret til de syv herunder nævnte lægeroller: Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel. Læs mere om ’De syv lægeroller’.

Vi har gratis parkeringspladser og bor du i København vil du opleve, at du kører modsat trafikkøerne. Der er ligeledes gode togforbindelser til København – afgang hver halve time. Der er 10 minutters gang fra stationen til sygehuset.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst

Yderligere oplysninger

Du er altid velkommen til at kontakte overlæge Aamir Siddiqi på 26 84 93 52 eller ledende overlæge Anette Savnik på telefonnummer 3192 4378.

Ansøgningsfrist er 30.1.2020


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Holbæk
  • Torsdag den 30. januar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som læger
19. september 2024 9
18. september 2024 9
17. september 2024 9
16. september 2024 10
15. september 2024 10
14. september 2024 10
13. september 2024 12
12. september 2024 12
11. september 2024 12
10. september 2024 8
9. september 2024 8
8. september 2024 8
7. september 2024 8
6. september 2024 8
5. september 2024 8
4. september 2024 8
3. september 2024 7
2. september 2024 7
1. september 2024 7
31. august 2024 8
30. august 2024 8
29. august 2024 7
28. august 2024 7
27. august 2024 7
26. august 2024 7
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 5
22. august 2024 5
21. august 2024 5
20. august 2024 5