Introduktionsstilling i klinisk biokemi til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

En etårig introduktionsstilling (nr. 1309140-60-i-1) i klinisk biokemi med forskningsindhold er ledig til besættelse fra den 1. maj 2021 eller snarest derefter på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, arbejdsstedet er Bispebjerg Hospital. Stillingen er vagtfri med lejlighedsvis telefonvagt i dagstiden på hverdage (kl.: 8-16).

Introduktionsstillingen indebærer:

  • Forskning og udvikling

Forskning og biomedicinsk udvikling er en integreret del af speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi. Du skal derfor være interesseret i at få en introduktion til en forskningsbaseret speciallægeuddannelse, deltage i forskning og have videnskabeligt initiativ. Du vil under ansættelsen få mulighed for, under kyndig vejledning, at udforme og gennemføre et afgrænset forskningsprojekt.

  • Rådgivning og undervisning

Under ansættelsen vil du blive introduceret til det kliniske biokemiske speciale og opnå specialviden om biokemiske analyser og deres kliniske anvendelighed. Klinisk biokemi har en nøglefunktion i næsten alle specialer og du vil komme til at rådgive om rationel rekvirering af biokemiske analyser, tolkning af analysesvar og valg af specialanalyser. Du kommer til at indgå i afdelingens telefonvagtordning, der kun omfatter dagstiden på hverdage (kl.:8-16). Du vil også skulle deltage i afdelingens undervisning af kollegaer, bioanalytiker og andre faggrupper.

  • Drifts-, kvalitetssikrings- og udviklingsopgaver

Du vil blive introduceret til afdelingens daglige drifts- og udviklingsopgaver og vil i løbet af ansættelsen blive tilknyttet to forskellige analysesektionsgrupper. Du vil i samarbejde med den ansvarlige overlæge, kemiker og afdelingsbioanalytiker komme til at løse opgaver for analysesektionen, f.eks. evidensbaseret udvidelse af analyserepertoiret, mere effektive patientforløb eller analyserelaterede kvalitetssikringsopgaver.

  • Indflydelse, samarbejde og fordybelse

Du vil få indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde. Vi lægger vægt på selvstændighed og engagement ved løsning af opgaverne, men også at du kan samarbejde tværfagligt, da mange af arbejdsopgaverne bliver løst i samarbejdende teams. Der vil som regel være tid til fordybelse, så opgaverne kan blive løst på et fagligt underbygget grundlag.

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi tager 5 år og består af en introduktionsstilling (12 måneder) og en hoveduddannelsesstilling (48 måneder). Efter introduktionsstillingen er der mulighed for, at du fortsætter som ph.d.- studerende eller i en hoveduddannelsesstilling i klinisk biokemi.

Du kan læse om specialet klinisk biokemi på Dansk Selskab For Klinisk Biokemis hjemmeside (www.dskb.dk) og om uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi i ”Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi” under punktet ”Uddannelse” på hjemmesiden.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital består af et analyselaboratorium i en nybygget laboratoriebygning på Bispebjerg Hospital samt tre blodprøvetagningsambulatorier. På afdelingen er ansat tre overlæger, to reservelæger og to kemikere samt bioanalytikere, prøvetagere, sekretærer og andet personale, i alt 150 medarbejdere.

Afdelingen udfører blodprøvetagning, EKG-optagelse og analysearbejde for hospitalets afdelinger og psykiatrisk center samt almen praksis. Afdelingen er DANAK akkrediteret efter ISO 15189 standarden og udfører ca. 10 millioner analyser om året inklusiv højtspecialiserede analyser. Afdelingens hovedforskningsområder er døgnrytmer samt basal og klinisk neurokemi.

Du kan læse mere om Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital via linket.

Yderligere information

Vi glæder os til at få din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge, Jens Hannibal, mobil 51 54 01 69 / [email protected] eller uddannelsesansvarlig overlæge Henriette Sennels, mobil 21 84 72 63 / [email protected]

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning skal sendes elektronisk via linket her på siden og ansøgningsfristen er 25. marts 2021 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 14.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København NV
  • Torsdag den 25. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i København NV over tid

Dato Alle jobs som læger
29. december 2024 12
28. december 2024 12
27. december 2024 12
26. december 2024 12
25. december 2024 12
24. december 2024 12
23. december 2024 12
22. december 2024 12
21. december 2024 12
20. december 2024 12
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 9
16. december 2024 11
15. december 2024 12
14. december 2024 12
13. december 2024 12
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 12
9. december 2024 12
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 14
5. december 2024 14
4. december 2024 13
3. december 2024 13
2. december 2024 13
1. december 2024 14
30. november 2024 14
29. november 2024 15