Overvejer du måske nye opgaver i dit lægeliv, så har vi helt sikkert et spændende tilbud

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Fly og tog ér de sikreste transportmidler, og det er vi med til at sikre igennem et lægefagligt arbejde, som har høj kvalitet, og som efterlever klare internationale standarder. Vi leder efter en kollega, der har lyst til at udvide sin lægefaglige horisont og har lyst til at prøve kræfter med et job udenfor klinikken. En lang liste af formelle krav til din baggrund og CV har vi ikke. Vi leder derimod efter en kollega, der har modet og lysten til at kaste sig ud i det trafikmedicinske område, og som kan se sig selv i en hverdag, der er rundet af den administrative medicin. Den faglige ballast og indsigt kan vi give dig, så længe du er klar til at tage på en rejse ud i et formentlig nyt område.

Ring til Jesper
Jesper er læge i styrelsen, og hvis du ønsker konkrete oplysninger om hverdagen i TBST, så er du meget velkommen til at kontakte Jesper Rødtnes. Hvis ikke telefonen besvares, så skriv til [email protected] , og du vil blive ringet op.

Så hvad skal du egentlig lave fra start eller på sigt (men igen ring til Jesper, han kan fortælle dig mere)
Du vil indgå i et lille og velfungerende team bestående af flere forskellige faggrupper. Din hverdag vil blive præget af en bred opgaveportefølje inden for trafikmedicin, hvor du vil skulle arbejde tæt med styrelsens læger, jurister og kontorfunktionærer. Der er i teamet fokus på sparring og kontinuerlig udvikling af både fagområde, men i ligeså høj grad af de personlige egenskaber. Da vi er en lille enhed, er det vigtigt, at du trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har en åben og uformel omgangstone. Hos os er det vigtigt, at du har lyst til at sætte dig ind i det trafikmedicinske område, og at du kan se dig selv arbejde med den administrative medicin.

Hovedopgaverne er følgende:

  • Behandling af helbredssager med en medicinsk/juridisk tilgang til udarbejdelse af vurderingerne.
  • Medvirken til udarbejdelse af standarder for behandling af helbredssager.
  • Tværfagligt samarbejde med styrelsens andre faggrupper og interessenter på luftfarts-/jernbaneområdet.

Og nu til dig
Du kommer muligvis fra en verden af kaos, hvor alle for tiden taler om Corona, her taler vi om meget andet end Corona!

Vi forestiller os, at du er klar til at prøve kræfter med en ny og anderledes hverdag - enten fordi der skal ske noget nyt i dit liv, eller fordi du har lyst til at arbejde indenfor et nyt administrativt felt. Du er glad for at tale med mennesker uanset baggrund.

Ved siden af dit job har du sikkert en række af fritidsinteresser/familie, etc. Vi kan tilbyde et travlt job, men med stor respekt for en god work-life balance. Har du behov for fleksibilitet, er det noget, vi støtter op om.

Og nu til alt det praktiske…

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med arbejdsplads ved Dybbølsbro station. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen - hvem er vi…
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, luftfart og havne, hvor kerneområderne er regulering, godkendelse og tilsyn, samt regulering af bygge- og boligområdet. Styrelsen er beliggende i det centrale København tæt ved S-togstation.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er jernbanesikkerhedsmyndighed i DK, og Kontoret for Bane varetager en række sikkerhedsrelaterede opgaver inden for jernbane, letbaner og metro, herunder regulering, godkendelse og tilsyn med virksomhederne. Kontoret for Bane arbejder til dagligt tæt sammen med Kontoret for Bane og Marked. Kontorerne består af 2 kontorchefer, en teamleder, tre fagkoordinatorer og ca. 60 medarbejdere.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark på luftfartsområdet, og i lægesektionen varetager vi blandt andet tilsyn med helbredsgodkendelser til certificeret flyvende personel samt tilsyn med de læger, som af os er certificeret til at udføre helbredsundersøgelser af nævnte personel.

Vi har mange forskellige fagligheder og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk

Lægefaglige spørgsmål: Medical Assessor Jesper Rødtnes tlf. 41780392. Andre spørgsmål: Kontorchef Henrik Ellermann tlf. 41780328.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og autorisationsbevis (-er) senest den 18. februar.

Samtaler forventes gennemført mandag d. 22. februar.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København V
  • Torsdag den 18. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i København V over tid

Dato Alle jobs som læger
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0