Introduktionsstilling i arbejdsmedicin på Holbæk Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Har du lyst til at finde ud af om arbejdsmedicin er specialet for dig, har du nu en spændende mulighed.

Vi søger en introduktionslæge pr. 1. oktober 2021 eller efter aftale.

Hvornår skal man søge en I-stilling i arbejdsmedicin?

Hvis du har lyst til at arbejde med patienter i et helhedsorienteret perspektiv, hvor patienterne ses og rådgives i sammenhæng med deres arbejdsmiljø og det omgivende samfund, og hvor ikke kun sygdommen er i centrum.

Vores hovedopgaver er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme, samt at rådgive og støtte patienterne mhp. arbejdsfastholdelse samt at medvirke til at forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet.

I patientarbejdet vurderes det, om der er sammenhæng mellem arbejdsmæssige (af og til miljømæssige) påvirkninger og patientens sygdom. Dertil er det vigtigt at rådgive patienten om den fremtidige arbejdssituation.

Arbejdet indebærer også besøg på arbejdspladser samt samarbejde med fagforeninger og andre interessenter og kræver således interesse for samarbejde og formidling.

Vi udreder og rådgiver patienter med sygdomme inden for et bredt spektrum: bevægeapparatsygdomme, psykiske lidelser, lungelidelser, hudlidelser, nervelidelser m.m.
Udover patientarbejdet er der også mulighed for andre spændende arbejdsopgaver på afdelingen som beskrevet nedenfor.

Ansættelsen tæller 12 måneder i speciallægeuddannelsen til arbejdsmedicin.

Hvem er vi?

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus omfatter både arbejdsmedicin og socialmedicin - i øvrigt som den eneste afdeling i landet. Afdelingen dækker hele Region Sjælland.

Du vil blive ansat i det arbejdsmedicinske ambulatorium, men der er også mulighed for at få indblik i social/samfundsmedicinen, bl.a. har vi en fælles ugentlig konference med socialmedicinerne.

Afdelingen har ansat 26 speciallæger inklusive den ledende overlæge og en professor i klinisk socialmedicin, fem psykologer, en deltidsansat psykiater, en socialfaglig konsulent, 9 sekretærer, 1 jordemoder og 1 seniorforsker. Vi har for tiden ansat 12 uddannelseslæger, heraf fire inden for arbejdsmedicin.

Vi bor i en selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din egen faste arbejdsplads. Afdelingen ligger på sygehusområdet, ganske tæt på Holbæk Station.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi lægger vægt på at have et godt arbejds– og uddannelsesmiljø og tilbyder dig en grundig og bred introduktion til specialet arbejdsmedicin.

Du vil få et tilsendt et introduktionsprogram, før du begynder.

Når du begynder, får du tildelt to læger som vejledere og der er prioriteret tid til tæt faglig sparring med dine vejledere og med afdelingens øvrige læger, psykologer og den socialfaglige konsulent.

Ud over de daglige patientopgaver er der også mulighed for at deltage i relevante kurser samt at medvirke i undervisnings- og udviklingsopgaver, samt forskningsprojekter. Vores afdeling råder over en bred vifte af kompetencer inden for disse områder, hvor blandt andet en ”journal club” for yngre læger er højt prioriteret.

Vi tilbyder et godt og spændende arbejdsmiljø – vores nuværende yngre læger siger, at vi er køreturen værd, hvis man f.eks. bor i hovedstadsområdet.

Der er tale om en vagtfri fuldtidsstilling. Vi prioriterer, at arbejdet kan hænge sammen med dit familie- og fritidsliv, og derfor er der mulighed for en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Ansøgningsfrist

Onsdag d. 18. august 2021 kl. 12:00

Ansættelsessamtaler påregnes afholdt onsdag d. 25 august 2021 om eftermiddagen.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om sygehuset kan fås på www.regionsjaelland.dk

Ansættelsesdato 01.10.2021 eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere

er du meget velkommen til at kontakte:

Uddannelsesansvarlig overlæge Morten Blønd, e-mail [email protected], tlf. 59 48 98 51

Specialeansvarlig overlæge Jonas Winkel Holm, e-mail [email protected], tlf. 59 48 98 51

Uddannelseskoordinerende yngre læge Luise Mølenberg Begtrup, e-mail [email protected], tlf. 59 48 98 51.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Holbæk
  • Onsdag den 18. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som læger
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 8
14. december 2024 8
13. december 2024 8
12. december 2024 8
11. december 2024 9
10. december 2024 10
9. december 2024 9
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 7
4. december 2024 6
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3