Afdelingslæge til Afdeling for Intensivbehandling af Hjerne og Nervesygdomme, Rigshospitalet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Afdelingslæge til Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling, Neurocentret, Rigshospitalet søges per 1. maj 2023 eller efter aftale. Er du den dynamiske, ressourcestærke og handlekraftige anæstesiolog der gerne vil kunne håndtere bedøvelse til kirurgi og intensiv behandling af akutte svære hovedtraumer, hjerneblødninger, rygmarvsskader og højt specialiserede neurologiske sygdomme? Er du den betænksomme læge og kommunikator, der evner at favne patienter og pårørende i deres livs krise? Er du den samarbejder, der ønsker og kan bringe det bedste ud af dine samarbejdspartnere i og uden for afdelingen – også i pressede situationer?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er du den afdelingslæge, vi ønsker at ansætte!

Fra 1 maj 2023 vil der være en stilling ledig som afdelingslæge i afdelingen med primær tjeneste på Blegdamsvejs matriklen.

Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling, Neurocentret, er flyttet i nye lokaler i Nordfløjen i 2020 og er i rivende udvikling med bla.en fellowship uddannelse og et innovationslabotatorium. Afdelingen er også gennem Intensivafsnit Y13 på Glostrup matriklen dybt involveret i opbygning af et samlet Neurorehabiliteringshus på RH Glostrup med visionen om sammenhængende patientforløb som den styrende faktor.

Afdelingen modtager og behandler alle intensiv og operationskrævende neurokirurgiske patienter i Østdanmark, samt alle højt rygmarvsskadede patienter og et udvalg af højt specialiserede neurologiske tilstande (f.eks. Guillian Barré, myasteni, status epilepticus samt en del diagnostiske ”nødder”). Den akutte behandling foretages på Rigshospitalets matrikel på Blegdamsvej, hvorfra en del patienter går videre i deres rehabiliteringsforløb til vores intensivafsnit Y13 på Glostrup mhp. tidlig genoptræning, allerede mens de fortsat er under respiratorudtrapning. En funktion der ønskes styrket for at sikre et kontinuerligt behandlingsforløb for disse patienter.

Afdelingen er præget af en høj faglighed med en række dygtige og fagligt ambitiøse læger, - men vi ønsker at gøre det endnu bedre. Vi har derfor opstartet et neuroanæstesiologisk fellowship i afdelingen som man vil kunne ansøge efter 6 måneder i afdelingen. Endvidere er et innovationslaboratorium opstartet i afdelingen med sigte på teknologisk og organisatorisk innovation, der kan drive forbedringer i både patientbehandling og arbejdsmiljø.

Derudover har vi løbende speciallæger på SSAI-uddannelserne i børneanæstesi og intensivbehandling samt Perioperative Medicine and Management (POMM). Alle læger i afdelingen varetager egne ansvarsområder i samarbejde med ledelsen og bidrager til den faglige og organisatoriske udvikling.

Afdelingen er præget af en ambitiøs og god stemning, gode relationer til vores samarbejdspartnere: neurokirurger, neurologer, rygkirurger og interventionsradiologer og et tæt og godt samarbejde faggrupperne imellem.

Om stillingen:

Afdelingslægen vil indgå i et team af ca. 15 afdelingslæger der dækker bagvagtsfunktionen(dobbeltdækket) i vagterne. Du vil få mulighed for at varetage egne kompetenceområder og videreuddanne dig, bla. gennem fellowship uddannelsen. Arbejdet vil i dagtid variere mellem operationsgang og intensiv afdeling, og vil i nogen grad kunne justeres efter kandidatens interesser og ønsker. Der indgår periodevis arbejde på Glostrup matriklen.

Ansættelsen placeres i Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Neurocentret, Rigshospitalet med primær tjeneste på Blegdamsvej.

Ansættelse per 1/5 2023 men kan aftales til at være både før eller efter denne dato.

Mere detaljeret om afdelingen:

Neurointensivafsnittet er landets største og modtager ca. 900 patienter til behandling hvert år. Afsnittet varetager intensivbehandling af børn og voksne med CNS-sygdomme - fortrinsvis traumatisk hjerneskade, intrakranielle blødninger og tumorer, høje rygmarvslæsioner, status epilepticus og Guillain-Barré syndrom. I afsnittet arbejdes der struktureret med indførelse af multimodal neuromonitorering som basis for bedre patientbehandling. Afdelingen er desuden dybt involveret i udvikling af organdonationsområdet.

Neuroanæstesiafsnittet yder lægelig anæstesi- og operationsassistance på 5 splinternye operationsstuer og 2 neurointerventionsstuer, herunder ca. 300 børneanæstesier om året. Særligt området vedrørende intraoperativ MR-skanning er under udvikling. Der ydes anæstesi til et voksende antal neuroradiologiske interventioner (p.t. ca. 500/år) og MR-scanninger (p.t. ca. 700/år, fortrinsvis børn) med anæstesideltagelse, samt til ECT-behandlinger. Et højtspecialiseret opvågningsafsnit med 9 pladser varetager omkring 3500 opvågningsforløb/år.

Intensivafsnit Y13, Rigshospitalet Glostrup har op til 5 intensivpladser. Intensivafsnittet varetager intensivbehandling af medicinske og neurologiske patienter fra klinikkerne på RH Glostrup og varetager desuden højtspecialiseret tidlig neurorehabilitering. Sidstnævnte funktion er under udvikling.

Fellowship Afdelingen har opstartet en fellowship ordning der består af 10 moduler af 1 måneds varighed, hvorigennem man uddannes og opdateres indenfor alle de væsentligste aspekter indenfor det neuroanæstesiologiske/intensive speciale. Fellowshippet har en varighed på op til 2 år og inkluderer mentoring, uddannelsesaktiviteter i afdelingen, selv studie, og kongres deltagelse.

Forskning Afdelingen huser landets eneste neuroanæstesiologiske professorat og er forskningsaktiv i tæt samarbejde med andre specialer, både på RH Blegdamsvej og RH Glostrup.

Ansøgning

En motiveret ansøgning indeholdende dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller (http://www.sst.dk/publ/Publ2013/05maj/De7laegeroller2udg.pdf) stiles til:

Cheflæge Niels Risør Hammer, hvor også yderligere oplysninger, samt stillingsbeskrivelse kan fås.

35451490 / 40946555 / [email protected]

Ansøgningsfrist fredag den 27 januar 2023.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København Ø
  • Fredag den 27. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i København Ø over tid

Dato Alle jobs som læger
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 2
6. december 2024 1
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1