Afdelingslæge til Fod-/ankelkirurgisk enhed, Ortopædkirurgisk Afdeling M, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

En fuldtidsstilling som afdelingsæge ved Fod-/ankelkirurgisk enhed, Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg Hospital, er ledig til besættelse pr. oktober 1. 2024.

Fodkirurgisk enhed

Enheden er en selvstændigt fungerende sektion, som består af 4 speciallæger og periodevis en HU-kursist i rotationsstilling.

Vi har en af Danmarks største optageområde på ca. 1 million RegionH borgere, samlet fra Bispebjerg/Frederiksberg, Herlev/Gentofte og Bornholm.

Vi er en dynamisk fodsektion, som er kendt for vores store engagement, og fokus på at præstere over Regionens forventninger - herunder med regionale meraktivitetsaftaler. Vi er altid omstillingsparate til at kunne klare samfundets skiftende udfordringer.

Der er fokus på høj faglighed og patienttilfredshed, men samtidig også fokus på den enkelte medarbejders trivsel.

Sektionen er forskningsaktiv og stiller krav til den enkelte læges faglige udvikling.

Der bliver lagt fokus på teamarbejde, fleksibilitet og en positiv indstilling til det etablerede frivillige samarbejde med Bornholm Hospital- dvs. at du skal forvente at indgå i skiftende tjenester på BOH efter en intern rotationsplan.

Stillingen er vagtbærende med vagt hver 5-6. lørdag, i et samlet 14-skiftet bagvagtslag for hele Ortopædkirurgisk afdeling. Vagten er med tilstedeværelse til kl. 21:00, herefter på tilkald fra hjemmet.

Enhedens læger har detil altid stået til rådighed i forbindelse med kompleks fod-/ankel traumatologi ved behov.

Afdelingen

Ortopædkirurgisk Afdeling M, består af 2 stationære sengeafsnit, et kombineret elektivt- og sammedagskirurgisk sengeafsnit, egen operationsgang, 2 ambulatorier, en idrætskirurgisk enhed samt en selvstændig idrætsmedicinsk funktion med eget ambulatorie. Der er 300 ansatte, herunder 85 læger.

Afdelingen varetager den akutte behandling af ortopædkirurgiske lidelser for optageområdet og har derudover en bred ortopædkirurgisk elektiv funktion inden for fodkirurgi, idrætskirurgi og idrætsmedicin, alloplastikkirurgi, traumekirurgi og håndkirurgi. Der er årligt 32600 ambulante besøg og 6040 operationer på afdelingen.

Afdelingen varetager regionsfunktion inden for fodkirurgi, artroskopisk kirurgi og skulderalloplastik kirurgi, samt højt specialiseret funktion inden for artroskopisk kirurgi.

Afdelingen er aktiv forskningsmæssigt med 6 tilknyttede professorater samt et varierende antal Ph.d.-stillinger. Afdelingen producerede 112 publikationer i 2023.

Afdelingens arbejde er præget af gensidig tillid, godt samarbejde og faglig stolthed.

Hospitalet

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital dækker som akuthospital optageområde ”Byen”, med godt 460.000 indbyggere. Der varetages opgave på hoved- og regionsniveau såvel som udvalgte højtspecialiserede områder. Hospitalet har udover de faglige kerneopgaver en stor uddannelsesportefølje og prioriterer forskning indenfor alle fagdiscipliner højt. De kommende par år afsluttes byggeriet af Nyt Bispebjerg Hospital, hvilket åbner for helt nye muligheder for også den ambulante elektive kirurgi på Ortopædkirurgisk Afdeling.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende aftaler for afdelingslæger.

Ansøgning

Motiveret ansøgning og CV skal være os i hænde senest søndag den 25. august 2024. Din ansøgning skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og du bedes beskrive dine kompetencer i forhold til disse. På baggrund af denne beskrivelse foretages den faglige vurdering af ansøgere, der indkaldes til samtale. Der planlægges samtaler torsdag den 12. september 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Henrik Palm på telefon 3863 5110 eller Ledende Overlæge Kenneth Obionu 9117 0843.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København NV
  • Søndag den 25. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i København NV over tid

Dato Alle jobs som læger
22. december 2024 12
21. december 2024 12
20. december 2024 12
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 9
16. december 2024 11
15. december 2024 12
14. december 2024 12
13. december 2024 12
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 12
9. december 2024 12
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 14
5. december 2024 14
4. december 2024 13
3. december 2024 13
2. december 2024 13
1. december 2024 14
30. november 2024 14
29. november 2024 15
28. november 2024 14
27. november 2024 14
26. november 2024 14
25. november 2024 13
24. november 2024 14
23. november 2024 14
22. november 2024 14