Reservelæger til introduktionsstillinger på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Har du interesse for psykiatri, og ønsker du at være en del af Danmarks største psykiatriske center? Så kan du blive vores nye kollega og en del af videreudviklingen af fremtidens psykiatri!

Vi søger dygtige reservelæger med interesse for psykiatri til Psykiatrisk Center København (PCK).

Vi har flere introduktionsstillinger ledige til besættelse pr. 1. marts 2023 eller snarest muligt derefter. (I-nr.: 1500C00-50-i-08 + 1500C00-50-i-11 + 1500C00-50-i-15).

PCK´s sengeafsnit er aktuelt beliggende på 3 matrikler: Ny Psykiatri Bispebjerg (NPB - Afdeling BBH, akutafdelingen), Frederiksberg Hospital (Afdeling FRH) samt Gentofte Hospital (Afdeling GeH). PCK har pr. d. 20. november 2022 taget første etape af Ny Psykiatri Bispebjerg i brug, Ny Psykiatri Bispebjerg er et nyt moderne psykiatrihospital som samler flere af centerets sengeafsnit inkl. akutsøjlen.

De læger som kommer i betragtning til stillingerne, vil blive forankret på en af matriklerne. Stillingerne er med vagtforpligtigelse i forvagtslaget.

Vi tilbyder

Grundet PCK´s størrelse er der mulighed for, at få et bredt og indgående kendskab til specialet psykiatri. PCK er kendetegnet ved høj faglighed og dygtige speciallæger. Det er et travlt center, med et højt patientflow, og der er mulighed for at få erfaring med alle diagnostiske grupper. Vi modtager og behandler voksne psykiatriske patienter inden for det almene psykiatriske område og har derudover ansvar for en række regions- og højt specialiserede funktioner (affektive lidelser, angst, OCD, somatiseringstilstande, sexologi, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, ældrepsykiatri og militærpsykiatri). Udover en stor akutmodtagelse, et akut udgående psykiatrisk team, og flere akutte modtageafsnit – har centeret en række åbne, almene og intensive sengeafsnit, 4 psykiatriske ambulatorier, 1 stort nyt OPUS hus, opsøgende og udgående teams, et affektivt ambulatorium og 2 store psykoterapeutiske klinikker med pakkeforløb. Vi har et omfattende undervisningsprogram, og et intensivt læringsmiljø for læger på alle uddannelsesniveauer.

Via vores Psykoterapeutiske ambulatorier er der gode muligheder for at starte psykoterapeutisk grunduddannelse. Som I-læge deltager man i Region Hovedstadens fælles grunduddannelse i psykoterapi, og Psykiatrisk Center København afholder udgiften til I-kursus.

Forskning er højt prioriteret på PCK, og vi har mange stærke forskningsmiljøer. Forskning er en naturlig del af det at arbejde på PCK. Forskningen på PCK er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt. Der er rig mulighed for at deltage i forskning, og en ansættelse på PCK kan således skabe mulighed for deltagelse i forskningsprojekter, hvis det har interesse.

Som universitetsafdeling, varetager PCK undervisning af medicinstuderende og læger i postgraduate lægelige uddannelsesstillinger på alle niveauer.

Om Psykiatrisk Center København

PCK er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse.
Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med mere end 100 forskere.

PCK har i alt cirka 1300 medarbejdere, har årligt cirka 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter.

PCK er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet.

Centeret behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser.

Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi og liaison, samt ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Centret rummer Kompetencecenter for Affektive lidelser og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere på www.psykiatri-regionh.dk og om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Ansøgning

Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle (autorisationsbeviser) og faglige kompetencer. Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Uddannelsesansvarlig Overlæge Thomas Kirkegaard (mail: [email protected]) eller Specialkonsulent Mads Wejrup (tlf.: 51 52 74 26 / mail: [email protected])

Ansøgningsfristen er lørdag d. 14. januar 2023

Ansættelsessamtaler er planlagt til at blive afholdt tirsdag d. 17. januar 2023 og onsdag d. 18. januar 2023, begge dage forventes samtalerne at være i tidsrummet fra ca. kl. 13.00 – 18.00.

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København NV
  • Lørdag den 14. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i København NV over tid

Dato Alle jobs som læger
22. november 2024 14
21. november 2024 14
20. november 2024 13
19. november 2024 12
18. november 2024 10
17. november 2024 6
16. november 2024 6
15. november 2024 7
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 6
11. november 2024 9
10. november 2024 10
9. november 2024 10
8. november 2024 11
7. november 2024 11
6. november 2024 11
5. november 2024 10
4. november 2024 9
3. november 2024 8
2. november 2024 8
1. november 2024 8
31. oktober 2024 11
30. oktober 2024 11
29. oktober 2024 10
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11
26. oktober 2024 11
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 8
23. oktober 2024 7