Ledende overlæge til Lungemedicinsk- og Endokrinologisk afdeling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Ambitionerne er høje på Amager og Hvidovre Hospital. Det handler om liv. Om at redde liv og bringe liv til verden. Om livskvalitet for patienten og det gode arbejdsliv for medarbejderne.

Vi søger en ledende overlæge, kommende cheflæge, der kan medvirke til at realisere visionen om hospitalet, og i særdeleshed Lungemedicinsk- og Endokrinologisk afdeling, som et fagligt og forskningsmæssigt fyrtårn, med særligt fokus på den fortsatte udvikling hen imod et stærkt og robust akuthospital til de ca. 550.000 borgere i vores optageområde.

Du får, som ledende overlæge, en central rolle i forhold til at realisere de ambitiøse strategiske indsatser, der er for ovenstående, sammen med direktionen, hospitalets øvrige ledere og de mange dygtige ledere og medarbejdere i Lungemedicinsk- og Endokrinologisk afdeling.

Vi søger derfor en visionær og strategisk leder, som sammen med den ledende oversygeplejerske ønsker at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Lungemedicinsk- og Endokrinologisk afdeling.

Som ledende overlæge bliver du en del af hospitalets ledergruppe, hvor omdrejningspunktet er udvikling af lederskab og at være fælles om at skabe et ledelsesnetværk baseret på helhedssyn, åbenhed og tillid.

Vores fælles opgave de kommende år er at sikre stabil drift, involvering af patienter og pårørende, ledelse på tværs og have mod til at forandre.

Om Lungemedicinsk- og Endokrinologisk afdeling

Sammen med den ledende oversygeplejerske har du ansvar for patientbehandling, ledelse, økonomi, drift, forskning og faglig udvikling, herunder uddannelse. I varetager sammen det ledelsesmæssige og faglige ansvar for afdelingens ca. 250 medarbejdere, hvoraf der er 30 speciallæger og 38 yngre læger.

Afdelingen består af specialerne – endokrinologi og lungemedicin og varetager også hospitalets palliative funktion. I begge specialer er der specialeansvarlige overlæger (kommende ledende overlæger).

I 2020 havde afdelingen 9.701 indlæggelser, hvoraf ca. 70% var akutte, samt 14.387 ambulante besøg.

På Amager og Hvidovre Hospital forandrer vi til gavn for patienter og pårørende, og de kommende år byder på etableringen af en ny fælles akutmodtagelse, flytning af afdelinger til nye rammer og dermed også til nye patientforløb med andre arbejdsgange. Speciallægerne skal deltage aktivt i arbejdet i Akutmodtagelsen og sammen med akutmedicinerne tegne fremtidens patientforløb.

Lungemedicinsk- og Endokrinologisk afdeling er en meget stor og aktiv samarbejdspartner for de øvrige medicinske specialer på Amager og Hvidovre Hospital: infektionsmedicin og kardiologi, samt for de to medicinske afdelinger på henholdsvis Amager og Glostrup-matriklerne.

I fremtiden ligger en stor opgave i at udbygge samarbejdet med primær sektor, så der kan sikres gode og smidige overgange for patienterne, og de kan behandles på rette niveau til rette tid.

Stillingen

Sammen med den ledende oversygeplejerske vil du få ansvaret for at:

  • Styrke og videreudvikle patientforløbene i egen enhed og i samarbejde med øvrige afdelinger udvikle optimale patientforløb på Amager og Hvidovre Hospital
  • Styrke sammenhængende patient-/borgerforløb i det tværsektorielle samarbejde
  • Styrke patientinvolveringen og patientens perspektiv i såvel det kliniske som organisatoriske udviklingsarbejde
  • Præge udviklingen af et af landets største akuthospitaler, herunder sikre de medicinske specialers aktive bidrag til løsningen af de akutte opgaver
  • Afdelingens ressourcer udnyttes optimalt og afdelingens budget samt afdelingens aktivitetsmål overholdes
  • Sikre udvikling af ledelsesteam og medarbejdere gennem tillid og delegering af ansvar med et kontinuerligt fokus på et godt arbejdsmiljø, tværfagligt samarbejde og god ledelse
  • Styrke udviklings- og forskningsaktivitet til gavn for patienterne
  • Sikre et attraktivt tværfagligt uddannelses- og forskningsmiljø

Din profil

  • Du skal via din ledelsesstil formå at sætte retning for en stor og kompleks organisation
  • Du skal have lyst og evne til at lede gennem ledere, så retningen bibeholdes ned igennem afdelingen
  • Du er speciallæge og må gerne have klinisk erfaring indenfor intern medicin
  • Du interesserer dig for ledelse og har relevant og dokumenteret lederuddannelse og erfaring
  • Du har organisatorisk forståelse og evner at samarbejde på alle niveauer
  • Du har en tydelig kommunikation samt ledelsesmæssig gennemslagskraft baseret på en åben, involverende og anerkendende ledelsesstil
  • Du kan samle og lede en stor og forskelligartet speciallægegruppe
  • Du har fokus på betydningen af et attraktivt arbejds- og uddannelsesmiljø som grundlag for fastholdelse og rekruttering
  • Du har evne og flair for at skabe et attraktivt og udviklende forskningsmiljø, herunder et tæt samspil mellem forskning og klinik
  • Du formår at tilrettelægge en effektiv drift, økonomistyring og prioritering af ressourcer for en stor afdeling

Du har nødvendigvis ikke alle kompetencer, men en åben tilgang, vilje til at lære i kombination med en stærk ledelsesprofil er en fordel og vi opfordrer dig til at søge stillingen alligevel.

Ansættelsesvilkår

Spørgsmål til stillingen kan rettes til ledende oversygeplejerske Lene Guldager (2059 9626) eller vicedirektør Tina Holm Nielsen (3862 6182).

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af lægelige chefer indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings – og Takstnævn.

Ansøgning med beskrivelse af kompetencer indenfor de 7 lægeroller og CV skal fremsendes senest den 30. august 2021.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 10. september 2021. For de ansøgere som går videre efter første samtale, vil der blive afholdt en anden samtale, som er planlagt til den 27. september 2021. Mellem de to samtaler vil der indgå et testforløb, som ansøger forudsættes at ville indgå i.

Jobprofil og stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos direktionssekretær Kia Frisenborg på mail: [email protected] eller telefon: 3862 1702.

Læs mere om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk og www.amagerhospital.dk

Læs mere om Region Hovedstadens Ledelsesregulativ

Læs Region Hovedstadens Hospitalsplan 2025 her

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hvidovre
  • Mandag den 30. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som læger
23. december 2024 12
22. december 2024 12
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 13
18. december 2024 12
17. december 2024 12
16. december 2024 11
15. december 2024 12
14. december 2024 12
13. december 2024 13
12. december 2024 13
11. december 2024 16
10. december 2024 16
9. december 2024 16
8. december 2024 16
7. december 2024 16
6. december 2024 16
5. december 2024 14
4. december 2024 18
3. december 2024 18
2. december 2024 19
1. december 2024 19
30. november 2024 21
29. november 2024 18
28. november 2024 15
27. november 2024 15
26. november 2024 14
25. november 2024 12
24. november 2024 10
23. november 2024 10